L-ICHIBAR

Ni forskellige andretter står i træk på kortet hos Ichiban: and i rød, grøn og massaman-karry, and i appelsinsauce, and med bambus og kinesiske svampe. Dertil den sprøde pekingand og en sydende wok med and og ris. And er husets kendetegn, og det er den, gæsterne kommer tilbage efter sæson efter sæson. En andret koster omkring seksten euro, mens det meste af resten af det store kort ligger under ti.

Maden og menuen på Ichiban

Ichiban er asiatisk i bred forstand, og huset lægger ikke skjul på det: kortet står med omkring 180 retter fordelt på fjorten afsnit, og de hviler på tre ben. Bunden er et kinesisk wok-køkken med sursøde og salt-og-peber-tilberedninger, midten er thailandsk med karryretter og citrongræs, og toppen er japansk med sushi, sashimi og poke. Det er en type sted, hvor hele bordet kan finde noget — og samtidig et sted, hvor du skal vide, hvad du går efter, hvis du kun vil have klassisk japansk.

Anden er det gennemgående. Ud over de ni andretter til omkring seksten euro står pato pekinés — pekingand — og pato especial på forretsiden, og and dukker op igen som bao de pato (dampet bolle med and), som kao de pato asado con boletus (andebid med karljohansvampe) og som maki. Vil du have den sydende udgave, hedder den wok pekinés caliente: retten kommer ind boblende på en varm plade med ris ved siden af, og den fås også med oksekød, tigerrejer eller kylling til mellem elleve og syvten euro.

Den daglige bestilling for de fleste er billigere end det. Kyllingeafsnittet alene rummer femten retter fra omkring syv til godt ni euro — pollo crujiente con chili (sprød kylling i chili), pollo al limón (citronkylling), pollo con almendras o anacardos (kylling med mandler eller cashewnødder), pollo con jengibre y cebolla (ingefær og løg) og pollo estilo cantonés. Oksekød og tigerrejer ligger et par euro over, og de thailandske karryretter — rød, grøn og massaman — koster det samme, uanset om du tager dem med kylling, oksekød, rejer eller and. Af de dyrere retter uden and står lubina al vapor, dampet havbars, til omkring seksten euro og teppanyaki med laks til omkring fjorten.

Forretterne er stedets billigste vej ind: en vegetarisk forårsrulle koster under tre euro, en thairulle omtrent det samme, og tostadas de langostino y sésamo (rejetoast med sesam), mochi crujiente, edamame, sprøde alger og chuka wakame (tangsalat) ligger alle omkring fem euro. Et blandet asiatisk forretsfad koster omkring otte euro, og ribben med barbecuesauce, honning eller salt og peber knap ti. På dampsiden står japanske gyoza, sui mai og dampede boller med svinekød og grønt, alle til omkring fem euro. Ris og nudler bestilles ved siden af og koster fra under tre euro for hvide ris til omkring syv for udon-nudler med rejer; de thailandske stegte ris med kokos er en af de mere interessante af slagsen.

Vegetarer har et selvstændigt afsnit og ikke bare en enkelt undtagelse: blandede grøntsager i wok, tofu med grønt, stærk tofu, bambus med kinesiske svampe, bok choy og broccoli sauteret med hvidløg, alle mellem seks og syv euro. Dertil grøntsagstempura, grøntsagsris, nudler med grøntsager og de rene avocado- og agurkemaki. Til børn er der en egen menu med paneret kylling eller nuggets med pommes frites til omkring seks og en halv euro, og et stykke kinesisk brød til under tre.

Ude foran restauranten står husets tavle med en fast menú especial, hvor du vælger én forret og én hovedret fra hver sin liste — forretterne er blandt andet vegetarisk forårsrulle, rejer med sesam, tangsalat og hot-and-sour-suppe, hovedretterne kyllingevarianter som bambus og svampe, sursød, karry, stærk hvidløg og sort peber. Menúen ligger omkring ti euro og er den billigste måde at spise sig gennem to retter på; huset serverer den både til frokost og om aftenen. Tavlen er skrevet på spansk, engelsk og tysk, mens husets digitale kort kun findes på spansk — så det kan betale sig at kigge på tavlen, inden du sætter dig.

Til maden skænker huset Victoria, Málagas eget øl, og en caña koster godt to euro, mens den store ligger omkring tre og en halv. Der er også alkoholfri Victoria i både lys og mørk udgave, og — værd at vide, hvis nogen ved bordet undgår gluten — den glutenfri Daura til omkring tre euro. Bordbestilling tages imod, og det er en god idé i højsæsonen, hvor terrassen er fuld.

Sushi og rå fisk på Ichiban

Sushien fylder tre af kortets afsnit og er den del, der har trukket flest nye gæster til. Nigiri starter omkring tre euro med rejer og laks og går op til knap seks for ål, og der er håndruller — temaki — med ål, laks og avocado, california og stærk tun til omkring fem euro. Makiafsnittet er det største og spænder fra en enkel avocado- eller agurkerulle til omkring fire euro op til ruller med tun, foie og røget laks til omkring fjorten. Det er de sammensatte ruller, gæsterne fremhæver gennemgående: tigerrejer med røget laks, tigerrejer med mango og røget ost, friturestegte rejer med sprødt løg og den cremede rejeroll med ost, alle omkring ti euro. Er du ny i sushi, er det netop dem, huset er kendt for — de er milde og sødlige frem for rene.

