En tiempos de María Castaña

Husets tortilla de patatas står hel og høj på disken og bliver skåret ud i pinchos hen over dagen — det er den tapa, gæsterne bestiller flest af. Resten af glasmontren er fyldt med hjemmelavede tapas til under to euro stykket, og alle de varme tallerkenretter koster det samme. En tiempos de María Castaña er ikke en turistrestaurant med havudsigt, men den slags kvarterbar i centrum af Fuengirola, som spanierne selv går på.

Maden og menuen på En tiempos de María Castaña

Køkkenet er andalusisk og spansk husmandskost, lavet på stedet. Huset kalder det selv tapas caseras al precio de antes — hjemmelavede tapas til gamle dages priser — og sætningen står med kridt på en tavle over baren. Udvalget i montren skifter fra dag til dag, men en række går igen: queso curado (lagret ost), pipirrana (kold salat af tomat, peberfrugt og løg), patata alioli (kartoffelsalat med hvidløgsmayonnaise), ensaladilla rusa (den spanske kartoffelsalat med tun og ærter), hígado (lever i sauce), magro con tomate (magert svinekød i tomatsauce), albóndiga en salsa de almendra (kødbolle i mandelsauce), corazón de pollo (kyllingehjerter), musaka, chilli, maxi pil pil (rejer i hvidløgsolie) og pollo al curry. Kartoffelsalaten og kødbollerne i mandelsauce er de to, gæsterne gennemgående fremhæver, og de skiftende gryderetter — cazuelas og guisos, som huset selv sætter i centrum — er dem, man skal spørge efter, hvis man vil spise det, køkkenet er bedst til.

Vil du have mere end en tapa, er der et fast tallerkenkort, hvor alt koster omkring ni euro. Her ligger husets alpargatas, aflange ristede brød med fyld: María Castaña med kylling, gratineret ost, karamelliseret løg, salat og alioli; Don Quijote med serranoskinke, gratineret manchego og tomat; Serrana med serrano, flødeost og tomat; og Manchega med gratineret manchego og tomat. Ved siden af står quesadillas med kylling eller chilli, nachos med guacamole og pico de gallo, planchitas manchega med svinekød, manchego, tomat og strimlede kartofler, og tre æggeretter: huevos serrano med skinke, huevos chistorra med den krydrede nordspanske pølse og stegte peberfrugter, og huevos con gulas, hvor gulas (surimi formet som glasål) og langostinos vendes i hvidløgsolie sammen med røræg og kartofler. Den kolde i familien er tomate con melva — tomat, melva (en lille tunfisk fra kysten), jomfruolivenolie, balsamico og hvidløg. Dertil pollo empanado (paneret kylling med hjemmelavede pommes frites), albóndigas, magro og hígado con patatas, eller, som kortet selv formulerer det, hvad tapero'en bag disken nu vælger.

Af tilbehør koster pommes frites omkring fire euro, patatas bravas omkring fem og pommes frites med spejlæg omkring seks, mens en tabla de ibéricos — et fad med spegepølse, skinke og ost — ligger lige under ti. Kombinationen, de fleste går efter, er en caña (et lille fadøl) eller et glas vin med en tapa til godt tre euro. Hvilken drikkevare du vælger, flytter prisen, og det system tager et øjeblik at gennemskue første gang. Skal du spise dig mæt, ligger regningen typisk mellem ti og femten euro pr. person med drikkevarer.

Baren skænker Cruzcampo fra hanen og har vermut — den krydrede, sødlige aperitif, spanierne drikker før frokosten — foruden et beskedent vinudvalg og combinados. Du bestiller ved disken, hvor tapasene står i montren, så du kan pege på dem; de varme retter bringes ud til bordet, så længe køkkenet er åbent, mens drikkevarerne henter du selv. Det er en del af forklaringen på, at priserne kan blive, hvor de er. Vegetarer kan sagtens sammensætte et måltid af de kolde tapas — tortilla, patata alioli, pipirrana og ost — og af kartoffelretterne, men kortet er ellers kødtungt. Til to personer er bordbestilling ikke nødvendig; huset tager imod reservationer online for selskaber op til ti personer, og er I flere, skal I ringe.

