Restaurante El Pilón

Entrecôten bliver stegt på grillen udenfor af husets argentinske kok, og den er grunden til, at folk kører den snoede vej op i bjergene igen og igen. El Pilón har til huse i et gammelt snedkerværksted, der er bygget ind i klippen midt i Cómpeta, og fra de øverste borde ser du ud over hvidkalkede tage og ned i dalen mod kysten.

Maden og menuen på Restaurante El Pilón

Køkkenet er spansk i bunden med et internationalt greb ovenpå, og tyngdepunktet er grillen. Kortet er skrevet på engelsk, og retterne bevæger sig fra andalusisk basis over britiske dessertklassikere til enkelte asiatiske krydderier — en blanding, der giver god mening i en bjergby, hvor en stor del af gæsterne er nordeuropæiske fastboende.

Kødsiden er husets stærkeste. Entrecôten koster omkring niogtyve euro og er kortets dyreste ret; oksemørbrad med portvinssauce ligger omkring seksogtyve, mens secreto ibérico — den marmorerede muskel fra nakkeenden af den iberiske gris — koster godt tyve euro. Derudover finder du kølle af pattelam til i underkanten af femogtyve euro, andebryst i appelsinsauce med basmatiris, grillede medaljoner af svinemørbrad, hvor du selv vælger saucen, og en svinefilet fyldt med morcilla, den spanske blodpølse, svøbt i bacon og serveret med kartoffelmos og sennepssauce. Den billigste kødret er et kyllingebryst med porre og parmesan under bechamel til omkring sytten euro, og en tandoori-spydstegt kylling på basmatiris viser, hvor langt kortet tør bevæge sig væk fra det rent andalusiske.

Fra havet kommer grillet rosada — en mild, fast hvid fisk — med thaidressing på en bund af basmatiris, laks med soja og grøntsager, sværdfisk med tartarsauce og kongerejer i en cremet mandel-hvidløgssauce serveret i butterdej. Dyrest er en hel frisk dorada, havrude, med hvidløg og persille til omkring toogtyve euro. Paella laves kun på bestilling og fås som blandet, med skaldyr eller vegetarisk til omkring tyve euro — den skal altså aftales, når du reserverer bord, ikke bestilles, når du sidder ved det.

Forretterne ligger fra omkring syv euro og op til femten for et grillet blækspruttelår, og det er her, kortet er bredest. Gambas al pil pil, rejer i boblende hvidløgsolie med chili, koster lige under ti euro og er den forret, flest gæster nævner. Ved siden af står friteret brie med hjemmelavet marmeladesauce, croquetas med spinat eller med rejer og porre, gazpacho andaluz, en varm tomat- og peberfrugtsuppe, hvidløgssvampe med tomat på hvidløgsbrød, laksetatar med creme fraiche og bruschetta med ovnbagte grøntsager og revet gedeost. Salaterne er store nok til at gå for en let hovedret: husets egen med frugt, rejer og avocadodressing, en gedeostesalat med kylling, tørret frugt og balsamico, og en salat af spinat, avocado og valnødder.

Kortet har sin egen vegetariske afdeling med en middelhavstoast med gedeost og pesto og med ricotta- og spinatdumplings på en bund af couscous til omkring femten euro. Regner man salaterne, suppen, svampene og bruschettaen med, kan man sagtens spise tre retter uden kød, og den vegetariske paella er som nævnt en mulighed, hvis den bestilles i forvejen. Børnemenuen er reel og ikke bare en pastaskål: paneret kyllingefilet med pommes frites, kyllingecroquetas, nuggets, friteret rosada, fusilli i tomatsauce med ost og en oksekødsburger med cheddar, alt sammen mellem syv og ti euro.

Desserterne afslører publikum. Ved siden af hjemmelavet toffeeis og cheesecake står sticky toffee pudding, banoffee pie, nutellakage, citronkage og irsk kaffe — briternes faste repertoire, til omkring syv-otte euro stykket. Huset lægger selv vægt på vinen, og en flaske til bordet hører med til den måde, stedet er tænkt på. Samlet er prislejet moderat efter kystens målestok: regn med tyve til tredive euro pr. person for mad, mere hvis I deler et par flasker.

Bordbestilling anbefales, og den kan klares over WhatsApp. Vil du have et af de to borde helt ude i det fri, skal du bede om det, når du bestiller — der er kun de to.

Sådan ligger El Pilón i Cómpetas gamle bydel

Adressen er Calle Laberinto 1, og navnet er ikke tilfældigt: gaden slynger sig opad fra Plaza Almijara, byens torv, hvor kirken Nuestra Señora de la Asunción står. Kirken er fra 1500-tallet, og dens firdelte neomudéjar-tårn i tegl med kuppel af azulejos blev rejst i 1935 — det er det tårn, du orienterer dig efter, når du går de sidste hundrede meter. Fra torvet er der ganske få minutters gang, men det er opad og over brosten, så tag ikke de tyndeste sko på.

