Lila Restaurant Fuengirola

Bestil cevichen. Den laves på vildtfanget fisk med leche de tigre af rød jalapeño, ristet cancha-majs og en tekstur af sød kartoffel, og det er den ret, flest gæster nævner, når de skriver om huset. Bag køkkenet står Omar Ben Hammou, der er født i Peru og tidligere har arbejdet på Le Bernardin i New York. Michelin-guiden har taget Lila med i sin spanske udvælgelse for 2026.

Maden og menuen på Lila Restaurant Fuengirola

Køkkenet er nikkei — det peruansk-japanske køkken, hvor peruanske råvarer og chiliserne fra Andesbjergene møder japansk snitteteknik og japanske smagsgivere som ponzu, yuzu kosho, dashi og kombu. Michelin beskriver huset som en fusionsrestaurant med et tydeligt japansk fundament, og det passer på kortet: her er sashimi-agtige tiraditos ved siden af peruanske klassikere, og der er også retter, der ikke har hjemme nogen af stederne.

Kortet er kort. Der står omkring fireogtyve retter på det, fordelt på fire afsnit, og det er bygget til at blive delt. Bocaditos er de små munde, man starter med: østers med ponzu, yuzu kosho, syltet løg og ørredrogn til omkring syv og en halv euro, som kan opgraderes med tartar af tunbug, kammuslinger stegt i brunet smør med dashi, og choritos a la chalaca — muslinger marineret i leche de tigre på rocoto-chili med hakket løg og tomat. Anticucho peruano er husets version af Perus gadespid, her med konfiteret svinebryst, ají panca, grillet choclo-majs og charapita-chili til godt ti euro, og et pincho de calamar med persille- og hvidløgsolie ligger omkring ni euro. Vil du bruge penge, ligger der ti gram kaluga-kaviar med crème fraîche og briochekiks til femogtredive euro.

Entrantes er der, de fleste finder deres favorit. Ceviche de pesca salvaje koster omkring femogtyve euro. Hamachi tiradito — tynde skiver gulhalemakrel med grøn tomatillo, vandmelonradise og emulsion af ají amarillo — ligger godt tyve euro, og det samme gør tartar de pez limón, en tartar af kingfish med jalapeño, ingefær, nori og wasabi-emulsion serveret med sushikiks. Causa de pulpo al olivo bygger blæksprutte på en kold, syrlig kartoffelcreme af gul peruansk kartoffel med avocado og botija-oliven og koster i underkanten af femogtyve euro. Det samme gør husets steak tartar af håndhakket oksemørbrad med trøffelvinaigrette.

Blandt hovedretterne er der to, der går igen hos gæsterne. Den ene er pasta de trufa — frisk chitarra-pasta med konfiteret citron, grana padano, trøffelsmør og revet trøffel til omkring otteogtyve euro, med mulighed for at lægge kaviar oveni for det samme igen. Den anden er lomo bajo af black angus på 220 gram med kartoffelmos, vilde svampe og en sky af saltado kogt ind med pisco; den ligger omkring fyrre euro og er kortets dyreste hovedret. Derudover er der laks med grillet wakame, ingefærolie og sesam, fritgående kylling med shiitake, chipotlemayo og okra, og lammekoteletter fra grillen med auberginepuré, koriander og honning, alle omkring femogtyve euro. Til dessert er der kun to: en panna cotta på hvid chokolade med crumble og hindbær, og en flan med mexicansk vanilje. Begge under ti euro.

Spiser du vegetarisk, er der reelt noget at vælge imellem: grillet bimi-broccoli med huancaína af ají amarillo, en nikkei-salat på japansk agurk med avocadomousse, radise og habanero, ristet blomkål med kombu og yuzu kosho, og trøffelpastaen. Flere af dem er smagt til med ponzu og dashi, som ofte indeholder fisk, så spørg i huset, hvis du spiser strengt vegetarisk. Kortet oplyser selv, at priserne er inklusive moms.

Der er ingen menú del día — altså ingen dagens menu til fast pris — og heller ingen fast smagsmenu. Man sammensætter selv, og personalet er vant til at sætte en rækkefølge sammen, hvis man beder om det. Til maden hører en veludbygget cocktailbar, hvor pisco sour og pisco-baserede drinks er det, gæsterne vender tilbage til, og et vinkort, som flere fremhæver for at være bedre, end stedets størrelse antyder. Baren kan bruges som spiseplads, hvis du bare vil have en ceviche og en drink.

Hvor Lila ligger i Fuengirola

Adressen er Calle Marconi 18, et hjørne i den centrale del af Fuengirola, hvor gaderne er næsten bilfri og støjniveauet lavt — en anden stemning end promenaden. Der er et par hundrede meter ned til strandpromenaden og Playa de Fuengirola, og kun få minutters gang til Plaza de la Constitución og den gamle bykerne. Castillo Sohail ligger godt halvanden kilometer mod vest ved flodmundingen.

