Casa Pepe Fox (Tapas y Platos Artesanos)

Flamenquínen bliver stadig rullet efter bedstemor Lolas opskrift, og papa antequerana — den gamle antequeranske kartoffelret med arabisk krydderi — står på kortet året rundt, sammen med atún en manteca, tun konfiteret i fedt. Casa Pepe Fox har lavet tapas i Antequera i tre generationer, og huset laver stadig sin egen vermut med sifon. Det er en af de adresser, hvor du både kan spise en hurtig tapa i baren og sætte dig til et helt måltid med kulgrillet kød.

Maden og menuen på Casa Pepe Fox

Køkkenet er andalusisk og antequeransk med et par moderne aftryk. Kortet er delt i klassiske spanske afdelinger — entremeses, huevos de campo, pescaítos fritos, carnes y brasas — og det er stort nok til, at et selskab kan dele sig mellem stegt fisk og grillet kød uden at nogen føler sig snydt. Retterne har allergenmærker ved hver linje, og kortet findes ud over spansk også på engelsk, fransk, tysk og italiensk, så du kan bestille uden at gætte.

Tapas, forretter og stegt fisk

Blandt husets egne specialiteter står papa antequerana, en gammel opskrift på kartoffel og kød rørt op med arabiske krydderier, til omkring ti euro. Det samme gør porra antequerana — den tykke, kolde tomat- og brødcreme fra netop denne by, her serveret med iberisk skinke, hårdkogt æg og tun. Brandada de bacalao, den cremede klipfiskemousse med ristet brød til, koster omkring fjorten euro, og atún en manteca ligger på samme niveau. Croquetas laves i huset i tre varianter — iberisk skinke, oksehale og secreto med honning — og du får otte stykker for omkring ti euro. Skal du bruge noget koldt til vinen, findes der cantabriske ansjoser stykvis eller i portioner på fire og seks, en tablita med payoyo-gedeost fra Sierra de Cádiz til omkring tolv euro, og et tartar af salchichón fra Málaga.

Pescaíto frito laves på malagueño-manér og er den billigste vej til et mæt bord: calamares, bacalao, boquerones marineret i citron og rosada koster omkring tolv euro for en hel ración og omkring otte for en media ración, altså en halv portion. Vil I dele, findes en fritura de pescado til to personer for lige under tyve euro. Af friske skaldyr sælges zamburiñas og kammuslinger stykvis til omkring tre en halv og fire en halv euro.

Kød, brasas og de langtidsstegte retter

Grillafdelingen er husets tungeste kort. Flamenquín de la abuela Lola — rullet svinekød paneret og friturestegt efter familiens gamle opskrift — koster omkring fjorten euro. Presa ibérica og iberisk svinemørbrad ligger omkring nitten euro, entrecote og oksemørbrad mellem toogtyve og femogtyve, og en chuletón af retinta-kvæg på cirka et kilo koster omkring femoghalvtreds euro og er tænkt til at deles. Saucerne til kødet, en peberfløde og en roquefort, laves i huset og koster halvanden euro ekstra pr. portion — det er værd at vide, før regningen kommer.

Ved siden af brasas kører en afdeling med asados a baja temperatura, langtidsstegte retter: lammekølle af diende lam, svineskank og svinekam med patatas panaderas, fra omkring atten euro og op til i underkanten af femogtyve, plus en kvart pattegris til omkring fyrre euro. Både den afdeling og sektionen med sabores antiguos, de gamle smage, er markeret med at du skal spørge efter dagens udvalg — de laves i begrænset antal og er ikke altid at få. Huset fremhæver selv manitas de cerdo, braiserede grisetæer, blandt sine klassikere, og callos caseros, hjemmelavede kallun, står fast på kortet til omkring tolv euro.

Køkkenet præsenterer også en sektion under kokken Celia Lazartes navn: nachos med oksekød, husets egen hamburger Pepe Fox, som Antequeras turistkontor peger på som en anbefaling, og artiskokker med iberisk skinke og musling fra Carril. Ud over det faste kort hænger der forslag uden for kortet, typisk en arroz med skaldyr eller en ensaladilla på melva.

Desserter, vin og det, der lægges oven i

Desserterne koster omkring fem euro stykket, og den lokale at vælge er bienmesabe, den antequeranske mandeldessert. Ellers er der ostekage på payoyo-ost med mangocoulis, tarta de whisky, tiramisu og en coulant med Baileys. Vinkortet er kortere end kødkortet, men velvalgt: husets rød-, hvid- og rosévine samt et par sherryer koster omkring et par euro glasset og fra omkring tolv euro flasken, og der er både Rioja, Ribera del Duero, Rías Baixas og en rød fra Sierras de Málaga. Manzanilla fra Sanlúcar findes i flere udgaver, hvilket passer godt til den stegte fisk.

