Pane & Cioccolato

Brødet bages i huset, og det bages i fem varianter: hvede, spelt, ren rug, majs og en glutenfri. Oven på det grundlag ligger et kort, der begynder med avocadotoast og friskpresset juice ved titiden og slutter med ossobuco alla milanese og en flaske Barolo ud på aftenen. Pane & Cioccolato er bageri, kagedisk, italiensk delikatessehandel og restaurant med bordservering på én gang — og det er ikke en uskarphed, det er husets forretningsidé.

Maden og menuen på Pane & Cioccolato

Køkkenet er italiensk, og det er den italienske del af kortet, der gør stedet til en restaurant og ikke bare en café. Pizzaerne bages på hjemmelavet dej og spænder fra en Margherita til omkring tretten euro over Napoletana med ansjoser og kapers og Quattro Stagioni med artiskok, tun, champignon og prosciutto til Bianca med parmaskinke og rucola. Kortets dyreste, Trufa, kommer med burrata, mozzarella, rucola og trøffel og ligger omkring toogtyve euro. Pastaretterne holder sig i omegnen af sytten til atten en halv euro: Lasagne Caserecce med besciamella, hakket oksekød, mozzarella og parmesan, Ravioli ai 4 Formaggi, Ravioli Burro e Salvia med smør og salvie, Spaghetti Mario med burrata, cherrytomat, pesto, aubergine, basilikum og skinke, Linguine Spigola med havbars og Melanzane alla Parmigiana. Pasta Pesto serveres kold, hvilket kortet selv gør opmærksom på. De tre risottoer — al limone, funghi porcini og pesto — koster alle atten euro.

Kødretterne er dem, der for alvor flytter huset ind i aftentimerne. Cotoletta alla Milanese, altså paneret kalvekotelet, scaloppine al limone og al marsala og roast beef med pommes frites ligger alle omkring enogtyve euro, mens Osso buco alla Milanese, braiseret kalveskank, er kortets dyreste hovedret til i underkanten af femogtyve euro. Skal I dele noget først, er Selección Toscana husets store antipastofad med parmaskinke, mortadella, prosciutto cotto, bresaola, salami, italienske oste, soltørret tomat, artiskok og oliven — samme prisleje. Mindre og billigere er guacamole med nachos og hummus med crudités til ti euro stykket, et fransk ostebræt til seksten og søde kartoffelchips med avocadodip. Panini serveres på husets egen genovesiske focaccia, og Vitello Tonnato står på kortet i sin klassiske form med roastbeef, tunmayonnaise, kapers og rucola.

Om formiddagen er det en anden restaurant. Morgenmadskortet er langt og påfaldende gennemarbejdet: Huevo Benedict med avocado eller prosciutto cotto til omkring tolv euro og en udgave med røget laks, philadelphia og purløg til knap fjorten, desayuno inglés sano med æg, kalkun, avocado, rucola og cherrytomat, en fuld international english breakfast med bacon, bønner, champignon og pølse, pandekager med bacon og ahornsirup, og avena caliente — varm havregrød med banan, dadler og nødder — til knap otte euro. Avocado Bar er en sektion for sig, hvor en simpel tosta de aguacate på flerkornsbrød koster knap syv euro, mens wrap de salmón med røget laks, avocado, sennep og dild ligger på knap sytten. Juicer og smoothies koster lige under ni euro over hele linjen, og en açaí-bowl med banan, mandelmælk, havregryn og chiafrø knap elleve.

Salatsektionen hedder Del Huerto og er husets svar på en let frokost. Ensalada Pane & Cioccolato med feta, dadler, avocado, cherrytomat, agurk, rødløg, sorte oliven, sesam, nødder og citronvinaigrette koster fjorten euro, og det samme gør quinoasalaten og den vegetariske. Burratasalaten og Caprese de Pollo ligger knap to euro højere, og Ensalada Templada kommer med varm gedeost og karamelliseret løg. Der er ingen menú del día — dagens menu til fast pris — på kortet. Huset kører à la carte hele dagen igennem, og det er værd at vide på forhånd, hvis I er vant til at kunne spise en billig frokostmenu i Spanien.

Hensynene er usædvanligt godt dækket for et hus af den her slags, og de er markeret med allergenikoner ved hver eneste linje på kortet. Der er en vegansk sandwich, en vegansk croissant ved siden af den franske og den fuldkorns, en Burger Queen Vegana med Beyond-bøf på en vegansk surdejsbolle og stegte søde kartofler, og en glutenfri kage, der skifter fra dag til dag. Kaffen kan fås med soja-, havre- eller mandelmælk, og det glutenfrie brød kommer fra husets eget bageri og ikke fra en pose. Til at drikke er vinkortet delt i tre: italienske vine med Pinot Grigio, Rosso Chieti, Nero d'Avola, Valpolicella, Prosecco og en Barolo til omkring femoghalvtreds euro, franske med Chablis, Bordeaux, Côtes du Rhône og Pouilly Fuissé, og spanske med Rioja, Rueda, Emilio Moro og Marqués de Riscal fra lige under tyve euro. Et glas husvin koster knap fem euro, en caña omkring tre, og cocktails som Aperol Spritz, Bellini og Mimosa ti euro. Kaffen starter under tre euro for en cortado, mens chai latte, matcha latte og golden latte med gurkemeje og kanel ligger omkring fire og en halv.

