Asador Doña Inés - Parrilla Contemporánea

Den dyreste linje på kortet har slet ingen fast pris: chuleta de vaca madurada al corte, en modnet kotelet, der skæres til efter vægt og afregnes til omkring femoghalvfems euro kiloet. Resten af kødet sælges i faste portioner med grammene skrevet ved siden af, og grøntsagerne har fået deres helt egen overskrift på grillen. For to år siden lavede huset noget helt andet.

Maden og menuen på Asador Doña Inés

Doña Inés er en asador — en spansk grillrestaurant, hvor kul og åben ild bærer køkkenet — og huset kalder selv sin linje parrilla contemporánea, altså en moderne grill. Kortet er delt i kolde forretter, varme forretter, en hel sektion med grøntsager fra grillen, fisk, kød, tilbehør og desserter, og oven i det ligger en daglig liste af retter fuera de carta, uden for kortet, som tjeneren kommer med til bordet.

Blandt de kolde forretter står ensaladilla rusa Doña Inés, husets udgave af den spanske kartoffelsalat med tun og mayonnaise, carpaccio de picaña de vaca madurada med parmesan, tartar de atún rojo de almadraba af tun fra de gamle tunfangstnet ud for Cádiz, salmorejo — den kolde, tykke tomatsuppe fra Córdoba — med jamón ibérico de bellota, og en gilda de la casa, den baskiske spidding af ansjos, oliven og syltet peber, til under seks euro. Spændet går fra omkring otte euro op til de omtrent syvogtyve, en tallerken jamón ibérico de bellota koster.

De varme forretter er kortets mest ligefremme afdeling: croquetas Doña Inés, provolone a la brasa med soltørret tomat og basilikum, mollejas de ternera a la brasa, som er grillede kalvebrisler, morcilla de Burgos med vagtelæg, chorizo criollo og empanada criolla af modnet oksekød. De to sidste er sammen med entraña, ojo de bife, milanesa og en salsa gaucha længere nede lån fra den argentinske parrilla, men huset er ikke argentinsk. Det er en spansk asador, der har taget ordforrådet med sig.

Grøntsagerne har deres egen overskrift, de la huerta a la brasa, og det er ualmindeligt på et kødhus. Her ligger alcachofas, artiskokker, med iberisk flæskeslør og kartoffelcreme, verduras a la brasa med pesto af avocado, koriander og gul chili, porre konfiteret i smør på romesco, og grillede grønne asparges med burrata — mellem ti og seksten euro. Det er dem, du bestiller, hvis du spiser med en vegetar, og de er også grunden til, at huset kan skrive en hel vegetarmenu ud til grupper.

Kødet er hovedsagen, og det står med gramvægt, så du ved, hvad du får. Entraña de vaca de pasto nacional, altså nyretap af græsfodret ko, vejer 300 gram og koster omkring seksogtyve euro. Solomillo, mørbrad, er 250 gram til omkring tredive. Lomo bajo de vaca madurada, modnet tyndsteg, er 300 gram til lige under fyrre, og ojo de bife premium, ribeye, er 400 gram til omkring fyrre euro. Milanesa Doña Inés er paneret mørbrad med spejlæg, steak tartar kommer på ristet marv, og pollo de corral a la brasa estilo Don Juan er grillet fritgående kylling til omkring tyve euro. Og så er der linjen uden portionspris: chuleta de vaca madurada al corte sælges efter vægt til omkring femoghalvfems euro kiloet. Bed om at få stykket vejet, før I bestiller — det er den eneste ret på kortet, hvor regningens størrelse afhænger af, hvor stort et stykke der kommer ind fra modningsskabet. Racen står ikke ved retten, men husets egne gruppemenuer navngiver den: rubia gallega, den galiciske race, der er blevet standarden på spanske asadores.

Fisken fylder mindre, men den er der. Bacalao asado, ovnbagt klipfisk, lubina al horno, havbars, og pulpo a la brasa, grillet blæksprutte, ligger alle omkring femogtyve euro. Tilbehør bestilles ved siden af, for kødet kommer uden: bagt kartoffel fyldt med tre slags ost, pommes frites med trøffelolie og parmesan eller en ratatouille af grøntsager til fem-seks euro. Desserterne holder sig til syv-otte euro og er klassiske — torrija med dulce de leche og is af leche merengada, tarta de queso, arroz con leche og husets egen milhojas.

