La Bodeguita Del Tapeo- LA BODEGUITA DE PLATOS

Bacalao frito — sprødt friturestegt klipfisk — er den ret, flest gæster kommer tilbage efter, og på La Bodeguita Del Tapeo kan du få næsten hele kortet i to størrelser: som tapa til én person eller som ración til hele bordet. Det er en gammeldags andalusisk tapasbar i en sidegade halvandet hundrede meter fra strandpromenaden i Fuengirola, og ved ottetiden om aftenen står der ofte folk uden for døren og venter på et bord.

Maden og menuen på La Bodeguita Del Tapeo

Køkkenet er klassisk andalusisk tapeo — tapasspisning, hvor man bestiller lidt ad gangen og deler — og husets kort er delt i fire dele, som er værd at kende, før du bestiller. Tapas y raciones frías og tapas y raciones calientes er de kolde og de varme småretter, og ud for de fleste af dem står to priser ved siden af hinanden: én for en tapa og én for en ración, altså en hel portion til deling. Especialidades de la casa er husets egne hovedretter, som kun fås i ración, og fritos er alt det friturestegte. Under hver eneste ret står en engelsk oversættelse, og allergenerne er markeret med små symboler, så kortet er usædvanligt let at gå til, hvis du hverken læser spansk eller kender retterne i forvejen.

Blandt de kolde småretter finder du patatas aliñás (kartoffelsalat vendt i olie og eddike), boquerones en vinagre (ansjoser marineret i eddike), tomate aliñao (tomatsalat med løg og olivenolie), ensaladilla de langostinos (russisk salat med kæmperejer), queso de oveja tostado (ristet fåreost) og jamón de paleta ibérica, iberisk bovskinke, der med sine omkring otte euro er kortets dyreste tapa. Et glas gazpacho står med tilføjelsen en temporada — den serveres kun i sæsonen, altså fra det bliver varmt om foråret og sommeren igennem.

De varme småretter er husets hverdagsmad og den del af kortet, der bærer et almindeligt besøg: albóndigas de la casa (husets kødboller i sauce), riñones al jerez (nyrer i sherrysauce), magro con tomate (mørt svinekød stuvet i tomat), pollo al ajillo (hvidløgskylling), chorizo al vino dulce (chorizo pocheret i sød vin) og patatas bravas. De ligger omkring fire til fem euro som tapa og omkring otte til ti euro som ración, og med tre-fire af dem plus lidt brød har to personer spist.

Fritureretterne er den anden halvdel af husets identitet. Ud over bacalao frito får du buñuelos de bacalao (klipfiskefritter), croquetas de rabo de toro (oksehalekroketter), croquetas de jamón ibérico, calamar a la andaluza (paneret blæksprutte), boquerón frito, rosada frita (friturestegt kingklip), flamenquín cordobés (den panerede kødrulle fra Córdoba med skinke inden i) og tortillita de camarones, den sprøde rejepandekage fra Cádiz, som til omkring tre euro er kortets billigste ret. Resten af fritureretterne koster typisk omkring ti til tretten euro som ración. Pimientos del padrón står også her — de små grønne peberfrugter, hvor cirka hver tiende brænder.

Skal I spise mere end tapas, er det especialidades de la casa, du skal kigge efter. Entrecotte de la bodeguita med kartofler og padrón-peberfrugter er husets største ret til lige under tyve euro, presa ibérica con patatas y jamón og atún a la plancha con pimientos y jamón ligger omkring sytten euro, rosada a la plancha omkring femten, og huevos rotos con langostinos al pil-pil, albóndigas de choco con patatas (kødboller af blæksprutte) samt mollete de pringá con patatas ligger omkring tolv euro. Den sidste er værd at kende: mollete er det bløde andalusiske morgenbrød, og pringá er det langtidskogte kød fra pucheroen — en ret, man normalt kun møder, hvor der bliver lavet mad til de lokale.

Ude foran gaden står desuden en sort tavle med fuera de carta, retterne uden for kortet, skrevet i hånden på både spansk og engelsk. Her har stået huevos rotos con jamón y trufa, chanquetes con huevo frito y pimientos (småfisk med spejlæg og peberfrugt), solomillo de cerdo al Pedro Ximénez (svinemørbrad i sød sherrysauce), tartar de atún con guacamole, pluma ibérica con miel y mostaza og salmorejo med terninger af iberisk salchichón. Mejillones tigre caseros (hjemmelavede fyldte muslinger) og croquetas de bacalao står begge både som tapa og som ración. Tavlens priser går fra omkring seks euro for en tapa til omkring atten euro for en hel portion pluma ibérica.

To ting er værd at vide om regningen. Brød og picos koster en euro pr. person og bliver skrevet på, uanset om du bad om det. Til gengæld følger der en lille gratis tapa med drikkevarerne — som regel patatas de Coín, kartofler vendt med peberfrugt og tomat. Den skik har huset holdt fast i i over ti år, og den er et af de træk, gæsterne oftest nævner. Vinlisten er kort og billig: otte-ni vine i glas til omkring tre euro, heriblandt en manzanilla muy fina, en albariño, en verdejo, en rioja, en ribera og en rosé, mens flaskerne ligger omkring tyve euro. Der er sangría på kortet, og husets fadøl er Cruzcampo. Vegetarer kan sammensætte et helt måltid af gazpacho, tomate aliñao, patatas aliñás, patatas bravas, pimientos del padrón og ristet fåreost, men kortet er grundlæggende bygget på kød og fisk. Bordbestilling tages på telefon — nummeret står trykt nederst på selve menukortet — og i højsæsonen er det en god idé.

