PLATOS GASTROBAR | Restaurante Fuengirola

Brioche de panceta crujiente — sprødstegt svinebryst i et lunt briochebrød med hoisinsauce og syltet rødkål — er den ret, gæsterne bestiller en portion mere af, før den første er spist. Platos Gastrobar laver små retter til deling med andalusisk bund og asiatiske greb, og med 4,8 af 5 fra over 760 anmeldelser på Google er huset blandt de højest bedømte spisesteder i hele Fuengirola.

Maden og menuen på Platos Gastrobar

En gastrobar er tapas med restaurantambition: retterne er små og tænkt til at blive delt, men de er tilberedt og anrettet som hovedretter. Hele kortet hedder da også platos para compartir, retter til deling, og et par gæster bestiller typisk fire til seks af dem i stedet for en forret og en hovedret. Den andalusiske bund er tydelig i salmorejo con mojama, den tykke kolde tomatcreme fra Córdoba toppet med lufttørret tun, til omkring seks og en halv euro, i calamares a la andaluza med aioli af limefrugt, i pavías de bacalao, sprødt friturestegt klipfisk med miel de caña — det mørke sukkerrørssirup fra Málaga-kysten — og i croquetas, hvor huset kører to versioner: en med serranoskinke og payoyo, fåre- og gedeosten fra bjergene i Cádiz, og en vegetarisk med porre og pistacie. Croquetterne koster omkring tolv euro for en portion. Til de klassiske hører også ensaladilla rusa med spejlæg og trøffel til omkring ti euro og tomate toro de Ronda med burrata og pistacie, hvor tomaten er en stor kødfuld sort fra bjergbyen Ronda halvanden times kørsel oppe i baglandet.

Det er de asiatiske greb, der gør kortet til andet end en tapasbar. Patatas bravas serveres med kimchi og sriracha i stedet for den sædvanlige stærke sauce, chicharrón de Cádiz — presset sprød svinebryst — får lime og japansk togarashi-chili, og tataki de atún, kortstegt tun med rå kerne, kommer med peruviansk ají amarillo og tapenade til omkring sytten euro. Saam de langostinos er fire ruller med kongerejer, pico de gallo og karryaioli, og buñuelos de gambita cristal er sprøde fritter af de små glasrejer med wakametang. De fleste retter til deling ligger mellem omkring seks og sytten euro, og de dyreste er dem med tun, oksecarpaccio med foie og pecorino og rejer.

Under overskriften Lo mejor de Platos står de fem retter, der er store nok til at være en hovedret for én. Lubina caramelizada er havbars glaseret med soja og honning, atún al punto serveres rosa med salmorejo og ibérico-skinke, begge til godt treogtyve euro, og carrillada ibérica a la naranja — braiserede grisekæber i appelsin — koster omkring nitten euro. Pluma ibérica marineret i miso ligger omkring enogtyve euro, og husets brie bacon smash burger med pommes frites er den dyreste ret på kortet til omkring seksogtyve euro. Desserterne koster syv euro stykket: ostekage af payoyo, lun brownie med is og pistacie, vaniljeis med karamelliserede popcorn og frisk ananas med honning. Der er en børnemenu til omkring tolv euro med mini-pizza eller kyllingenuggets, pommes frites, vand eller juice og en is til sidst. Brød og picos koster ekstra, omkring halvanden euro pr. person, og det er værd at vide på forhånd, fordi det ryger på regningen som en selvstændig post.

Hver ret står på kortet med en engelsk forklaring under det spanske navn, så man kan læse sig frem uden at spørge — og personalet er tilmed kendt for at gennemgå kortet og anbefale. Der er flere kødfrie retter til deling, blandt andet porre- og pistaciecroquetterne, Ronda-tomaten med burrata og de bravas-kartofler, og huset oplyser selv, at der findes glutenfri muligheder. Til gengæld er der ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost, som man kender den fra de traditionelle spisesteder i byen; man sammensætter selv sit måltid fra det samme kort morgen som aften.

Vinkortet er kort og bevidst sammensat, med flasker fra omkring toogtyve euro — en Rioja crianza fra Ramón Bilbao, en Verdejo fra Rueda, en Godello — og med et par lokale Málaga-vine, blandt andet den tørre Botani-moscatel og røde fra Sierras de Málaga. Vil man op i klassen, står Ribera del Duero-vine som Aalto og Mauro på kortet omkring halvfjerds euro. Der skænkes også vin i glas, og cocktailsiden er lille og billig: mojito, pisco sour, sangría på cava og en Moscow mule med mynte og jordbær til syv euro stykket. Regn samlet med omkring femogtyve euro pr. person for maden — det er også det gennemsnit, huset selv opgiver på sin bookingside. Kortet er kort og bliver justeret løbende, og et gennemgående punkt blandt gæster, der kommer igen, er, at en yndlingsret kan være gledet ud siden sidst, og at de kort, der ligger på bookingportalerne, ikke altid er de samme som det, der står på bordet. Bord bør bestilles, især til terrassen, som fylder først.

