Restaurante italiano Giussepe

Ravioli fyldt med rabo de toro — oksehale — og vendt i sin egen indkogte kraft er ikke en ret, du møder på ret mange italienske kort. Hos Giussepe står den side om side med håndpresset pici og pizza fra brændeovnen, og netop den krydsning mellem andalusisk råvare og italiensk håndværk er det, huset er bygget på.

Maden og menuen på Restaurante italiano Giussepe

Køkkenet er italiensk med en tydelig malagueño-accent, og kortet er skåret, som italienerne selv gør det: antipasto, salater, pasta, pizza og til sidst kød og fisk. Pastaen er omdrejningspunktet, og den kommer i to former. Først pici og maccheroni al torchio — pasta presset gennem den gammeldags messingform — hvor du selv vælger saucen. Napoli er tomat, hvidløg og løg kogt langsomt ned, arrabbiata får frisk guindilla-chili, pesto er lavet på basilikum, pinjekerner og parmesan, mens amatriciana og carbonara begge bygger på guanciale, den saltede svinekæbe, som er den rigtige udgave af det, danske køkkener plejer at lave med bacon. Dertil en puttanesca med ansjoser, sorte oliven og kapers og en klassisk boloñesa. De ligger fra omkring tolv euro for den enkleste til lige under femten for carbonaraen.

Dernæst kommer de friske og fyldte pastaer, hvor huset for alvor viser sit ærinde. Fagotti de pera er små bylter fyldt med pære og ost, serveret i en creme af gorgonzola og trøffel; panzerotti er fyldt med bagt aubergine og lagt i en bechamel infunderet med gorgonzola; canelón kommer med andeconfit under figenmarmelade; lasagnen er husets egen med boloñese og Grana Padano. Hertil tagliatelle boscaiola med svampe, fløde og trøffelspåner, pappardelle al frutto di mare med muslinger, hjertemuslinger, blæksprutte og rejer i hvidvin, en risotto tartufata med svampe, parmesan, spejlæg og sprød guanciale — og den nævnte ravioli de rabo de toro. Hele denne række ligger fra omkring femten til atten euro.

Pizzaerne bages i brændeovn og deles i clásicas og gourmet. Blandt de klassiske finder du margarita, pepperoni, prosciutto funghi, grøntsagspizzaen ortolana med ovnbagt aubergine, squash og peberfrugt, tonno med tun, løg og sorte oliven, quattro formaggi af fior di latte, gorgonzola, parmigiano og taleggio, en carbonara-pizza med guanciale og friskkværnet peber samt bella caprina med gedeost og karamelliseret løg. De koster fra omkring tolv til lige under femten euro. Gourmetrækken ligger fra godt seksten til lige under nitten euro og rummer blandt andet pistacchio e mortadella med pistaciepesto, tartufatta med boletus-svampe, guanciale og rucola, dolce ibérica med jamón ibérico og burrata — og pil-pil di mare, hvor pizzaen får en blød pil-pil-creme rørt på traditionel malagueño-manér, rejer, konfiteret hvidløg og mild chili. Det er den ret, der bedst forklarer, hvad køkkenet gerne vil: en napolitansk bund med en sauce, enhver malagueño kender fra byens fiskerestauranter.

Vil du have kød eller fisk frem for pasta, er den del af kortet kort og kontant. Presa ibérica på 230 gram og en lomo bajo af okse på 300 gram brændes af på grillen og serveres med padrón-peberfrugter, cherrytomater og små kartofler — den første i underkanten af femogtyve euro, den anden omkring tredive. Af fisk er der laks med sauce af bitterappelsin, grillet havbarsfilet med hvidløg, tomat og chili, og kammuslinger al pil pil, som sælges stykvis til omkring syv euro.

Til forret bestiller de fleste noget at dele: bruschetta med cherry- og pæretomat og ansjoser fra Cantabrien til under seks euro stykket, hjemmebagt focaccia med smør, hvidløg og persille, smeltet provolone-ost i pil-pil-sauce, et fad italienske oste med nødder og marmelade eller en tagliere di salumi med italiensk charcuteri. Salaterne — burrata med rucola og en vinaigrette af honning, sennep og cashewnødder, en salat med cremet gedeost, valnødder og basilikumolie, og en grøn salat med røget laks, tørret tomat og æble — ligger fra omkring tolv til fjorten og en halv euro. Desserterne er tiramisù, profiteroles, citronmousse, cannoli fyldt med enten nutella eller pistacie og en cremet tarta de queso, den spanske ostekage.

To ting er værd at vide, før regningen kommer, fordi de begge står trykt på kortet: brødet afregnes pr. person og koster halvanden euro, og medbringer du selv en lagkage til en fødselsdag, tager huset otte euro for at servere den. Kortet er i øvrigt til at gå til for vegetarer uden at gøre et nummer ud af det — margarita, ortolana, quattro formaggi, bella caprina, panzerotti, fagotti og flere af pastasaucerne er kødfri. Hver ret er mærket med allergenikoner, listen står på både spansk og engelsk, og en QR-kode bagest på kortet fører videre til husets fulde allergenoversigt, som er skrevet ud ret for ret. Reservation er ikke et krav, men fornuftigt fredag og lørdag aften og nødvendigt, hvis I er en større gruppe.