Hvor La Bodeguita Del Tapeo ligger i Fuengirola

Adressen er Calle Marconi 48, på hjørnet af Calle del Castillo, midt i den gamle centrumsdel af Fuengirola bag rådhuset. Der er cirka halvandet hundrede meter ned til strandpromenaden Paseo Marítimo og til Playa de Fuengirola, altså to minutters gang, men gaden ligger nok inde i byen til, at du sidder blandt beboelsesejendomme og små forretninger frem for foran hotelfacader. Plaza de los Chinorros med sine terrasser ligger et par gadehjørner væk.

Togstationen Fuengirola, endestationen på cercanías-linjen C-1 fra Málaga og lufthavnen, ligger under fire hundrede meter væk — det er fem minutters gang, og det gør stedet til et af de tapassteder på kysten, du nemmest kommer til uden bil. Bioparc Fuengirola ligger lige så tæt på, så en frokost her efter et formiddagsbesøg i dyreparken er en oplagt kombination. Lystbådehavnen er omkring syv hundrede meter mod sydvest, og der er godt en kilometer langs stranden ud til Castillo Sohail.

Huset, kvarteret og gæsterne

Baren har ligget på hjørnet af Marconi og Castillo siden i hvert fald 2013, hvor den lokale madblogger Félix Ares besøgte den første gang og beskrev den som en gammel mesón med træstole og træborde — den indretning holder stedet stadig fast i. Der er en terrasse ud mod gaden og en mørkere, rustik spisesal indenfor, og det er inde i salen, du sidder bedst, hvis du gerne vil undgå gadestøj og røg fra terrassen.

Gæsterne er en blanding, som er sjælden så tæt på promenaden: lokale familier og faste kunder i hverdagene, tilrejsende i weekenderne og om sommeren. Fuengirola er den by på Solkysten, hvor flest danskere bor fast, og La Bodeguita Del Tapeo er et af de steder, danske gæster finder frem til på egen hånd — flere af de danske anmeldelser beskriver det netop som stedet, hvor de lokale spiser. Betjeningen foregår på spansk og engelsk, og de faste tjenere bliver genkendt og fremhævet igen og igen af tilbagevendende gæster; det er en tydelig del af, hvorfor folk kommer tilbage.

På Google har stedet 4,3 ud af 5 fra godt 850 anmeldelser, og det er et retvisende tal for, hvad huset er: meget stabilt på mad og pris, men presset på plads og tempo, når der er fuldt. De kritiske stemmer handler næsten altid om ventetid eller om, at der er trangt — ikke om maden.

Sådan er et besøg på La Bodeguita Del Tapeo i dag

Regn med, at der er travlt. Terrassen er som regel fyldt, og der kan være kø ved døren i den spanske spisetid, altså fra omkring klokken ni om aftenen; kommer du klokken otte, plejer du at kunne få bord med det samme. Til gengæld går det stærkt, når du først sidder: retterne kommer ud i det tempo, køkkenet bliver færdigt, og det er meningen, at bordet fyldes op ad flere omgange frem for at alt kommer på én gang. Kort tages, og du kan spise i huset eller på terrassen, men der køres ikke ud.

Dagen er delt i to serveringer: frokost fra klokken tolv til hen på eftermiddagen og aften fra omkring syv til halv tolv. Tirsdag er normalt husets lukkedag, og onsdag er der som regel kun åbent til frokost, så tjek det, hvis du planlægger en bestemt aften. Sommeraftener på terrassen er det oplagte tidspunkt, men vinterfrokosterne indenfor er faktisk stedets bedste udgave, fordi det så er de lokale, der fylder salen.

Praktisk og for hvem

Prislejet er lavt efter Solkystens målestok. Regn med omkring femten til tyve euro pr. person, hvis I deler fire-fem tapas og drikker et par glas vin eller øl til, og lidt mere, hvis I går efter en af husets specialiteter og en flaske vin. Det gør stedet til et af de billigere valg blandt restauranter i Fuengirola, uden at det er en turistfælde: kortet er skrevet til lokale gæster, og de fleste retter findes i tapa-størrelse, så I kan smage mange ting uden at regningen løber.

Det er et godt sted for par og for grupper på tre til seks, som gerne vil dele, og for førstegangsspisere af tapas — netop fordi hver ret står forklaret på engelsk, og fordi tapa-formatet gør det billigt at prøve sig frem. Kommer I med små børn, er hverdagsfrokosten det roligste tidspunkt; om aftenen er der tæt mellem bordene. Der er ingen egen parkering, så kommer du i bil, skal du regne med at bruge et af de offentlige p-anlæg i centrum og gå det sidste stykke — men med togstationen fem minutter væk er toget fra Fuengirola og nabobyerne den nemmeste vej hertil.