Sådan finder du Platos Gastrobar i Fuengirola

Restauranten ligger i Edificio Lido på Calle del Castillo 11, hvor gaden møder Calle Marconi, midt i den ældre del af Fuengirolas centrum. Der er kun godt to hundrede meter ned til strandpromenaden Paseo Marítimo og Playa Santa Amalia, og fire hundrede meter — under fem minutters gang — op til Plaza de la Constitución med rådhuset, kirken og byens døgnåbne parkeringskælder, som er det nemmeste sted at stille bilen, hvis man ikke vil lede efter en plads i de blå zoner. Cercanías-toget på linje C-1 mod Málaga centrum og lufthavnen kører fra Fuengirola station få hundrede meter mod nord, og lufthavnen ligger cirka femogtyve kilometer væk, en lille halv time med toget.

Gaden ligger tæt på det, folk alligevel går forbi: Bioparc Fuengirola er godt ti minutters gang mod vest, og følger man promenaden sydpå langs Playa de Fuengirola, når man på cirka tyve minutter frem til maurerborgen Castillo Sohail på bakken ved Fuengirola-flodens udløb. Det gør stedet oplagt som aftensmad efter en dag på stranden eller som frokoststop midt i en gåtur gennem byen.

Huset, køkkenchefen og naboen på hjørnet

Stedet åbnede under navnet Platos Actual Food og skiftede senere til Platos Gastrobar, som det hedder i dag — samme lokale, samme bookingprofil, nyt navn og et kort, der er blevet skarpere undervejs. Køkkenchefen hedder Daniel Aguilar, og det er hans hånd, man ser i kombinationerne af andalusiske råvarer og asiatiske krydderier. Huset er meget synligt på sin egen Instagram-profil, hvor kortet, vinene og tilberedningen bliver vist frem, og ledelsen svarer på stort set alle anmeldelser — også på hollandsk og engelsk, når gæsten har skrevet på det sprog.

Lige om hjørnet på Calle Marconi ligger tapasbaren La Bodeguita del Tapeo, som hører sammen med Platos og fungerer som husets traditionelle modstykke: klassiske tapas, pulpo og et mere larmende barmiljø. Det er en praktisk oplysning, hvis selskabet er delt mellem dem, der vil prøve noget nyt, og dem, der helst vil have det, de kender — man kan gå ind ad to forskellige døre få meter fra hinanden.

Stemningen og hvad gæsterne fremhæver

De høje karakterer på Google hviler på to ting, der går igen på tværs af sprogene. Den ene er selve formatet: fem-seks små retter, der er anrettet med omhu og kommer på bordet i et tempo, hvor man stadig når at snakke, og som er anderledes end det, man får på nabogaderne. Den anden er betjeningen — gæsterne fremhæver gennemgående, at tjenerne kender kortet, forklarer retterne og anbefaler, hvad der passer sammen, og det er en stor del af forklaringen på, at så mange skriver, at de kommer igen. Danske gæster fylder meget i anmeldelserne, hvilket ikke er overraskende i den by på Costa del Sol, hvor flest danskere bor fast, og huset er blevet et af de steder, danskere anbefaler videre til hinanden.

Der er også tilbagevendende kritik, og den er værd at kende. På travle aftener kan der være for få tjenere på gulvet, og så bliver servicen enten langsom eller det modsatte — flere gæster beskriver, at retterne kommer næsten samtidig, så bordet fyldes hurtigere, end man kan spise. Musikken indendørs kan være høj, terrassen bliver fyldt før den indendørs del, og et par gæster synes, at portionerne er små i forhold til prisen. Lokalet er ikke stort, og det er en del af hvorfor: her er fyldt op eller tomt, sjældent noget midt imellem.

Praktisk og for hvem

Køkkenet holder åbent til frokost og igen om aftenen, typisk fra omkring halv et til ved firetiden og igen fra syv til ved elleve-tiden, og der er lukket tirsdag og onsdag. Tiderne bliver justeret efter sæsonen, og et tilbagevendende irritationsmoment blandt gæster er, at de tider, der står på portalerne, ikke altid holder — så ring eller book, før du går derhen, i stedet for at møde op på må og få. Bordbestilling kan laves telefonisk eller gennem bookingportalen, og der tages imod kort.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil dele og smage sig igennem, til dem der har fået nok af grillet fisk og vil prøve noget med kimchi og miso i, og til en aften, hvor maden gerne må være omdrejningspunktet. Der er børnemenu, så børnefamilier kan spise med, men lokalet er tæt, og på en fyldt lørdag aften er det ikke det roligste sted i byen. Vil du hellere have menú del día, espeto eller en stor grillet dorada, er der andre valg blandt restauranterne i Fuengirola — men vil du have det bedste bud i Fuengirola på moderne tapas til en pris, der ikke svier, er det her, du skal hen.