Til selskaber har huset to faste menuer, begge bygget til mindst fire personer. Den ene har forretter til deling — focaccia, carpaccio af okse med 24 måneders parmesan og et fad oste og pølser — pizza eller pici som hovedret, cannoli til dessert og fri vin, fadøl, vand og sodavand hele vejen igennem, til omkring fyrre euro pr. person. Den anden er bygget ens, men med lomo bajo, presa ibérica eller havbars som hovedret og lander omkring femogfyrre euro. Dertil kommer særmenuer til jul og til valentinsaften, hvor kortet skifter til retter som hjerteformet hummerpasta og tiramisù i samme facon.

Hvor Giussepe ligger i Alhaurín de la Torre

Restauranten ligger på Avenida Cristóbal Colón lige over for Plaza de España, altså midt i byen og ikke i et erhvervsområde ude ved motorvejen. Under selve pladsen ligger kommunens parkeringskælder, og den er noget af det billigste, du finder i provinsen: taksten er én cent i minuttet, altså omkring tres cents i timen, og anlægget er gået over til at holde åbent hele døgnet. Kommer du kørende fra kysten, kan du med andre ord parkere få meter fra døren i stedet for at lede efter en plads i sidegaderne.

Alhaurín de la Torre er ingen badeby, men en fastboende kommune i bakkerne bag Málaga, godt ti kilometers kørsel fra lufthavnen og under en halv time fra både Torremolinos og Málaga centrum. Det gør stedet oplagt som aftensmad efter en dag på Lauro Golf eller efter et besøg i den japanske have Jardín Oriental Bienquerido, som ligger få minutter væk. Vil du se, hvad byen ellers byder på af spisesteder, finder du dem samlet under restauranter i Alhaurín de la Torre, og resten af kommunen er beskrevet på bysiden om Alhaurín de la Torre.

Huset bag Giussepe

Restauranten åbnede i oktober 2025 og er dermed et af de nyeste spisesteder i byen. Den er ikke et enkeltmandsprojekt: huset skrev selv i sine jobopslag op til åbningen, at det hører til en etableret malagueño-restaurationsgruppe med lang erfaring i branchen, og forbindelsen til gruppens grillrestaurant Asador Tita Paqui uden for byen er svær at overse. Den ene af gourmetpizzaerne hedder simpelthen Tita Paqui og er belagt med oksemørbrad, løg og trøffelspåner, og de to huse melder ferielukket i præcis de samme dage sidst i august. Det forklarer også, hvorfor et italiensk kort rummer presa ibérica, jamón ibérico og padrón-peberfrugter: grillen og de andalusiske udskæringer er noget, gruppen kan i forvejen.

Navnet er i øvrigt en lille faldgrube, hvis du skal google efter stedet. Huset staver sig selv Forno di Giussepe med dobbelt-s på logo, kort og domæne, men skriver andre steder Giuseppe med ét. Begge stavemåder fører til den samme adresse ved Plaza de España.

Stemning, terrasse og hverdagen på stedet

Lokalet er nyindrettet i husets mørkerøde farve, og gæsterne fremhæver gennemgående to ting: at der er gjort noget ud af indretningen, og at betjeningen er opmærksom og god til at guide gennem kortet. Når du bestiller bord online, vælger du selv, om I vil sidde i den indendørs salón eller på terrassen — nyttigt om sommeren, hvor terrassen er det køligste sted at spise sent, og om vinteren, hvor det er omvendt. Huset tager også imod selskaber med plads til photocall og fejringer, og det er en af de få adresser i byen, hvor du kan holde en firmajulefrokost med lukket menu.

En detalje, de færreste opdager: Giussepe åbner også til morgenmad. Kortet rummer den klassiske andalusiske tostada i alle varianter — med olivenolie, med olivenolie og revet tomat, med jamón ibérico eller serrano, med frisk ost, med kalkun, med tun, med paté eller som mixto med skinke og ost — plus fransk omelet, kaffe, cola cao, urtete og friskpresset appelsinjuice. Det er ikke italiensk, det er andalusisk formiddag, og det gør stedet brugbart længe før frokosttid.

Vil du hellere spise hjemme, leverer huset gennem Glovo i Alhaurín de la Torre, og hele kortet ligger der. Vær opmærksom på, at priserne på leveringsplatformen ligger et pænt stykke over dem, du betaler ved bordet — en pizza koster typisk tre til fire euro mere ad den vej.

Praktisk og for hvem

Giussepe ligger prismæssigt i den lidt højere ende af, hvad byen ellers byder på, men uden at være et festmåltid. Regn med omkring tredive euro pr. person, hvis I deler en forret, tager hver en pasta eller en gourmetpizza og slutter med en dessert; nøjes du med en klassisk pizza og en øl, lander du snarere omkring tyve. Selskabsmenuerne med fri drikkevare gør regnestykket enkelt, når I er mange.

Stedet passer godt til par, til familier, der vil ud og spise uden at køre til kysten, og til grupper, der skal fejre noget. Bordbestilling sker online gennem husets eget system eller pr. telefon. Husk, at huset holder ferielukket omkring anden halvdel af august — det gælder også søsterrestauranten — og at brødet på bordet ikke er gratis.