To ting bør du kende, før regningen kommer. Brød og aperitif, hogaza de pan al horno y aperitivo, koster omkring to en halv euro pr. person og lægges oven i uanset hvad. Og huset har ingen menú del día: den står ikke på kortet, gæsterne nævner den ikke, og køkkenet åbner først om aftenen på hverdagene.

Drikkevarerne er ikke et vedhæng her. Vinkortet er langt og omhyggeligt opdelt efter oprindelsesbetegnelse og går fra spanske flasker omkring femogtyve euro til klassificeret Bordeaux i firecifrede priser, med et glas vin til knap fem euro undervejs. Cocktailkortet er skrevet ind i husets tema: drinksene hedder El Suspiro de Inés, El Burlador de Sevilla, La Escena del Laurel og Bloody Inés, koster omkring tolv euro, og to af dem — La Justicia Divina og La Seducción — er alkoholfri og laves på alkoholfri gin. En caña, den lille fadøl, koster to en halv euro.

Grupper fra otte personer og op kan bestille faste menuer, og de er ligeledes opkaldt efter personerne i Don Juan Tenorio: Menú Tenorio med entraña, Menú Laurel med havbars, Menú Doña Ana med grillet mørbrad af rubia gallega, Menú Don Luis med klipfisk og en vegetarmenu, hvor hovedretten er enten grillet torsk eller en cremet grøntsagsris. Forretterne serveres til deling, og vand, sodavand, fadøl, vin og kaffe er med i prisen. Huset beder om tredive procent i depositum ved bestillingen, vil have menuvalget og alle intolerancer og allergier senest femten dage før, og tilbyder fri bar til omkring tredive euro pr. person for de første to timer og mindre for hver time derefter.

Hvor Asador Doña Inés ligger i Málaga

Restauranten ligger i stueetagen af hotellet Room Mate Collection Valeria på Plaza Poeta Alfonso Canales, en lille haveplads mellem Calle Vendeja, Avenida de Manuel Agustín Heredia og Plaza de la Marina. Pladsen hører til Soho, Málagas kunstkvarter, men den ligger i kvarterets østlige hjørne, hvor Soho støder op til Alameda Principal og havnen — ikke inde mellem gavlmalerierne omkring Calle Casas de Campos, som mange forbinder med kvarteret. I praksis betyder det, at du er på Muelle Uno og Palmeral de las Sorpresas på fem minutters gang, på Calle Larios på tre og ved Málagas katedral på godt fem. Playa de La Malagueta ligger omkring tyve minutters gang mod øst.

Selve pladsen er et lille anlæg med springvand og en buste af digteren Alfonso Canales, og malagueños kender den som haven med det berusede træ efter et stort silkefløjstræ, der står skævt midt i den. Terrassen vender ud mod haven, og det er den, gæsterne fremhæver igen og igen: der er skygge om eftermiddagen, og der er langt roligere end på Alameda Principal ti meter væk. Alameda er lukket for privatbiler, så kommer du i bil, skal du regne med et af parkeringshusene omkring Plaza de la Marina. Det er også dér, hotellets gæster læsser bagage af.

Fra romance til brasas — historien bag huset

Doña Inés åbnede i 2019 som et fusionskøkken under navnet Doña Inés – Romance Gastronómico, og det navn stod på husets egen side helt frem til december 2024. I januar 2025 var siden skiftet: ny undertitel, nyt navn på den sociale profil, ny linje i køkkenet. Parrilla contemporánea er altså husets egen betegnelse og ikke noget, en søgemaskine har hængt på — huset bruger den i sit eget sidehoved, i sin egen præsentationstekst og i sit profilnavn, asadordonaines. Skiftet ser ikke ud til at have kostet huset noget hos gæsterne; omtalerne fra tiden før og tiden efter ligger på samme niveau.

