Restaurante El Figón de Juan

Kødboller i mandelsauce, braiserede svinekæber og friterede boquerones victorianos står side om side på husets dagsmenu, og salen er fuld af familier fra Coín længe før klokken tre. El Figón de Juan ligger et par kilometer ude ad landevejen mod Alhaurín el Grande og ser ikke ud af meget udefra. Det er en af grundene til, at det stadig er coineños selv, der fylder bordene.

Maden og menuen på El Figón de Juan

Køkkenet er traditionelt andalusisk hverdagsmad — comida casera, hjemmelavet mad af den slags, der tager timer og ikke ligner noget på et billede. Huset fremhæver selv lam og bacalao, altså udblødt klipfisk, som sine to specialiteter, og ved siden af dem står cazuela de arroz, en risgryde, og sopas coinas, de brødbaserede supper som Coín har sine helt egne udgaver af.

Rygraden er menú del día, dagens menu, og den er værd at kende, før du sætter dig. Kortet er trykt på spansk og engelsk side om side, så du kan bestille, selv om dit spanske stopper ved gracias. Blandt forretterne finder du callos, den traditionelle gryderet med kallun i krydret sauce, ensalada de bacalao med udblødt klipfisk, ensalada rusa, som er kartoffelsalat med mayonnaise, cóctel de marisco med skaldyr i rosa sauce, sopa de picadillo, en klar hønsebouillon med skinke, æg og suppenudler, og berenjenas con miel — friterede aubergineskiver med sukkerrørssirup, en af de forretter, man møder over hele Málagaprovinsen.

Hovedretterne dækker både stald og hav. Der er albóndigas con almendras, kødboller i mandelsauce, filete de ternera, secreto — den marmorerede udskæring fra den iberiske gris — og carrillada, braiserede svinekæber, der har fået lov at koge så længe, at de falder fra hinanden ved gaflen. Fra havet kommer lubina og salmón a la plancha, altså havbars og laks på pladen, bacaladilla frita, som er friteret blåhvilling, og boquerones victorianos, de små ansjoser fra Málagabugten, vendt i mel og friteret præcis som malagueños spiser dem. Churrasco de pollo, grillet kylling, er valget til dem, der gerne vil have noget genkendeligt.

Desserten på dagsmenuen er et iskort med kegler og bægre, hvor flere af dem er mærket sin gluten, glutenfri, direkte på kortet. Bestiller du derimod fra det store kort i salen, er det andre retter, gæsterne vender tilbage til: rabo de toro, braiseret oksehale, dorada — guldbrasen, gerne bagt i saltskorpe — entrecote fra grillen og en milhojas de queso de cabra, gedeost i lag. Fisken er gennemgående det, der roses højest, og et par gæster har til gengæld haft mindre held med det friterede.

Prislejet ligger i den moderate ende. Gæsterne har de seneste par år opgivet dagens menu til omkring 14 euro med drikkevare og dessert, og en frokost fra det store kort lander for de fleste et sted mellem 20 og 35 euro pr. person. Ved baren er det billigere: der serveres tapas og raciones for nogle få euro stykket, og det er en helt anden og mere uformel måde at spise på end i salen. Netop baren er også det, et tilbagevendende kritikpunkt handler om. Flere gæster beretter, at priserne ikke står slået op derinde, og at regningen for morgenmad eller et par tapas blev højere, end de havde regnet med. Spørg efter prisen, når du bestiller ved disken, så er der ingen overraskelser.

Vegetarer kan spise sig gennem forretterne, hvor ensalada mixta og berenjenas con miel er de oplagte, mens hovedretterne på dagsmenuen alle er kød eller fisk. Der er fuld bar med både øl, vin og spiritus, og flere gæster fremhæver, at tjeneren er god til at pege på en lokal hvidvin til fiskeretterne frem for bare at hælde husets vin op. Bordbestilling tages både på telefon og gennem husets egen online reservation, og i weekenden er det en god idé — salen fyldes af lokale familier fra omkring klokken to.

