Bistro Michel

Husets bærende ret er ikke én ret, men en hel menu: tre retter til omkring sytten en halv euro, hvor du kan begynde med oksehalesuppe kogt med portvin, fortsætte med spareribs i barbecuesauce og slutte med en Dame Blanche. Der er otte borde i lokalet. Kommer du uden bordbestilling en aften i højsæsonen, kommer du sjældent ind.

Maden og menuen på Bistro Michel

Bistro Michel kalder sig selv "International Kitchen" på facadeskiltet, og det er en præcis beskrivelse: kortet samler spanske klassikere, nordeuropæisk husmandskost og et par franske og italienske retter under ét, og det er trykt i tre spalter — spansk, engelsk og hollandsk. Det er ikke tilfældigt. Køkkenet er hollandsk drevet, og det kan læses direkte på papiret: torsken hedder kabeljauw i parentes efter det engelske navn, og desserten Dame Blanche — vaniljeis med varm chokoladesauce — er en hollandsk-belgisk klassiker, som næsten ingen andre steder på Costa del Sol fører.

Den tre-retters menu, menú del día, er husets vigtigste tilbud og serveres både til frokost og om aftenen. Til forret vælger du mellem hjemmelavede kroketter, paté med ristet brød, tomatsuppe med fløde, oksehalesuppe med portvin, melon med serranoskinke, blandet salat eller brød med hvidløgssmør; røget laks med flødeost koster et par euro ekstra. Hovedretterne er kylling i karry, spareribs med barbecuesauce, kyllingebryst med sauce efter eget valg, svineschnitzel eller kyllingespyd — og mod samme lille tillæg friturestegt torsk eller laksefilet med bearnaise. Desserten kan være mørk chokolademousse med flødeskum, jordbærsuppe med vaniljeis, chocolate fudge cake, æbletærte med is, panna cotta eller sorbet, og kaffe eller te er med. Alle retter kommer med pommes frites og blandet salat, og saucen til kødet er peber eller champignon. Menuen har været igennem flere prisgenerationer — den har ligget på tolv en halv, fjorten en halv og seksten en halv euro, før den nåede sit nuværende niveau — og på hver eneste generation af kortet står der I.V.A. incluido, altså moms inkluderet i de priser, du læser.

À la carte er kortet bredere, end et hus med otte borde normalt tør. Forretterne går fra brød med hvidløgssmør til omkring tre og en halv euro op til gambas al pil-pil, oksecarpaccio med rucola og parmesan eller røget laks omkring ni en halv; hjemmelavede kroketter med aioli og hønsecocktail med karrymayonnaise ligger midt imellem, og suppekortet rummer både tomatsuppe med fløde, cremet svampesuppe, fiskesuppe og den oksehalesuppe med portvin, som går igen på næsten alle husets kort. Salaterne — cæsarsalat med kylling og parmesan, niçoise med tun og æg, gedeost med honning og valnødder, tropisk salat med kylling og frugt — ligger i den lave ende af de høje enkeltcifre og fungerer som en let hovedret.

Kødet er husets tyngdepunkt. Du kan få svineschnitzel, kyllingebryst eller kylling i karry for omkring ti euro, svinemørbrad med sauce efter eget valg, svinespyd med jordnøddesauce og de spareribs, gæsterne oftest fremhæver, for omkring femten, og muñón de cordero — braiseret lammeskank med myntechutney — samt lammekoteletter med rosmarinsauce lidt højere. Toppen af kortet er oksemørbrad med sauce efter eget valg og husets "surf and turf", oksemørbrad med hvidløgsgambas, som lander omkring tyve euro. Fiskesiden er kortere og mere klassisk: laksefilet med bearnaise, søtunge à la meunière stegt i smør, rosada stegt eller på plancha, blæksprutte og bacalao tilberedt a la marinera eller a la vizcaína. Også her følger salat og pommes frites med, og vil du hellere have grøntsager, sauterede kartofler eller ris, koster det halvanden euro; ekstra sauce — peber, champignon, roquefort, stroganoff, hvidløg, karry, barbecue — koster en til halvanden euro. Det er små tal, men de er værd at kende, for de er ikke inkluderet.

Oven i det faste kort hænger et separat specialkort, Especialidades de Bistro Michel, hvor huset viser, hvad det egentlig kan: sprøde "orientalske" gambas, kroketter af rejer og kulmule, friturestegt camembert med marmelade, rabo de toro i rødvinssauce, carrillada — braiserede svinekæber — i sød Málagavin, og magret de pato med mangosauce, der er kortets dyreste ret. Dertil dagens dessert, som du skal spørge efter. Netop specialkortet er grunden til, at et hus, der ellers ser ud som en almindelig turistbistro, bliver ved med at trække de samme gæster tilbage år efter år.

Hensynene skal beskrives ærligt. Huset oplyser selv, at der er glutenfri og vegetariske retter, og hele kortet er mærket med det spanske allergenskema fra 1 til 14, ret for ret, så du kan se gluten, laktose, skaldyr, nødder og æg uden at spørge. Men vegetarer skal vide, at der ikke er en egentlig vegetarisk hovedret på kortet: du skal bygge måltidet af salater, supper, tomat-mozzarella og forretter, og køkkenet tilpasser gerne en ret, hvis du siger til ved bordbestillingen. Til gengæld er det et køkken, der laver saucerne selv og gerne holder igen med de færdige løsninger, og gæsterne får som regel en lille appetitvækker på husets regning, inden forretten kommer ind.