Cómpeta ligger godt 600 meter over havet i Axarquía, omkring atten kilometer fra kysten i fugleflugt og godt halvtreds kilometer fra Málaga. Man kommer op ad bjergvejen fra Algarrobo og Sayalonga, og turen tager længere tid, end kortet lover, fordi de sidste kilometer er sving på sving. Til gengæld er det netop den beliggenhed, der giver terrassen dens udsigt. Gaderne i den gamle bydel er for smalle til bil; man stiller vognen i udkanten af byen og går ind. Skal du sammenligne, før du booker, ligger husets naboer samlet på oversigten over restauranter i Cómpeta, og Mesón El Recreo er et af de andre faste navne i byen.

Et snedkerværksted hugget ind i klippen

Huset fortæller selv, at bygningen blev opført for over 200 år siden som et snedkerværksted, bygget direkte ind i klippen. Det kan man stadig se: væggene er ujævne, rummene ligger i forskudte niveauer, og trappen op gennem huset følger bjerget snarere end en tegning. Andre kilder omtaler bygningen som en gammel savværksbygning, hvilket peger på den samme historie om træ og håndværk. Efter alt at dømme har der været restaurant i huset siden midten af halvfemserne, og det er Dani, som gæsterne gennemgående nævner som værten — han er den, der tager imod, og den, der svarer, når man skriver.

Det argentinske spor i køkkenet er husets eget valg og forklarer, hvorfor grillen står udenfor og ikke i et lukket køkken. Råvarerne købes lokalt, hvor det kan lade sig gøre, hvilket i Axarquía vil sige grøntsager, gedeost, avocado og vin fra området omkring byen selv.

Terrassen, akustikken og de tre niveauer

Huset er bygget i etager, og de føles forskellige. Nederste plan er det køligste og det roligste — tykke mure holder varmen ude, og lyden bliver siddende ved bordene, så man kan tale sammen uden at hæve stemmen. Øverste plan har til gengæld udsigten: derfra ser du ud over Cómpetas tage og ned over dalen, og på en klar dag videre mod havet. Prisen for udsigten er, at lydniveauet er højere deroppe, når huset er fuldt. Uden for etagerne ligger den lille åbne terrasse med de to borde, som er den mest eftertragtede plads i huset i de varme måneder.

Den samme bygning, der giver stedet karakter, gør det svært tilgængeligt: der er trapper mellem alle niveauer, og huset er ikke egnet til kørestol. Er man dårligt gående, skal man bede om et bord på nederste plan, når man reserverer.

En aften på El Pilón — og søndagsfrokosten

Huset oplyser selv aftenåbent alle ugens dage fra klokken 19 til 23, og aftenen er hovedforestillingen: grillen tændes, og kortet er det fulde. Søndagen kører derimod efter sit eget mønster. Gæsterne fortæller gennemgående, at der om søndagen serveres en fast frokostmenu i stedet for aftenkortet, med et par retter at vælge imellem og uden adgang til aftenens forretter — og huset har selv annonceret søndagsfrokosten som en sæson, der åbner i efteråret. Vil du spise frokost her, så skriv i forvejen og få bekræftet både dag og tidspunkt; det er den ene oplysning om stedet, det er værd at få på skrift.

Huset tager imod større selskaber og gør noget ud af mærkedage — fødselsdage med kage og lys hører til rutinen, og retter uden for kortet kan aftales i forvejen. Til gengæld skal du regne med, at der går længere tid mellem retterne, når huset er fyldt; travlhed og ventetid er det tilbagevendende kritikpunkt i gæsternes beskrivelser, og det bliver ikke bedre af, at maden laves fra bunden på bestilling.

Praktisk: hvem El Pilón passer til

Er I danskere på ferie i Axarquía eller fastboende i bjergene, er stedet nemt at have med at gøre: både hjemmeside og menukort er på engelsk, og gæster beskriver personalet som engelsktalende og imødekommende. Det passer godt til Cómpeta, som er en af de kommuner i Málaga-provinsen, hvor efterspørgslen fra udenlandske boligkøbere er allerhøjest — briter, hollændere og tyskere fylder mest, men skandinaver hører også til billedet, og det kan man mærke på både dessertkortet og sproget ved bordene.

Som middag er huset velegnet til par, der vil sidde højt med udsigt, til familier med børn takket være børnemenuen, og til selskaber, der vil have hele huset til at fungere om ét bord. Kommer I i august, så vær opmærksom på, at byen fejrer Noche del Vino den 15. august — en fest, der markerer starten på vinhøsten og er udnævnt til Fiesta de Interés Turístico de Andalucía. Den dag er hele Cómpeta fuld, og bord skal bestilles i god tid. Uden for højsæsonen er de bedste borde derimod til at få, og i de køligere måneder er nederste plan den behagelige plads.

En dag i bjergene kan sagtens kombineres med kysten: der er omkring en times kørsel ned til Playa de Burriana i Nerja, hvis I vil have strand om formiddagen og grill om aftenen. Og skal turen op ende med noget andet end mad, ligger byens mirador og vandreruterne ind i naturparken Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama få minutter fra bordet.