Octopus

Huset hedder Octopus, og navnet holder, hvad det lover: blæksprutten kommer på bordet i tre udgaver — grillet på plancha, friturestegt som pulpo frito og kogt på galicisk vis med paprika og olivenolie. Resten af kortet er den friture, Málaga-kysten er bygget på, og det hele foregår i en lille bar på en bilfri gade i Los Boliches, halvandet hundrede meter fra vandet.

Maden og menuen på Octopus

Køkkenet er andalusisk fisk og skaldyr med tapasbaren som ramme, og det er blæksprutten, du skal begynde med. Pulpo a la plancha, grillet blæksprutte med kartofler, er kortets dyreste enkeltret og ligger lige under tyve euro. Pulpo a la gallega — kogt blæksprutte drysset med paprika og olivenolie oven på skiver af kartoffel — fås som hel ración til omkring atten euro og som media ración, en halv portion, til omkring tolv, og friturestegt pulpo frito koster det samme. Er I to om at dele, rækker en halv portion langt, for portionerne er store, og netop blækspruttens konsistens er dét, gæsterne oftest kommenterer: den er kogt mør og ikke sej.

Friturens afdeling er den, folk kommer tilbage efter. Her står boquerones fritos (friturestegte ansjoser), adobo (marineret og paneret fisk), calamares (blæksprutteringe), puntillitas (bittesmå hele blæksprutter), sepia frita, rosada frita og bacalao frito af torsk. Det hele sælges både som ración og media ración, så prisen løber fra omkring syv euro for en halv portion ansjoser til omkring femten for en hel portion calamares. Vil I have det hele på én gang, findes fritura malagueña til to eller tre personer for omkring tredive euro — det blandede fad af paneret fisk og blæksprutte, som er Málagas egen ret — og en parrillada de mariscos, et grillet skaldyrsfad, til lidt under femogtredive. Begge dele er tænkt til at stå midt på bordet.

Tapasdelen hedder Maxy-Tapas på kortet, og det er tapas i den store ende, ikke de små gratis mundfulde. Priserne begynder ved godt to euro for tortillitas de camarones, de sprøde rejepandekager fra Cádiz-kysten, og topper omkring fem og en halv for jamón ibérico. Undervejs ligger croquetas caseras med enten rejer eller ibérico-skinke til omkring fire euro — croquetterne går igen i næsten alt, hvad gæsterne skriver — samt ensaladilla rusa (kartoffelsalat med tun) og pimientos asados (bagte peberfrugter) til under tre, tortilla de patatas, chorizo, albóndigas (kødboller i sauce), pollo al ajillo (kylling i hvidløg), carne al jerez (svinekød i sherry), rulo de cabra con miel (varm gedeost med honning) og queso frito. Kan I ikke vælge, findes to smagefade: et plato degustación de tapas frías til omkring femten euro og den varme udgave til omkring sytten. Det er den enkleste måde at få et bredt udsnit af køkkenet på uden at bestille otte gange.

Skal det være større, går du videre til entrantes-siden med mejillones (muslinger), zamburiñas al ajillo (kammuslinger i hvidløg) til omkring femten euro, gambas al pil-pil og almejas a la marinera (hjertemuslinger i sauce) omkring ti, grillede sardiner til omkring seks og en blandet salat eller en tomatsalat til den, der vil have noget grønt ved siden af. Og spiser en i selskabet ikke fisk, findes der en vej udenom: cachopo, den asturiske dobbelte kalvefilet fyldt med skinke og ost, til omkring atten euro, flamenquín med svinekød til omkring fjorten, kylling på plancha eller paneret, og huevos rotos con jamón ibérico — knuste æg over pommes frites med ibérico-skinke — til omkring ti.

To ting er værd at vide, før regningen kommer. Brødet er ikke gratis, men koster halvanden euro pr. person, og en skål alioli eller salsa brava koster to euro oveni; til gengæld er alle priser på kortet oplyst med moms. Spiser du hverken kød eller fisk, kan du stadig sammensætte et måltid af bagte peberfrugter, gedeost med honning, queso frito, tomatsalat, patatas bravas, pimientos del padrón og spaghetti med tomat. Kortet er trykt med et foto til hver ret og med allergenikoner ud for hver eneste linje — gluten, skaldyr, bløddyr, fisk, æg og mælk — og hver ret står på spansk med engelsk og fransk oversættelse nedenunder, så det er et af de nemmere kort at bestille fra, hvis spansk ikke er din stærke side.

Til maden trækkes Victoria fra Málaga i hanen sammen med den alkoholfri Victoria Sin og Sureo, en tinto de verano fra fad — rødvin med citronsodavand og is, spaniernes egen sommerdrik. Vin fås både i glas og på flaske, og husets røde bliver rost af gæsterne. Bordbestilling tages imod, og det er en god idé fra påske til oktober: frokosten fylder lokalet omkring klokken et, og kommer du efter klokken to, står du ofte og venter på et bord.

