Restaurante Tito Clemente

Husets rabo de toro kommer ikke som en gryderet, men som et presset timbal af braiseret oksehale på et leje af sprødstegte kartoffelskiver. Retten passer til adressen: Restaurante Tito Clemente har ligget klods op ad Fuengirolas tyrefægtningsarena siden 1964, og salen er tapetseret med over 200 fotografier af tyre og toreros. Huset står til 4,5 af 5 fra 456 anmeldelser på Google.

Maden og menuen på Restaurante Tito Clemente

Køkkenet er traditionelt malagueñisk, andalusisk og spansk. Der er ingen fusion og ingen tapasmenu på engelsk med billeder — det er den slags mad, som familier i Fuengirola bestiller, når de går ud sammen. Huset peger selv på tre retter som sine specialiteter: chivo lechal malagueño al ajillo, malagakid i hvidløg; solomillo de cerdo a la salsa de almendras, svinemørbrad i mandelsauce; og pollo al estilo moruno, kylling krydret på maurisk vis. Ingen af dem står på kortene nede ved strandpromenaden.

Tyngden ligger to steder: på grillen og i gryden. Fra kullene kommer entrecot og lomo de vaca, altså kammerstykke af moden ko, samt solomillo, carrillada (braiseret svinekæbe), codillo (skank), costilla de cerdo og både pata og mollejas de cordero — lammekølle og lammebrissel. Kødet er det, gæsterne vender tilbage til, og det serveres gerne skåret i skiver med groft salt, stegte kartofler og pimientos de padrón. Ved siden af står husets guisos, de hjemmelavede gryderetter, der skifter med dagen og med sæsonen. Det er dem, stamgæsterne kalder platos de cuchara, skeretter, og de er grunden til, at huset stadig er et hverdagssted og ikke kun et festmåltid.

Fisk og skaldyr har sin egen afdeling. Lomo de bacalao al ajillo er klipfiskeryg i hvidløg, og den findes også i sauce; kokotxas de bacalao er de gelatinerige kæbestykker fra torsken, en ret man normalt skal til Baskerlandet efter. Dertil calamares a la plancha, gambones på jernpladen og pulpo i to udgaver — a la brasa over kul og a baja temperatura, langtidstilberedt til den bliver mør. Hele fisk fra grillen med patatas panaderas hører også til billedet.

Risretterne er det, huset er kendt for uden for sin egen kreds. Arroz caldoso er den suppede, næsten skefærdige ris, og arroz negro er den sorte udgave farvet med blæksprutteblæk; der laves også en blandet ris med både kød og skaldyr. Risene er tænkt til at blive delt, og portionerne er så store, at det er reglen snarere end undtagelsen, at der bliver noget tilbage på fadet. Vil du have ris, så bestil den, når du sætter dig — den tager tid, og det skal den.

Til forretterne hører huevos rotos con jamón, brækkede æg med iberisk skinke, revueltos de la casa, ensaladilla rusa, salmorejo (den tykke, kolde tomatcreme, der spises med skinke og æg) og croquetas i flere varianter. Der er også stegt camembert og et bredt udvalg af ibéricos. Desserterne er husets egne, og de klassiske andalusiske er med: tocino de cielo, en tæt flan af æggeblomme og sukkerlage, og en tarta de la abuela af kiks og creme. Huset fremhæver selv et bredt udvalg af vine fra kendte spanske denominaciones de origen, og vinen er en del af måltidet her, ikke et tilbehør.

Vegetarer finder et par forretter — salmorejo, æggeretter, grøntsagskroketter, stegt ost — men kortet er bygget om kød og fisk, og et helt måltid uden nogen af delene kræver, at du spørger i køkkenet. Prislejet ligger på tyve til tredive euro pr. person for et almindeligt måltid med vin. Bordbestilling tages på telefon, og den er en god idé i weekenden og altid, når der sker noget i arenaen ved siden af.

Hvor Restaurante Tito Clemente ligger i Fuengirola

Adressen er Calle Molino de Viento 6, og den gade løber langs tyrefægtningsarenaen midt i Fuengirola. Du står altså i byens centrum og ikke ved vandet: her er det boligkarreer, torvedage og lokal trafik snarere end solstole. Bioparc Fuengirola ligger i samme kvarter få hundrede meter væk, hvilket gør huset til et oplagt frokoststop efter en formiddag i dyreparken, og der er omkring ti minutters gang ned til Playa de Fuengirola og byens strandpromenade.

