Taberna La Gaonera

Blandt husets egne specialiteter står paletilla de cochinillo lechal segoviano — skulder af segoviansk mælkepattegris — side om side med rabo de toro og callos andaluces. Det er kastiliansk ovnmad og andalusisk grydemad i en sidegade midt i Fuengirola, ikke strandmad, og 525 gæster har givet stedet 4,5 af 5 på Google.

Maden og menuen på Taberna La Gaonera

Køkkenet står på to ben. Det ene er de kastilianske stege, som huset selv fremhæver: paletilla de cochinillo lechal segoviano og paletilla de cordero lechal med D.O.-mærke, altså skulderen af henholdsvis mælkepattegris fra Segovia og mælkelam, begge til knap tredive euro. Hele pattegrisen, cochinillo lechal D.O. segoviano, laver køkkenet kun på forudbestilling, så den skal aftales, når du reserverer. Det andet ben er andalusisk og cordobesisk: rabo de toro, braiseret oksehale, til lige over tyve euro; carrilleras ibéricas en salsa, iberiske grisekæber i sovs, til omkring tyve; flamenquín cordobés, den cordobesiske rulle af skinke og svinekød, paneret, friturestegt og serveret med kartofler, til omkring sytten; og callos andaluces, den andalusiske kalluner-gryde, som huset fører på sin egen specialitetsliste. Til oksekødet er der entrecote på omkring 350 gram til lidt under tredive euro og et chuletón selección Gaonera, der ikke har en fast pris, men skæres og afregnes efter vægt til omkring tres euro kiloet.

Fisk og skaldyr fylder lige så meget som kødet, og det er den del, gæsterne oftest fremhæver. Merluza con almejas y langostinos al pil-pil er kulmule med muslinger og kongerejer i den hvidløgs- og olieemulsion, der hedder pil-pil; bacalao serveres enten med safranfløde eller i salsa bilbaína; cocochas de bacalao er torskekindernes gelatinøse stykker i grøn sauce. De tre ligger alle omkring toogtyve til treogtyve euro. Vil du billigere ned, koster boquerones fritos al limón — friturestegte ansjoser med citron — og calamares fritos omkring tretten euro stykket. Læg mærke til, at calamar nacional a la plancha sælges efter vægt til fem euro pr. hundrede gram; spørg til stykkets størrelse, før du bestiller, for det er den ret, der oftest overrasker på regningen sammen med chuletónen.

De kolde forretter bestilles i det spanske dobbeltformat, media ración eller hel ración, og det er den billigste måde at spise sig gennem kortet på. Ensaladilla rusa koster omkring syv en halv euro som halv og godt ti som hel, queso curado de oveja ni og atten, mens jamón ibérico de bellota ligger fra omkring fjorten euro for en halv til lige over femogtyve for en hel. Ansjoser fra Cantabrien og røget sardinfilet sælges pr. styk til omkring tre euro, og fransk østers til under fire. Blandt de varme forretter er croquetas caseras, alcachofas confitadas con almejas y jamón — konfiterede artiskokker med muslinger og skinke — og fideos tostados con langostinos, ristede nudler med kongerejer og piquillo-alioli, som huset også regner blandt sine specialiteter.

To poster står ikke i retternes pris og bør nævnes, fordi de er trykt på husets eget kort. Brød med jomfruolivenolie og eventuelt smør koster halvanden euro pr. person og sættes på regningen for sig, og en ekstra sauce til kødet — oloroso, peber, roquefort eller Pedro Ximénez — koster to og en halv. Det er præcis den linje, flere gæster har hæftet sig ved bagefter, og den er lettere at leve med, når du kender den på forhånd.

Der er ingen menú del día. Du bestiller à la carte eller i raciones, og prisniveauet ligger derefter: regn med omkring tredive euro pr. person for et par retter og et glas vin, mere hvis I går efter chuletón, ibérico-skinke og en flaske fra Ribera. Vinkortet er trykt på bagsiden af dækkeserviet-kortet og er husets stolthed. Rioja fylder mest, med Muga Selección Especial, Roda, 200 Monges, Luis Cañas og Ramón Bilbao, og Ribera del Duero følger efter med Aalto, Pago de Carraovejas, Emilio Moro, Pesquera og Abadía Retuerta. Dertil kommer Vega Sicilias hvide Mandolás, Mauro fra Castilla y León og et par lokale flasker, som du sjældent finder på et turistkort: Malvajío fra Mijas og Cloe, en fadgæret chardonnay fra Ronda. Skal du kun have ét glas, er manzanilla en rama serveret i iskold tepotte husets egen lille iscenesættelse.

Vegetarudvalget er til gengæld lille. Berenjena gratinada, gratineret aubergine med sukkerrørshonning og tomatmarmelade med sherry, er det tydeligste valg; ensalada Gaonera med mango, avocado og fetaost har ansjoser i sig, og artiskokkerne kommer med muslinger og skinke. Kortet er skrevet på spansk med en engelsk oversættelse under hver ret og bærer allergenmærker ved retterne. Der tages bordbestilling på telefon eller gennem husets kontaktformular; onlinebooking findes ikke.