Sådan ligger El Figón de Juan uden for Coín

Restauranten ligger i Partido Huertas Nuevas ved landevejen mellem Coín og Alhaurín el Grande, halvanden kilometer fra Coíns centrum og cirka fem kilometer fra Alhaurín el Grande. Det er en venta i ordets oprindelige betydning, altså et landevejshus, hvor folk stopper undervejs, og facaden går ikke i øjnene mellem boligerne omkring den. Fra Málaga lufthavn er der godt 20 kilometer i fugleflugt og omkring en halv time i bil, fra Fuengirola cirka det samme, og fra Marbella lidt længere. Du kommer med andre ord ikke forbi tilfældigt — du kører derud, og det er en del af pointen. Coín inde i Guadalhorce-dalen ligger med appelsin- og citronlunde hele vejen rundt, en halv times kørsel fra kysten og alligevel i en helt anden verden end promenaderne.

Huset, terrassen og de store dage

Salene er klimatiserede, og det betyder mere, end det lyder til, i juli og august, hvor dalen ligger stille og varm uden den havbrise, kystbyerne får gratis. Terrassen bruges især i sommerhalvåret, og der hører gratis parkering til på egen grund. Huset tager også private fester — bryllupper, kommunioner og barnedåb — og det er en fast del af forretningen snarere end en tilføjelse, så er I et større selskab, skal I ringe i god tid, især i forårets kommunionssæson.

Dørene åbner klokken otte, og morgenmaden er en selvstændig del af stedet, ikke en optakt til frokosten. Tostada med olivenolie og revet tomat, brød fra byen, jamón og kaffe hen over disken, mens naboer og håndværkere kommer og går. Det er også her, tapasudvalget hører hjemme, og flere fastboende bruger huset præcis sådan: en kaffe og en tostada om morgenen i ugens løb, og dagens menu i salen, når der er tid til at sidde ned.

Gæsternes billede af El Figón de Juan

På Google står stedet til 4,4 ud af 5 fra 936 anmeldelser, og mønstret i dem er forbløffende entydigt: maden og betjeningen får ros, rammerne får ingen. Personalet fremhæves gennemgående som opmærksomt og hurtigt, også når salen er fuld, og flere gæster nævner, at de bliver genkendt fra besøg til besøg — det er et hus med faste tjenere, ikke skiftende sæsonpersonale. På kritiksiden går to ting igen. Den ene er lydniveauet: når salen er fuld af spanske familier, skal man tale op, og det er ikke stedet til en fortrolig samtale. Den anden er parkeringen, som fyldes tidligt i frokosttimen, så kommer du efter klokken to i weekenden, ender du let på den smalle vej udenfor.

Det er også værd at vide, at huset ikke forsøger at være andet, end det er. Der er ingen udsigt, ingen designet indretning og ingen ambition om stjerner. Det, gæsterne betaler for, er råvarerne og køkkenets rutine, og de gæster, der er blevet skuffede, er som regel dem, der havde forventet en oplevelse frem for et måltid.

Praktisk og for hvem

Der er åbent fra klokken otte til seks mandag, onsdag, torsdag og søndag, og fredag og lørdag til omkring halv tolv om aftenen. Tirsdag er lukkedag. I praksis betyder det, at aftensmad kun er en mulighed fredag og lørdag — resten af ugen er huset et morgenmads-, frokost- og eftermiddagssted. Der tages imod kontanter, kontaktløs betaling, Mastercard og Visa, og der er gratis wifi til gæsterne samt et udendørs rygeområde.

Stedet passer til dig, der vil spise, hvor de lokale spiser, og som hellere vil have en ordentlig carrillada end en havudsigt. Der er højstole til de mindste, salen ligger i ét plan med kørestolsadgang, og børnefamilier er reglen snarere end undtagelsen om søndagen. Personalet taler engelsk, og dagsmenuen er som nævnt trykt på engelsk ved siden af spansk, så sprogbarrieren er lav. Har du hus i Coín, Alhaurín el Grande eller Monda, er det et hverdagssted mere end en udflugt; kommer du fra kysten, giver det bedst mening at lægge frokosten her på vej ud i eller hjem fra Guadalhorce-dalen.

Vil du sammenligne, før du beslutter dig, ligger Restaurante Casa Paco de Coín under en kilometer væk med samme slags andalusiske hverdagsmad, og Restaurante Mumtaz Mahal er nabo, hvis nogen i selskabet hellere vil have indisk. Hele udvalget finder du under restauranter i Coín.