Kvarteret omkring arenaen er et af de steder i Fuengirola, hvor byen stadig er spansk hele året. Det mærkes på gæsterne: du hører spansk ved de fleste borde, og du ser familier på tre generationer, konfirmations- og kommunionsfrokoster og arbejdsfrokoster midt på dagen. Det er ikke et sted, der er indrettet efter turistsæsonen, og det er netop pointen med at gå derhen.

Huset ved arenaen: Tito Clemente siden 1964

Fuengirolas plaza de toros blev indviet 8. juli 1962 som en arena af tredje kategori med plads til omkring 4.000 tilskuere. To år senere åbnede restauranten på hjørnet ved siden af, og de to har levet af hinanden lige siden: på kampdage var huset stedet, hvor publikum spiste før og talte om det bagefter. Arenaen blev sat i stand og genindviet 6. oktober 2012 til sit 50-års jubilæum.

Siden er naboen forandret radikalt. I 2023 blev tyrefægtningsarenaen købt af en svensk investorgruppe, og i maj 2025 genåbnede den som et kultur- og gastronomihus med teatersal, galleri, restaurant og plads til arrangementer i selve ringen. Der køres ikke længere fast tyrefægtningsprogram; til gengæld træner byens tyrefægterskole stadig i sandet. Det betyder, at Tito Clemente i dag ligger op ad et sted, der trækker et helt nyt og mere nordisk publikum til kvarteret — mens restauranten selv har holdt fast i det, den altid har været.

Et ord om navnet, fordi det forvirrer: huset kalder sig selv Casa Tito Clemente, og det er den form, der står på dets eget domæne og på dets sociale profiler. Restaurante Tito Clemente er den form, Google og kortsiderne bruger — og huset bruger den også selv, blandt andet på det kort, det har lagt ind på sin egen kontaktside. Det er ét og samme hus på Molino de Viento 6, ikke to.

Det taurine museum og de to sale

Indretningen er husets stærkeste kort, og den er ikke pynt. Væggene bærer mere end 200 fotografier af tyre, toreros og kampe, og samlingen er ordnet, så du kan gå den igennem som en tidslinje over disciplinen. For en dansk gæst er det den korteste vej til at forstå, hvorfor tyrefægtningen har fyldt så meget i andalusisk kultur, uanset hvad man selv mener om den — du ser den som historie, ikke som forestilling.

Huset har to spisearealer, og du bør vide, hvilket du beder om. Inde i salen sidder du midt i samlingen med det dæmpede, lidt gammeldags lys, der hører til. Terrassen er overdækket, men helt åben ud til gaden, og den er markant den behageligste plads fra april til oktober og i den milde vinter, hvor solen står lavt. Bed om terrassen, hvis du er flere, og hvis du gerne vil kunne høre hinanden.

Oplevelsen i dag på Tito Clemente

To ting går igen hos gæsterne. Den ene er portionsstørrelsen: fadene er store, risretterne til to personer mætter flere, og det er almindeligt at bede om at få resten med hjem. Den anden er kødet — det er dét, huset investerer i, og det er dét, der bliver fremhævet igen og igen. Ølen er kold, brødet er cateto-brød af den grove, sydspanske slags, og olivenene kommer på bordet uden at man har bedt om det.

Den anden side af sagen er, at huset bliver fyldt, og at det kan mærkes. Er der marked i gaderne, eller er der arrangement i arenaen, kan ventetiden på maden blive lang, og køkkenet er ikke stort. Det er værd at planlægge efter: kom tidligt til frokost, eller book bord. Og bestiller du en ret, der ikke står på det faste kort, men bliver tilbudt som dagens forslag, så spørg til prisen, inden du siger ja — det er den slags, der overrasker på regningen.

Praktisk: åbningstider, pris og hvem stedet passer til

Huset holder lukket om tirsdagen. Tyngden i driften ligger midt på dagen, fra sidst på formiddagen og frem til hen ved klokken fire, og der er også aftenåbent fra klokken otte — men aftenerne dækker ikke alle ugens dage året rundt, så ring og få bordet bekræftet, hvis du vil spise sent. Der er ikke onlinebooking; reservation sker på telefon.

Stedet er indrettet med niveaufri adgang, handicapvenligt toilet og plads til kørestol ved bordene, og der tages kort. Børn er velkomne og har det fint i den store sal, mens hunde ikke er det. Der er ikke havudsigt og ikke strandstemning, og skal du have begge dele, hører du bedre hjemme et andet sted blandt restauranterne i Fuengirola.

Regn med tyve til tredive euro pr. person. Tito Clemente er stedet, hvis du vil spise andalusisk hverdagsmad i det tempo, den skal spises i — en lang frokost, en delt ris, et stykke kød fra kullene og en kaffe bagefter. Det er ikke stedet, hvis du har en halv time og skal videre.