Navnet kommer fra José Zorrillas skuespil Don Juan Tenorio, hvor Doña Inés er novicen, som Don Juan forfører og til sidst frelses af. Hele huset er bygget over den historie, og den bliver ikke bare hængt op på væggen: gruppemenuerne, cocktailerne og salens teatralske indretning i mørkeblåt fløjl hænger sammen om den. Restauranten drives af Grupo Tercer Acto, en malagueñsk restaurantgruppe med skuespilleren Antonio Banderas blandt partnerne, og den har fem søskende i byen — gastrobaren Tercer Acto ved siden af Teatro del Soho, den italienske Atrezzo, tapasbaren La Barra de Doña Inés et par hundrede meter oppe ad Alameda Principal, La Pérgola del Mediterráneo ude ved Paseo de la Farola og cocktailbaren Maschera i Calle Vendeja.

Hvad du betaler i forhold til søsterhusene

Husene deler ikke madkort — de laver fem forskellige køkkener — men de deler drikkevareliste, og dér kan forskellen måles. Mod den italienske søster Atrezzo er priserne praktisk talt identiske hele vejen gennem gin, rom, whisky, vermut, øl og vin; kun en håndfuld flasker og en enkelt gin skiller sig ud, og de gør det begge veje. Mod tapasbaren La Barra de Doña Inés er billedet et andet. To tredjedele af de fælles varer koster det samme, men resten ligger højere på asadoren, og det gælder på tværs af varegrupper: sodavand og vand omkring en sjettedel dyrere, fadøl og flaskeøl omkring en tiendedel, en tarta de queso knap en fjerdedel og en tallerken jamón ibérico de bellota knap en tredjedel, og en lang række vinflasker fem til femogtyve procent over barens. Det er værd at vide, hvis I er i tvivl om, hvor på Alameda I skal sætte jer: samme gruppe, samme vinkælder, men ikke samme regning.

Oplevelsen i dag

Det, gæsterne oftest fremhæver, er ikke en enkelt ret, men rummet og betjeningen. Salen bliver beskrevet som elegant og næsten teatralsk, og personalet får ros gennemgående — for at anbefale, for at holde tempoet og for at tage hånd om intolerancer. Gæster med cøliaki og laktoseintolerance skriver tilbagevendende, at de blev ført gennem kortet uden besvær, og huset markerer selv, at det har både vegetariske, veganske og glutenfri muligheder. Blandt de retter, der går igen i omtalerne, er steak tartar, croquetas, ensaladilla rusa og torrija-desserten. Huset kan lukke et område af med forhæng, og det bliver brugt til fødselsdage, jubilæer og andre fejringer.

Ærligt skal det med, at der også er et tilbagevendende forbehold, og det handler om forholdet mellem portion og pris: en del gæster synes, at tallerkenerne er små i forhold til det, de koster. Enkelte nævner, at maden kom langsomt ud, når huset var fyldt, og et par stykker har fået kød ind, der ikke var varmt nok. På Google står stedet til 4,5 af 5 fra 959 anmeldelser, og det er et højt tal for et hus i denne prisklasse — men gå derhen med den forventning, at du betaler for råvare, sal og service, ikke for mængde.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Huset skriver selv, at der er åbent fra klokken 19 til midnat søndag til torsdag, og fra klokken 13.30 til midnat fredag og lørdag. Det er med andre ord en aftenrestaurant, som kun tager frokostgæster i weekenden, og det siger noget om, hvem den lever af: par og selskaber, der spiser sent, plus grupper og fejringer, der bestilles i forvejen. Bordbestilling kan klares online, på mail eller over telefonen, og det anbefales — især til terrassen og til weekendens frokoster.

Prismæssigt skal du regne med omkring halvtreds euro pr. person for en forret, en hovedret og et glas vin, og hurtigt mere, hvis I deler en chuleta efter vægt eller bevæger jer op i vinkortet. Til gengæld kan man også spise billigere ved at holde sig til grøntsagsafdelingen og en enkelt kødret til deling. Menukort og gruppemenuer findes på både spansk og engelsk, og personalet betjener uden problemer engelsktalende gæster. Huset tager imod barnevogne og særlige ønsker efter aftale, men det er ikke en børnerestaurant med farvekridt — det er en voksen sal, hvor lyset er dæmpet og aftenen er lang. Skal du bruge et sted til en fejring i Málagas centrum, hvor kødet er hovedpersonen og grøntsagerne ikke er en eftertanke, er det her et af de mest oplagte valg i Málagas restaurantudvalg — og det ligger så tæt på havnen, at man kan gå videre ned til vandet bagefter og runde aftenen af i Málaga.