La Abacería de David

Den skinke, du lige har spist, kan du tage med hjem i en pose. La Abacería de David er begge dele på én gang: en gammeldags kolonialhandel med jamón, ost og konserves på hylderne, og en lille tapasbar, hvor de samme varer kommer på tallerkenen ved et højt bord. Guía Repsol har givet huset et Solete, og det var Diego Gallegos, køkkenchefen på Fuengirolas Michelin-restaurant Sollo, der pegede guiden i retning af netop denne adresse. Der er få pladser, så ring i forvejen.

Maden og menuen på La Abacería de David

En abacería er det spanske ord for en kolonialhandel: butikken, hvor man købte skinke, ost, olivenolie, konserves og traditionelt bagværk over disken. Det er stadig præcis det, huset er — men med borde i lokalet. Huset præsenterer sig selv som en tienda de ibéricos med traditionelt køkken, vin, cocktails og kunst på væggene, og den beskrivelse holder: du kan handle ind, du kan spise, og de fleste gør begge dele i samme besøg.

Hylderne bestemmer kortet. Jamón de bellota og jamón ibérico bliver skåret ved disken, og ved siden af ligger caña de lomo, morcón og salchichón. Ostene findes i flere aldre — payoyo af gedemælk fra bjergene i Cádiz, en økologisk fåreost af merinofår og en gammel curado, der er lagret i smør. Fra konservessiden kommer anchoas de Santoña, de dyre ansjoser fra den cantabriske kyst, mojama (lufttørret tun), lomo de atún en manteca (tunfilet henlagt i smør), rogn af makrel og en række patéer, der spænder fra and over carabinero-reje til blodpølse med pinjekerner. Dertil extra virgin olivenolie, sherryeddike fra Jerez og hjemmelavede marmelader af løg, tomat, Pedro Ximénez og gin og tonic, som personalet gerne sætter sammen med en ost for dig. Det er den slags butik, hvor man spørger, og hvor der bliver svaret ordentligt.

Køkkenet er Teres. Husets mest kendte ret er hendes milhojas de foie, queso de cabra y manzana caramelizada — et lagdelt tårn af andelever, gedeost og karamelliseret æble, som huset selv har kaldt famosa, siden det åbnede. Ellers er kortet andalusisk barmad lavet fra bunden: carrillada ibérica (braiserede grisekæber, der har fået timer i sovsen), albóndigas caseras (hjemmelavede kødboller), croquetas, setas con huevos y jamón (svampe med æg og skinke), huevos rotos, ensaladilla, pulpo, bacalao og en tartar af tun. Til dessert står tarta de queso, den spanske bagte ostekage. Ligger der en hel lomo af atún rojo, rød tun, fremme på baren, er det den, du skal spørge til — huset køber fisken hel og skærer efter behov.

Alt kan bestilles som tapa, media ración eller ración, og det er sådan, man spiser her: fire-fem små retter delt hen over aftenen frem for en hovedret pr. person. Dagens sugerencias står ikke på kortet, men bliver fortalt ved bordet, og de er tit det bedste, køkkenet har den dag. Vinen er en del af husets identitet snarere end en eftertanke, og David, der står bag baren, har videreuddannet sig i coctelería, så en cocktail efter maden er ikke noget fremmedelement. Guía Repsols egen anbefaling på huset er kort og præcis: embutidos, altså charcuteriet.

Prislejet er venligt for det, der bliver serveret. Guía Repsol placerer et besøg under femogtredive euro pr. person, og med tapas og medias raciones lander de fleste et stykke under det. Reservation er ingen formalitet her: lokalet er lille, og gæsterne skriver gennemgående, at bordene er væk, hvis man dukker op på må og få. Kortet er udpræget kødbaseret, men ost, svampe, ensaladilla og hele konservesafdelingen gør det muligt at sætte et vegetarisk måltid sammen — sig det ved bordbestillingen, så ved køkkenet det på forhånd.

Sådan ligger huset i Los Boliches

Adressen er Calle Marconi 14, et par gader inde i Los Boliches, Fuengirolas gamle fiskerkvarter øst for centrum. Der er godt to hundrede meter ned til strandpromenaden og Playa de Los Boliches, og omtrent det samme op til Cercanías-stationen Los Boliches på C-1-linjen mod Málaga og lufthavnen — du kan altså komme hertil uden bil, hvilket ikke er nogen selvfølge på kysten. Bioparc Fuengirola ligger knap fire hundrede meter væk, under fem minutters gang, så en tidlig middag efter et zoobesøg giver næsten sig selv.