Sådan finder du Bistro Michel i Torreblanca

Restauranten ligger i Edificio Cambural på Calle Orquídea i Torreblanca, et boligkvarter i den nordøstlige ende af Fuengirola omkring tre kilometer fra centrum og et par hundrede meter fra vandet. Det er ikke et strandsted: du ser hverken havet eller strandpromenaden fra bordet, og huset ligger i en sidegade mellem lejlighedsblokke, tæt på Torreblanca togstation på forstadslinjen mellem Málaga og Fuengirola. Nærmeste strande er Playa de Torreblanca og Playa de Carvajal, og hotellet Globales Gardenia ligger få hundrede meter væk — flere gæster bruger netop hotellet som pejlemærke, når de skal forklare andre, hvordan man finder stedet.

Det er værd at tage alvorligt. Et tilbagevendende punkt hos gæsterne er, at adressen er svær at ramme første gang, og at der er meget lidt parkering i gaderne omkring. Kommer du i bil, så regn med at lede efter en plads i kvarteret; kommer du med tog til Torreblanca eller med taxa fra Los Boliches eller centrum, er turen kort og billig. Til gengæld betaler beliggenheden sig på regningen: det er en af de restauranter, hvor du får centrumskvalitet til kvarterspriser, netop fordi huset ikke ligger på Fuengirolas restaurantstrøg nede ved vandet.

Fra Fresas til Bistro Michel

Lokalet har haft et liv før. Flere faste gæster husker adressen fra dengang, den hed Fresas, og de omtaler Bistro Michel som stedets næste kapitel snarere end som en ny restaurant på en ukendt adresse. Bistro Michel selv åbnede omkring årsskiftet 2013-2014 — de ældste gæsteomtaler er fra februar og marts 2014, og en af dem beskriver stedet som lige åbnet. Anmeldelserne på stedets profiler dækker altså huset, som det er i dag, og ikke en tidligere drift.

Driften er et par: en spansk ejer og et hollandsk køkken. Ejeren, Mercedes, har selv svaret offentligt på en anmeldelse, at hun er spansk, at hun ejer restauranten, og at der kun er otte borde, og at huset derfor arbejder med reservationer. Det hollandske kommer fra køkkenet og er dokumenteret hele vejen igennem: den hollandske spalte på menukortet, kabeljauw og Dame Blanche på retlisten, og et klistermærke i vinduet fra den hollandsksprogede avis, der udkommer på Costa del Sol. Huset driver året rundt — i sit eget jobopslag beskriver det sig som "un restaurante internacional" og tilbyder helårsarbejde på fuld tid med to ugentlige fridage — så det er ikke et sæsonsted, der lukker ned uden for sommeren.

Otte borde og fuldt hus

Bistro Michel har 4,7 af 5 fra 626 anmeldelser på Google, og det er højt selv efter Fuengirolas målestok. Læser man et større udsnit igennem — godt 200 anmeldelser blev gennemgået til denne beskrivelse — er billedet meget ensartet. Omkring hver tredje gæst nævner rummets lidenhed og hygge som det første, omkring hver tredje nævner bordbestilling, og hver tiende skriver eksplicit, at stedet var fuldt booket. Serviceoplevelsen fylder mest af alt: fire ud af ti anmeldelser handler mere om betjeningen end om maden. Blandt retterne er det spareribsene, der oftest nævnes ved navn, fulgt af rabo de toro, carrillada, lammeskanken og "surf and turf", og ordet, der går igen om priserne, er forholdet mellem kvalitet og pris.

Atmosfæren er indendørs og tæt. Der er ingen terrasse — gæsterne bemærker det selv, også midt på dagen om sommeren — og lokalet tager omkring tredive personer ved de otte borde. Indretningen er borddug og dæmpet musik snarere end designstole, og et par gæster har noteret, at stolene er hårde, og at nogle borde står tæt. Det er den slags hus, hvor personalet kender de faste gæster, hvor der bliver spurgt, om en bestemt ret kan lade sig gøre den dag, og hvor der kan gå lidt tid, fordi retterne laves fra bunden. Personalet betjener på flere sprog, og engelsk er en selvfølge.

Den skarpeste kritik handler ikke om maden, men om at komme ind: gæster fortæller om at måtte vente et par dage på et bord, om at blive afvist uden reservation, og om at ringe forgæves i højsæsonen. Vil du være sikker, så bestil i god tid — mange bestiller flere dage før, og faste gæster skriver, at de booker allerede før afrejsen hjemmefra.

Praktisk og for hvem

Køkkenet åbner klokken 14 og serverer til ud på aftenen; der lukkes omkring halv ti, og huset holder lukket tirsdag og onsdag. Der er altså ingen morgenmad og ingen sen aftenservering — kommer du fra en dansk middagsrytme, passer stedet til gengæld usædvanligt godt, for du kan spise tidligt uden at være alene i lokalet. Bordbestilling sker på husets telefon, og huset svarer også hurtigt på beskeder via sin Facebookside, som flere gæster har brugt til at booke.

Prislejet er venligt: med tre-retters menuen, et glas vin og kaffe lander to personer omkring femogtredive euro tilsammen, og går du à la carte med forret, hovedret og dessert, skal du regne med femogtyve til femogtredive euro pr. person alt efter, om du vælger kylling eller oksemørbrad. Kortbetaling tages, lokalet er i gadeplan og tilgængeligt for kørestolsbrugere, og der er wi-fi.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der vil spise ordentligt uden at betale for udsigt, og til fastboende og feriegæster i Torreblanca, Carvajal og Los Boliches, som kan gå eller tage toget. Børnefamilier er velkomne, og gæster med børn fremhæver, at de bliver taget godt imod, men lokalet er lille, og et større selskab kræver god tid i forvejen. Er du ude efter havudsigt, stor terrasse eller en sen middag, skal du et andet sted hen. Er du ude efter et fast, veldrevet køkken med ordentlige portioner og en menu, der ikke skifter for skiftets skyld, er Bistro Michel et af de sikreste valg i den ende af Fuengirola.