To ting lægges oven i regningen, og de står trykt på kortet: bordservice koster 0,85 euro pr. person på terrassen og 1,70 euro pr. person inde i restaurantsalen. Regn i øvrigt med femogtyve til femogtredive euro pr. person, hvis I deler et par forretter, tager en hovedret hver og drikker vin til. Vegetarer kan holde sig til ensaladaen med varm gedeost, provolone bagt i ovn, papas bravas og artiskokkerne, men kortet er bygget om kød og fisk. Der er ingen særskilt børneret; til gengæld plejer lágrimas de pollo, panerede kyllingestrimler med pomfritter, og husets burger at løse opgaven.

Hvor Casa Pepe Fox ligger i Antequera

Restauranten har adresse på Alameda de Andalucía 12 og 14, den brede boulevard, der løber gennem det moderne Antequera lige nord for den gamle bydel. Herfra er der omkring en halv kilometer op ad bakken til Alcazaba de Antequera og den tilstødende Real Colegiata, altså cirka ti minutters gang, og knap to kilometer ud til dolmenerne i Antequera, som står på UNESCO's verdensarvsliste. Kalkstenslandskabet El Torcal ligger syd for byen og nås på en køretur, så en frokost her passer fint ind mellem to udflugter. Byen ligger inde i landet, cirka en times kørsel fra kysten, og huset hører til blandt de restauranter i Antequera, der gør en dagstur fra Costa del Sol til andet end en køretur.

Fra kolonialhandel i Calle Merecillas til restaurant

Familiens historie begynder ifølge huset selv i 1945, da Pepe Fox drev en kolonialhandel i Calle Merecillas. Butikken blev mødested for byens kendte typer, og efterspørgslen på vin og tapas blev efterhånden så stor, at Pepe Fox lavede forretningen om til en bar. Den bar blev i mange år en af kvarterets mest kendte — både for de håndlavede tapas og for Pepe og hans kone Dolores. Siden har familien drevet flere adresser i Antequera under Fox-navnet, og huset er nu i tredje generation. Logoet bærer sætningen "con solera desde 1945", og det er den linje, der ligger bag hele kortet: gamle opskrifter, som andre steder har lagt væk.

Baren, salen og den klimatiserede terrasse

Stedet er delt i tre, og du kan vælge mellem dem, når du reserverer. Baren er til at stå ved eller sætte sig i et hjørne af, og onsdag og torsdag kører huset tapasservice dér. Den indendørs spisesal er indrettet til længere måltider, og terrassen er lagt an på at kunne bruges hele året: gasvarmere om vinteren og beplantning og køling om sommeren. Det er terrassen, der gør stedet brugbart i januar, hvor Antequera ligger 575 meter over havet og er mærkbart køligere end kysten. Til gengæld vender terrassen ud mod boulevarden, så bordene nærmest kørebanen mærker trafikken — beder du om en plads længere inde eller inden døre, er den detalje løst.

Sådan opleves Casa Pepe Fox i dag

Huset ligger på 4,3 ud af 5 på Google fra over 650 anmeldelser, og det billede, der tegner sig på tværs af sprogene, er ret entydigt: betjeningen bliver rost, flere af tjenerne taler engelsk, og portionerne opleves som rigelige. Det gennemgående forbehold handler om tempoet, når huset er fyldt — der kan gå tid mellem retterne, og enkelte retter kommer skævt ud af køkkenet i pressede timer. En spansk madblogger, der besøgte stedet mellem jul og nytår, beskriver det samme mønster: fuldt hus, men plads til gæster uden reservation, og en regning i den moderate ende.

Praktisk: åbningstider, reservation og hvem stedet passer til

Casa Pepe Fox har åbent onsdag til søndag fra middag til klokken to om natten og holder lukket mandag og tirsdag; fra maj holder huset ifølge Antequeras turistkontor åbent alle ugens dage. Bordbestilling foregår via formularen på husets egen side eller på WhatsApp, og de tider, huset selv udbyder, siger noget om rytmen: frokost fra halv et til to, aftensmad fra halv ni. Er I ti personer eller flere, kræver huset et depositum på halvtreds euro, før reservationen bekræftes. Der er wifi.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise andalusisk mad, som den laves inde i landet, og ikke i en turistmenu: de gamle antequeranske retter, kulgrillet iberisk svin og friturestegt fisk. Det fungerer både til et par, der deler fire småretter i baren, og til et familieselskab omkring en chuletón. Skal du bruge et fast holdepunkt på en dag i Antequera, ligger det centralt nok til, at du kan gå fra bilen til byens gamle bydel og seværdigheder og tilbage igen uden at flytte den.