Kvarteret er værd at kende, hvis du leder efter noget andet end promenadens menukort på fem sprog. Fuengirola er den by på Costa del Sol, hvor flest danskere bor, og Los Boliches er et af de kvarterer, hvor de bor — men gaderne bag strandpromenaden er stadig spanske hverdagsgader, og La Abacería de David hører til dem. Vil du sammenligne med resten af byen, er der flere at vælge mellem blandt restauranter i Fuengirola, og Fuengirola samler resten af byens strande, hoteller og seværdigheder.

Historien — en abacería fra sommeren 2016

Huset åbnede i begyndelsen af sommeren 2016 og har fra første dag beskrevet sig selv som en fusion mellem fortid og nutid: butikkens gamle varer og et køkken, der laver noget nyt med dem. Borde og stole i lokalet blev bygget af vinfade, og den indretning har huset holdt fast i siden.

Navnet er Davids. Han er madrileño, bosat i Fuengirola, har brugt hele sit arbejdsliv i restaurationsbranchen og har taget en videreuddannelse i coctelería — det er ham, der står bag baren. Køkkenet er Teres, en cocinera af den gamle skole, og huset har selv fortalt, at hun har arbejdet og uddannet sig side om side med den Málaga-fødte stjernekok Dani García. Parret har drevet stedet siden åbningen, og gæsterne nævner dem mindst lige så ofte som maden.

Huset havde tidligere sit eget domæne. I dag holder det gæsterne opdateret på Facebook og Instagram, og det er dér, åbningstider, ferieuger og dagens indfald bliver slået op.

Solete fra Guía Repsol — og en stjernekoks stamsted

Guía Repsol fører La Abacería de David som Solete i kategorien bares, tascas y barras med køkkenet noteret som andaluza. Udmærkelsen kom gennem guidens serie Soletes de los Cocineros, hvor spanske kokke peger på deres egne stamsteder, og huset blev valgt af Diego Gallegos, køkkenchef på Sollo på Avenida del Higuerón i Fuengirola. Sollo har en Michelin-stjerne og er bygget op om aquaponisk opdræt af ferskvandsfisk, og at en kok med den slags køkken vælger en bar med høje borde og charcuteri, siger noget om, hvad huset er godt til. Fuengirolas eget turistkontor fører også adressen i sin oversigt over byens spisesteder.

Sådan er et besøg i dag

Lokalet er lille — en bar, nogle høje borde og et par pladser udenfor — og det er tæt, når der er fyldt. Væggene har kunst, hylderne har varer, og lyset er butikkens snarere end restaurantens; flere gæster bemærker, at stedet mere ligner en tienda end en spisestue, og det er meningen. På Google står huset til 4,7 af 5 fra 994 anmeldelser, og det, der går igen bag tallet, er tre ting: værtskabet, kvaliteten af råvarerne og at maden er lavet i huset. Det tilbagevendende forbehold handler ikke om køkkenet, men om pladsen — man skal have bestilt bord.

Åbningstiderne er tirsdag til lørdag fra middag til midnat, og der er lukket søndag og mandag. Og så er der den oplysning, der betyder mest for en ferieplan: huset holder lukket hele juli og august og åbner igen i september. Det er husets egen skiltning, gentaget år efter år. Et sted, der lukker to sommermåneder og holder fri både søndag og mandag, lever ikke af badegæster — det lever af kvarteret. Det er værd at vide, både når du vil derhen, og når du lægger rejsen.

Praktisk og for hvem

La Abacería de David passer til to slags aftener. Den ene er tapasaftenen for to eller fire, hvor I deler jer gennem charcuteri, ost og et par varme retter og lader David finde vinen. Den anden er indkøbsturen: du kommer efter en skinke, et par dåser ansjoser eller en marmelade til osten og bliver hængende ved baren med en caña og en tapa. Er I en større gruppe, eller kommer I med klapvogn, er lokalet snarere lille end børnevenligt — så ring og hør først.

Ring i det hele taget. Med kun en håndfuld borde er telefonopkaldet forskellen på at komme ind og at gå forgæves, og det gælder især fredag og lørdag. Bedste tidspunkt for en spontan plads er tidligt på aftenen fra tirsdag til torsdag. Kommer du i juli eller august, må du vente til september — men resten af året er huset åbent hver uge, og det er et af de steder i Fuengirola, hvor du kan spise andalusisk uden først at have været forbi promenaden.