Hvor Octopus ligger i Los Boliches

Calle Marconi er en gågade i Los Boliches, kvarteret øst for Fuengirolas centrum, og Octopus ligger i nummer 49 med borde ude på fliserne. Der kører ingen biler forbi, og det er en del af forklaringen på, hvorfor stedet føles roligere end husene nede ved promenaden, selv når der er fuldt. Til vandet og strandpromenaden er der omkring halvandet hundrede meter — to minutters gang — strandpromenaden ligger for enden af gaden med Playa de Los Boliches på den anden side, så det er en oplagt frokost mellem to bade.

Plaza de los Chinorros ligger et par hundrede meter mod nord, og Fuengirolas centrum med Plaza de la Constitución og Las Rampas er cirka fem minutters gang væk. Det samme er togstationen Los Boliches på Cercanías-linjen C-1, der kører fra Málaga lufthavn og Málaga centrum til Fuengirola. Det gør Octopus til et af de steder i Fuengirola, man faktisk kan nå uden bil — også hvis man bor i Torremolinos eller Benalmádena og tager toget ned.

Huset og stemningen på Octopus

Lokalet er lille og enkelt: en bar, en håndfuld borde indenfor og resten på gaden. Der er ikke havudsigt, ingen hvide duge og ingen sommelier, og gæsterne beskriver det gennemgående som et sted, man går hen for at spise godt sammen med nogen, ikke for at spise fint. Til gengæld er det pyntet op med omtanke, og ejeren står selv i lokalet, tager imod og svarer personligt på de anmeldelser, gæsterne skriver — det mærkes i tonen ved bordene.

Publikummet er blandet på den måde, der kendetegner Los Boliches: spanske familier fra kvarteret, fastboende nordeuropæere og turister, der er kommet forbi til fods. Netop dét går igen i det, gæsterne skriver — at man sidder mellem lokale og ikke i et turistlokale, selv om man er tre minutter fra stranden. Blandt de mange danskere, der bor i og omkring Fuengirola, har stedet fundet et publikum, og der bliver skrevet på dansk om huset. Personalet klarer sig på engelsk, og kortets tre sprog gør resten.

Det, gæsterne fremhæver — og hvornår du skal komme

Der er tre ting, der går igen på tværs af mange anmeldelser. Den ene er forholdet mellem pris og portion: fritura-fadet rækker til flere, end kortet lover, og regningen bliver mindre, end folk havde regnet med. Den anden er blæksprutten og friturestegningen — pulpo, boquerones og croquetas nævnes igen og igen ved navn. Den tredje er betjeningen, som gennemgående beskrives som hurtig og imødekommende; i de travleste timer sker det dog, at en bestilling bliver glemt, og det er værd at vide, hvis man kommer midt i frokostpresset.

Google-vurderingen ligger omkring 4,6, og den er bygget på flere hundrede anmeldelser fra både spanske og udenlandske gæster — et usædvanligt bredt grundlag for et hus af den størrelse. Vil du undgå ventetiden, så kom enten før klokken et eller efter klokken fire; om aftenen er der som regel plads. Køkkenet holder åbent til klokken elleve, og det fremhæves af gæsterne som en grund til at vælge huset — friturestegt fisk om aftenen er ikke en selvfølge i kvarteret.

Praktisk: åbningstider, priser og for hvem

Køkkenet kører fra middag til klokken elleve om aftenen, og huset holder lukket tirsdag og onsdag. Der tages kort, der tages bordbestilling, og og der er borde ude på gågaden, hvor ingen biler kører forbi. Skal maden med hjem eller ned på stranden, sælger huset friturestegt fisk i cartuchos, de sammenrullede kræmmerhuse af papir, som er den lokale måde at få friture med ud af døren på.

Prislejet er den slags, man kan regne med i forvejen: en tapasfrokost med to eller tre retter og en øl lander typisk under tyve euro pr. person, mens en aften med raciones, blæksprutte og vin nærmere ender på femogtyve til tredive. Deler I en fritura malagueña eller en parrillada mellem tre, kommer I under det. Parkering skal du finde i et af de underjordiske anlæg ved Las Rampas eller Plaza de la Constitución fem minutters gang væk — gaden selv er bilfri — men de fleste kommer til fods eller med toget.

Stedet passer bedst til den, der vil have friskstegt fisk og skaldyr uden dug og uden reservationsdrama: par, vennegrupper og familier, der deler raciones, og fastboende i Los Boliches, der bare skal have frokost. Vil du have havet i synsfeltet, mens du spiser, skal du ned på promenaden i stedet; her sidder du inde i byen. Og er du på jagt efter mere blæksprutte i Fuengirola, ligger Pulpería Freiduría El Choco i samme boldgade — begge hører til blandt de restauranter i Fuengirola, hvor pulpo er husets egen sag og ikke bare en linje på kortet.