Kagedisken er en af grundene til, at folk kommer tilbage. Banofee, cheesecake, gulerodskage, chokoladebrownie, toffeetærte og en Nutella-kage koster mellem knap seks og godt seks euro stykket, og de italienske is laves i huset og sælges pr. kugle til omkring tre og en halv euro. Ved siden af står et lille marked med italienske olivenolier, marmelader og andre delikatesser, som kan købes med hjem.

Hvor Pane & Cioccolato ligger i Puerto de Sotogrande

Huset ligger i lokale 4A i selve lystbådehavnen i Puerto de Sotogrande — huset skriver selv adressen som Paseo del Canal 4-A — og hører administrativt til San Roque i Cádiz-provinsen, ikke til Málaga. Det er en vigtig skelnen, hvis I kører hertil: Sotogrande ligger i den vestlige ende af kysten, tættere på Gibraltar end på Marbella. Havnens egen restaurantoversigt tæller enogtyve spisesteder i og omkring marinaen, hvoraf ti ligger i selve Puerto Deportivo, og havnen regner Pane & Cioccolato med blandt de to huse, der repræsenterer det italienske køkken dér. Blandt naboerne er KE Sotogrande, der var det første spisested i havnen overhovedet, samt Fresco Marina Sotogrande og Foodisiac. Resten af udvalget finder I på oversigten over restauranter i Sotogrande.

Fra bordet går der få minutters gang til Playa de Sotogrande, og golfbanerne, som området lever af, ligger alle inden for en kort køretur — Real Club Valderrama er den mest kendte af dem. Der er gratis parkering ved havnen, både på pladserne og langs vejene, og det er en reel fordel i et område, hvor mange spisesteder ligger inde i lukkede urbanisationer.

Navnet på facaden er i dag Lúi

Huset har skiftet navn og hedder nu Lúi by Pane & Cioccolato. Det er navnet på husets egen Instagram-profil, og det er navnet, havnens egen restaurantoversigt bruger. Skiltet, køkkenet, telefonnummeret og cartaen er de samme, men konsekvensen for jer som gæster er, at der ligger to adskilte poster på Google for det samme lokale: den ældre under Pane & Cioccolato med 380 anmeldelser, og en nyere under Lúi-navnet med godt halvandet hundrede. Historikken er altså delt i to, og ingen af de to tal dækker huset alene. Samme selskab driver desuden en søsterrestaurant i Centro Comercial Guadalmina i San Pedro de Alcántara, og de to huse deler ét trykt menukort — priserne, I møder i Sotogrande, er de samme som i Marbella.

Terrassen og oplevelsen i dag

Terrassen er husets bedste kort. Bordene står i et solhjørne med træer over sig, så der er skygge til dem, der vil have den, og udsigt ud over havnebassinet og bådene. Indenfor er der lænestole, pastelfarvet inventar og vægge med gamle Hollywood-fotografier, og stemningen er mere loungeagtig end restaurantagtig — hvilket passer til et hus, hvor nogle gæster spiser en tre retters middag, og andre bliver siddende en time med en kande kaffe og et stykke kage. Gæsterne nævner gennemgående, at hunde er velkomne på terrassen, og at betjeningen er varm og hjælpsom.

På Google står huset til 3,9 af 5 fra 380 anmeldelser. Det er i underkanten, når man måler mod nabolaget: blandt de tyve nærmeste spisesteder i havnen ligger medianen på 4,3. Det tilbagevendende kritikpunkt handler ikke om maden, men om tempoet — flere gæster beskriver lang ventetid, når terrassen er fuld, og det går igen på tværs af kilderne. Roserne handler til gengæld om kaffen, kagerne, morgenmaden og beliggenheden. Kommer I i frokost- eller aftenmyldretiden midt om sommeren, skal I regne med at bruge tid; kommer I om formiddagen, er det et af havnens roligste steder at sidde.

Praktisk — og hvem stedet passer til

Huset åbner sent på formiddagen og serverer videre ind i aftenen, så det er ikke et sted, I kan hente morgenbrød tidligt — det er et brunch- og frokoststed, der glider over i en aftenrestaurant. Bordbestilling tages imod, og huset har en reservationsformular på sin egen hjemmeside, hvor I vælger mellem Sotogrande og Marbella; huset understreger selv, at reservationen først er bindende, når de har bekræftet den. Indgang, toilet, siddepladser og parkering er kørestolsvenlige. Menukortet er sat op på spansk og engelsk side om side, og personalet taler engelsk — det er en international havn, og de fleste gæster er ikke spanske.

For danske besøgende er det et brugbart sted af tre grunde. Det er et af de få huse i havnen, hvor man kan spise ordentligt uden at ramme det høje prisleje, resten af Sotogrande er kendt for: Google placerer huset i det moderate prisleje, og en pizza eller en pasta med et glas vin lander typisk omkring tyve euro pr. person, mens en morgenmad med kaffe og juice kan holdes under femten. Det er samtidig et af de bedste steder i området, hvis nogen i selskabet er veganer, vegetar eller skal undgå gluten, fordi kortet er gennemmærket og bageriet selv laver det glutenfrie brød. Og det fungerer med børn: pandekager, pizza, milkshakes og italiensk is dækker det meste af et børnebord, og Google markerer huset som børnevenligt.

Sotogrande er et sæsonpræget område, hvor sommeren tilhører feriegæsterne og resten af året tilhører de fastboende, golfgæsterne og bådejerne. Et hus med bagerdisk, brunchkort og syv ugentlige åbningsdage er bygget til netop den anden gruppe — og det er nok den bedste forklaring på, hvorfor stedet har overlevet i en havn, hvor mange koncepter kommer og går.