Kommer du i bil, skal du regne med at parkere i et af centrets parkeringsanlæg og gå det sidste stykke; gaderne omkring huset er ikke lavet til at holde i. Kommer du med Cercanías-toget fra Málaga eller lufthavnen, er der kvarterets afstand fra stationen Fuengirola til gaden. Gaden har efterhånden flere spisesteder og fødevarebutikker, så området fungerer også til en aften, hvor man går ud og ser sig omkring bagefter.

Manden bag Lila

Navnet er ikke peruansk køkkensprog, men en familiereference: Michelin-guiden skriver, at Lila er et nik til både kokkens mor og hans bedstemor. Omar Ben Hammou er født i Peru, har rejst og arbejdet i køkkener flere steder i verden og er både kok og ejer af stedet. Han angiver selv Le Bernardin i New York — et af verdens mest kendte fiskekøkkener — som en del af sin baggrund, og det kan mærkes på kortet, hvor fisk og skaldyr fylder mest, og hvor råvaren får lov til at stå tydeligt frem uden at drukne i sauce.

Lila er et ungt sted. De første gæsteberetninger stammer fra foråret 2024, og huset omtaltes stadig som nyt i vinteren 2025. Det er værd at vide, når man læser om stedet: der er ingen lang lokalhistorie at trække på her, men til gengæld et køkken, der er blevet skarpere år for år, og som blev optaget i Michelin-guiden inden for de første par sæsoner.

Michelin-guiden og hvad gæsterne fremhæver

Lila står i den spanske Michelin-udvælgelse uden stjerne — altså som en anbefalet restaurant, ikke en stjernerestaurant. Guiden peger selv på to retter: ceviche af vildtfanget fisk og den ristede blomkål med kombu, ají amarillo og yuzu kosho. Prisniveauet er sat til to ud af fire i guidens skala.

På Google har stedet 4,7 af 5 fra 368 anmeldelser, og det er et højt tal for et hus i den prisklasse. Tæller man på et større gæstekorpus, tegner der sig et klart billede af, hvad der bærer det: cevichen nævnes oftest af alle retter, derefter trøffelpastaen, og cocktailbaren med pisco bliver nævnt næsten lige så tit som maden. Servicen roses gennemgående — det er faktisk det, flest skriver om efter selve maden — og flere fremhæver, at personalet gerne guider gennem kortet i stedet for bare at tage imod en bestilling.

Der er også et tilbagevendende forbehold, og det er ærligt at kende det på forhånd: portionsstørrelsen i forhold til prisen. Omkring hver sjette gæst, der skriver om stedet, nævner, at retterne er små, og enkelte er gået derfra uden at være mætte. Det er ikke en kritik af madens kvalitet — de samme gæster roser som regel smagen — men en forventningsafstemning. Lila er et sted, hvor man bestiller flere retter og deler, ikke et sted, hvor én hovedret mætter en sulten familie. Nogle få melder desuden om ujævn betjening på enkelte aftener, typisk når der er få i salen.

Oplevelsen i restauranten

Lokalet er lille og moderne indrettet med dæmpet belysning, og der er en terrasse ude på hjørnet. Michelin noterer aircondition, terrasse, kortbetaling og at hunde er velkomne i hele restauranten — det sidste er værd at vide, hvis du bor i nærheden og har hund med. Der er fuld bar og almindelig bordservering.

Huset serverer både frokost midt på dagen og aften, og køkkenet holder åbent sent efter dansk målestok — aftenserveringen løber til langt ud på aftenen. Der er lukket én ugedag, men kilderne er ikke enige om hvilken, og frokostserveringen kører ikke nødvendigvis alle dage. Planlægger du frokost, så ring først. Huset tager selv imod bordbestillinger på telefon og WhatsApp frem for gennem et bookingportal, og fordi der ikke er mange borde, er en reservation den sikre vej ind — særligt fredag og lørdag aften og i højsæsonen.

Et lille praktisk hensyn, som flere gæster har bidt mærke i: airconditionen kører køligt om sommeren. Sidder du i tynde sommerklæder en augustaften, kan et ekstra lag være rart.

Priser og hvem stedet passer til

Regn med omkring halvtreds til tres euro pr. person, hvis I deler et par småretter, tager en forret og en hovedret hver og drikker vin eller cocktails til. Vil du prøve køkkenet billigere, kan du sætte dig i baren, tage et par bocaditos og en ceviche og komme under det halve. Alle priser på kortet er inklusive moms.

Lila passer til par og til madinteresserede, der har lyst til noget andet end de klassiske restauranter i Fuengirola med grillet fisk og tapas. Er du mere til det traditionelle andalusiske fiskekøkken, findes det få minutter væk — Marisquería Los Marinos José står også i Michelin-guiden. Men leder du efter et køkken med teknik, syre og chili, og er du indstillet på at bestille flere retter og dele dem, er Lila et af de mest interessante køkkener i Fuengirola lige nu.

Menukortet findes på spansk, og personalet taler engelsk. Et par internationale gæster har efterlyst mere udførlige forklaringer af retterne på engelsk, så spørg gerne — de peruanske og japanske ingredienser er ikke almenkendte, og det er en del af fornøjelsen at få dem forklaret.