Hvor i Fuengirola ligger baren

Adressen er Calle San Pancracio 23, en smal sidegade midt i Fuengirola og kun et par hundrede meter fra både tog- og busstationen. Togstationen er endestation for cercanías-linjen C-1 fra Málaga og lufthavnen, så du kan komme hertil helt uden bil — og det er i praksis også det nemmeste, for gaden er snæver, og pladserne i kvarteret er få. Til Bioparc Fuengirola er der under ti minutters gang, og omtrent det samme ned til strandpromenaden ved Playa de Fuengirola. Bor du på hotel i centrum, er det et af de billigste og mest spanske måltider inden for gåafstand; blandt de øvrige restauranter i Fuengirola skal du længere ud i byen for at finde noget tilsvarende.

Navnet, årstallet og huset bag

En tiempos de María Castaña er et spansk fast udtryk, der betyder i gamle dage — omtrent som når vi siger dengang farmor var ung. Huset spiller bevidst på det. Hele konceptet er mad og priser fra dengang, og indretningen er holdt i vintagestil med hvidkalkede vægge, mørke loftsbjælker, håndskrevne tavler og en turkismalet bardisk af genbrugstræ. I logoet står årstallet 1386 sammen med de tre ord, huset lever af: cañas, tapas, vermut. Årstallet peger på den galiciske María Castaña, der efter overleveringen gjorde oprør mod biskoppen i Lugo, og som udtrykket menes at stamme fra.

Baren åbnede i anden halvdel af 2010'erne og har siden været fast inventar i gaden. Fuengirolas lokal-tv har fremhævet netop dens satsning på bedstemorretterne og på at holde tapasen under to euro — det er sjældent nok på en kyst, hvor priserne har bevæget sig den anden vej. Huset driver desuden en afdeling i La Cala de Mijas på Calle Ronda med sit eget telefonnummer og de samme åbningstider.

Stemningen i tapasbaren

Indenfor er der ikke stort: en lang bar med glasmontren fyldt op med montaditos (små fyldte boller) og pinchos på træspyd, et par høje borde og taburetter, aircondition om sommeren og som regel fuldt hus. Ude i gaden står terrassen med høje borde og barstole under markiser, og det er dér, de fleste sidder om aftenen. Ved byens fester hænger der papirguirlander og grønne og hvide balloner under bjælkerne — det er en bar, der følger med i kalenderen.

Gæsterne er overvejende lokale, og det kan mærkes. Skiltningen er på spansk, og der ligger ikke oversatte kort på bordene; en oversætterapp klarer det fint, og betjeningen er tålmodig. Venligheden bag disken er faktisk det, der går igen tydeligst, når man læser gæsternes indtryk, sammen med prisen. Stedet har 4,4 ud af 5 på Google fra omkring 700 anmeldelser, og de kritiske stemmer handler sjældent om maden, men om at prissystemet skal læres, og om at der bliver trangt, når baren fyldes op fredag og lørdag aften.

Fuengirola holder hvert år sin Ruta de la Cazuela de la Abuela, hvor omkring 50 af byens barer og restauranter hver laver en gryderet, der sælges med en drikkevare til fast pris, og María Castaña har været blandt de deltagende steder. Det klæder huset: det er præcis den slags mad, kortet er bygget på.

Praktisk og for hvem

Der er åbent mandag til torsdag fra middag til midnat og fredag og lørdag til klokken et om natten. Søndag er lukket. Køkkenet har kortere åbningstid end baren, så vil du have de varme tallerkenretter og ikke bare tapas fra disken, skal du komme i god tid inden lukketid. Morgenmad serveres ikke — det er en tapasbar, ikke en cafetería. Der kan betales med kort.

Stedet passer til dig, der vil spise spansk uden at bruge en formue: til par og små grupper før eller efter en tur på stranden, til alle, der ankommer med toget og vil have noget ordentligt at spise inden for få minutters gang, og til den, der gerne vil sidde et sted, hvor gæsterne ved nabobordet bor i byen. Kommer du med små børn, er den tidlige aften bedst, og vil du være sikker på et bord i weekenden, så kom før klokken 21.