Rå fisk uden ris findes som sashimi af laks, tun og ål, som tataki og tartar af tun og som poke-skåle: laks til omkring fjorten euro og tun med mango, tangsalat og sprødt løg til godt femten. Skal I dele, findes der tre blandede fade — et sushi mixto til omkring fjorten euro, et maki mixto til omkring tyve og husets eget specialfad i underkanten af femogtyve.

Hvor Ichiban ligger på strandpromenaden i Torrox Costa

Restauranten ligger på C. Salitre ud til Paseo Marítimo, altså i første række til Middelhavet på den østlige del af Torrox Costas strandpromenade. Terrassen er trukket en anelse tilbage fra selve promenaden, så du sidder med havet foran dig uden at have gående forbi bordet hele tiden — det er den detalje, gæsterne oftest nævner om stedet.

Fra døren er der cirka seks hundrede meter østpå ad promenaden til fyrtårnet Faro de Torrox og udgravningerne omkring det, og knap en kilometer vestpå til Playa Ferrara, den lange bystrand midt i Torrox Costa. Selve strandkanten ligger lige på den anden side af promenaden. Torrox' gamle bjerglandsby ligger godt tre kilometer op i landet, og der er langt flere spisesteder end dette langs kysten — de udgivne af dem finder du under restauranter i Torrox og Torrox Costa.

Tavlen på tre sprog og de mange anmeldelser

At et asiatisk hus i en kommune med omkring tyve tusind indbyggere har samlet over tusind Google-anmeldelser, hænger sammen med, hvem der bor i Torrox Costa. Kystbyen har siden 1970'erne haft en usædvanlig stor tysk koloni — det var et tysk byggefirma, der opførte Centro Internacional og solgte lejlighederne til omkring tre hundrede tyske familier — og tyskere har udgjort omkring femten procent af kommunens indbyggere. Dertil kommer briter, skandinaver og hollændere. Det er derfor, husets tavle står på spansk, engelsk og tysk, og det er derfor, gæstelisten er så international som den er.

Det betyder også noget for, hvordan stedet fungerer. Ichiban er ikke et turistmåltid, man tager én gang; det er et sted, faste beboere og feriegængere med lejlighed i området vender tilbage til flere gange i samme sæson og år efter år. Det forklarer både prislejet og den brede karte: køkkenet skal kunne levere noget nyt til den samme gæst tyve gange.

Oplevelsen på terrassen — og hvad gæsterne kritiserer

Stedet har 4,5 af 5 på Google fra 1.060 anmeldelser, og skal man læse dem samlet, ligger styrken to steder: pris og udvalg. Gæsterne beskriver gennemgående portionerne som fornuftige for pengene, og de retter, der nævnes igen og igen, er anden, den sprøde chillikylling, kokosrisen, kyllingesatayen og de sammensatte makiruller.

Der er også et gennemgående kritikpunkt, og det handler ikke om maden. Betjeningen beskrives skiftevis som venlig og som kortfattet, og i højsæsonen nævnes ventetid på at få taget imod bestillingen, når terrassen er fuld. Enkelte gæster oplever portionerne som små i forhold til prisen, og indendørs er stemningen mere spisehus end restaurantoplevelse — det er terrassen og udsigten, der bærer stedet. Vil du undgå trængslen, så kom tidligt efter spansk målestok, altså inden klokken otte om aftenen, eller tag frokosten i stedet.

Praktisk: hvem passer Ichiban til

Ichiban passer bedst til blandede selskaber, hvor ikke alle vil det samme: der er sushi til dem, der vil have rå fisk, wok og karry til dem, der ikke vil, en hel vegetarisk afdeling, og en børnemenu til dem, der bare skal have kylling og pommes frites. Regn med femten til tyve euro pr. person, hvis I holder jer til forret, wok og en øl, og omkring femogtyve til tredive, hvis sushien fylder på bordet. Vælger I menúen, kommer I under det.

Huset laver mad ud af huset, så du kan hente maden med hjem til lejligheden i stedet for at sidde ude — en oplagt løsning på en aften med levante, den østenvind, der kan gøre promenaden ubehagelig at sidde på. Bordbestilling tages imod og anbefales fra juni til september og i påsken. Du kommer til fods fra det meste af Torrox Costas lejlighedsområde på under et kvarter; kommer du kørende, skal du regne med at lede efter en plads på gaderne bag promenaden i højsæsonen.

Et sidste praktisk forhold: huset kalder sig selv Ichiban — det står på skiltet og på husets eget kort — mens Google og flere portaler fører det som L-Ichibar eller Asia L-IchibaR. Det er det samme sted på C. Salitre, og du finder det under begge navne. Vil du kigge kortet igennem hjemmefra, ligger husets komplette carta med priser som digitalt QR-kort. Er I flere end fire, er det værd at ringe i forvejen — terrassebordene ved havet er de første, der går.