Hvor Taberna La Gaonera ligger i Fuengirola

Adressen er Calle Troncón 20, en rolig sidegade omkring hundrede og halvtreds meter fra Plaza de los Chinorros. Der er cirka tre hundrede meter til Plaza de la Constitución og rådhuset, godt fire hundrede meter til Cercanías-stationen Fuengirola på C-1-linjen fra Málaga lufthavn, og lige så kort til sandet — du er nede ved strandene i Fuengirola på fem minutter. Bioparc Fuengirola ligger omtrent lige så tæt på, hvilket gør stedet til en brugbar aftenslutning på en dag i dyreparken.

Huset har terrasse ud mod gaden, og den ligger på en livlig strækning, hvor der er gang i fortovet hele aftenen. Parkering er gadeparkering med betaling, og den er ikke altid nem lige omkring adressen; kommer du i bil, er det klogest at stille den i et af parkeringshusene inde i centrum og gå det sidste stykke. Til gengæld er det svært at finde et sted i Fuengirola, hvor du kan komme fra tog til bord på ti minutter.

Navnet, tyrefægtningen og huset bag

Navnet er ikke pynt, og det er heller ikke et gadenavn. En gaonera er et kappetræk, hvor matadoren holder capoten bag ryggen og lader tyren passere igennem den. Trækket blev skabt i 1910 af den mexicanske matador Rodolfo Gaona fra León i Guanajuato, kaldt El Califa de León, som debuterede i 1905 og sluttede sin karriere i 1925 efter mange sæsoner i Madrid; i 1921 lavede han varianten pase del centenario til hundredåret for Mexicos uafhængighed. Huset åbnede i 2010 og har taget hele fortællingen til sig — det kalder sig selv la taberna taurina de Fuengirola, og den linje står trykt på dets eget menukort ved siden af adressen.

Stemningen henter huset fra Palma del Río i Córdoba, byen bag Manuel Benítez, El Cordobés, og også Pedrín de Benjumea har en plads på væggene. Det giver et lokale, hvor tyrefægtningsplakater, fotos og minder fylder mere end kystrestauranternes sædvanlige havmotiver, og indretningen er noget af det, gæsterne oftest nævner efter maden og betjeningen. Bryder du dig ikke om emnet, er det værd at vide på forhånd; kan du lide det, er der ikke mange steder på kysten, der gør det lige så helhjertet.

Oplevelsen i dag og gæsterne

Gæstesammensætningen er lokal. Blandt de 334 anmeldelser, der kan tælles frem på anmeldelsesportalerne, er knap tres procent skrevet på spansk og godt tyve procent på engelsk, mens fransk, dansk, norsk, svensk, italiensk, finsk og hollandsk til sammen udgør resten med nogle få hver. Det er en anden fordeling end på promenaden, og den passer med driftsformen: der er lukket tirsdag og onsdag, køkkenet kører to serveringer med lukket eftermiddag, frokost fra midt på dagen til klokken fire og aften fra omkring klokken otte til halv tolv. Sådan lukker et hus, der lever af byen, ikke af dagsturister.

Det, der går igen tværs gennem anmeldelserne, er betjeningen — omkring halvdelen af alle omtaler handler om personalet, og de omtaler ligger markant over husets samlede gennemsnit. Skillelinjen går et andet sted: ved prisen. De gæster, der nævner, at stedet er dyrt, giver i snit under tre stjerner, mens de, der roser forholdet mellem pris og kvalitet, ligger tæt på fem. Klagerne handler sjældent om maden i sig selv og oftere om regningens ekstralinjer og om, at et par retter sælges efter vægt. Det er værd at tage alvorligt som forbruger, men også at holde op imod, at anmeldelserne fra det seneste år ligger tydeligt højere end husets historiske snit. Bemærk, at det talte udsnit lander en anelse over Googles eget tal, så mønstrene er stærkere end de præcise decimaler.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Taberna La Gaonera er et sted for den, der vil have spansk stegemad og et rigtigt vinkort frem for paella med havudsigt. Den fungerer godt til en aften i ro, til et måltid, hvor I deler raciones og bestiller efter tur, og til gæster, der gerne vil prøve rabo de toro, cochinillo eller mollejas de cordero et sted, hvor de laves som hovedsag og ikke som pynt på et internationalt kort. Er I flere, så bed personalet sammensætte raciónerne — det er den måde, huset selv anbefaler at spise på, og den måde regningen bliver mest rimelig.

Skal du bruge stedet på en travl aften, så ring i forvejen; der er ingen onlinebooking, og det er en almindelig taverna og ikke en stor sal. Kommer du med børn, findes der ingen børnemenu, men de mindre retter og medias raciones fungerer fint som erstatning. Og vil du sammenligne med andre muligheder i byen, før du beslutter dig, kan du gå videre til oversigten over restauranter i Fuengirola.