MYTILUS Sotogrande

Muslingerne kommer til bordet i en gryde med låg og et fad hjemmeskårne pommes frites ved siden af, og du kan vælge mellem fem versioner: marinera, hvidvin, karry, provençale og husets egen. Det er ikke tilfældigt. Mytilus er det latinske slægtsnavn for blåmuslingen, og huset har lavet belgisk mad i marinaen i Sotogrande i over tyve år. Har du sat tænderne i moules-frites i Bruxelles, genkender du både gryden, fritterne og mayonnaisen.

Maden og menuen på MYTILUS Sotogrande

Køkkenet er belgisk med middelhavsindslag, og kortet er trykt på spansk og engelsk side om side, så du kan bestille uden at gætte. Kernen er mejillones a la belga, en gryde muslinger dampet efter belgisk opskrift og serveret med husets egne patatas fritas. De fem varianter koster godt tyve euro og lidt mere for husets egen. Vil du bare smage, står muslingerne også som forret, både a la belga og gratinerede, til omkring femten euro.

De øvrige belgiske klassikere er dem, man sjældent finder andre steder på kysten. Vol au vent er en tartelet af butterdej fyldt med kylling og champignon i flødesauce, vlaamse stoofkarbonaden er flamsk oksegryde kogt i øl, og filet américain er råkværnet oksemørbrad rørt med den typiske belgiske sauce og serveret med frites. Dertil steak tartare af mørbrad og kødboller i tomatsauce. De ligger alle mellem tyve og femogtyve euro. Netop stoofkarbonaden og vol au vent er de retter, der gør stedet til noget andet end endnu en marinarestaurant.

Den anden halvdel af huset er grillen. Piedra caliente betyder varm sten: du får en entrecote af Black Angus rib eye eller oksemørbrad bragt rå ind på en gloende sten sammen med fire saucer og steger den selv færdig ved bordet. Den bestilles til mindst to personer og koster omkring tredive euro pr. person. Ellers er der grillet Black Angus-entrecote og mørbrad til godt tredive euro, mørbrad flamberet i cognac med sort peber, tagliata med rucola og parmesan, og en châteaubriand med bearnaise til to, som lander på knap fyrre euro pr. person. Vær opmærksom på, at saucerne til kødet, grøn peber eller husets Archiduc med champignon, koster tre euro ekstra. Alle hovedretter kommer med kartofler, og du vælger selv mellem pommes frites, bagt kartoffel, mos og gratinerede kartofler.

Fisken er lokal og enkelt behandlet. Grillet tun, lubina (havbars) og laks koster omkring femogtyve euro, mens en suprema de lubina med kartofler, løg og hvidløg eller en laks med bearnaise ligger lidt højere. Saucen til fisken koster to euro ekstra. Der er også en fondue-afdeling til minimum to personer, både ostefondue med brød og kødfondue af mørbrad.

Og så er der den italienske side, som familier og børn ofte lander på: pasta fra omkring fjorten euro med bolognese, carbonara, vongole og frutti di mare, pizzaer bagt i huset fra omkring fjorten euro, og en Black Angus-burger med frites fra omkring seksten euro. Børnekortet har spaghetti bolognese, hjemmelavede kyllingenuggets og pizza margherita til under ti euro stykket. Vegetarer kan gå efter espagueti vegetariano med dagens grøntsager, pizza vegetariana, verdura mixta som tilbehør og et bredt salatudvalg, hvor ensalada Mytilus med røget laks, avocado og vagtelæg er husets egen.

Huset har også et selvstændigt tapaskort, og dét er den billige vej ind. Her står de belgiske barsnacks, som ellers ikke findes i Sotogrande: frikandel, den belgiske pølse, og bitterballen, sprødstegte ragoutkugler, ved siden af spanske patatas bravas, blandede croquetas, gambas al pil-pil og jamón ibérico. En kræmmerhus pommes frites koster under fem euro, og de fleste tapas ligger mellem fem og tolv.

Én ting skal du vide, før du regner regningen sammen: priserne på kortet er uden moms. Der lægges ti procent oven i, og det står trykt nederst på hver eneste side. Et par retter markeres som temporada, altså sæsonvarer — det gælder blandt andet jamón ibérico med melon og gazpacho andaluz om sommeren. Reservation anbefales af huset selv i weekender og i højsæsonen, og det kan gøres direkte gennem husets bookingmodul.

Belgisk øl, vin og desserter

Ølkortet er stedets andet belgiske argument. Huset fører Duvel, La Chouffe, Leffe, Orval og Stella Artois og opfordrer selv gæsterne til at spørge efter de belgiske øl, som ikke alle står på kortet. Vinkortet er til gengæld overvejende spansk og fransk: husvinen fås som karaffel til omkring syv euro og som flaske til lige under tyve, og derfra går det op gennem Rueda, Rioja og Ribera del Duero til Muga Reserva og Pesquera Reserva omkring tres til halvfjerds euro. Er du til fransk, er der Chablis og Saint-Émilion, og champagnen tæller Moët, Veuve Clicquot og Veuve Clicquot rosé. Et glas cava koster under fem euro, en jarra sangría omkring tyve.

Baren laver også cocktails omkring ni euro, alkoholfrie udgaver af mojito og daiquiri, og smoothies til under otte euro. Desserterne er belgiske, hvor det tæller: Dame Blanche, vaniljeis med varm chokoladesauce, står som den klassiske afslutning til knap ti euro, og crêpes serveres både natur, med dulce de leche og som Comédie Française flamberet med Grand Marnier. Derudover crema catalana til fem euro, tiramisu, chokoladefondant og en hjemmebagt varm æbletærte med is.

Hvor MYTILUS ligger i marinaen i Sotogrande

Restauranten ligger på Ribera del Marlin i Marina Blue, den nyere del af lystbådehavnen i Sotogrande, i første række ud mod kanalen og med Mercado de Levante som nabo. Bemærk, at Sotogrande hører til San Roque kommune i Cádiz-provinsen og ikke til Málaga: du er i Campo de Gibraltar, cirka tyve kilometer fra Gibraltar og godt tredive fra Estepona, mens der er knap en times kørsel til Marbella og omkring en time og et kvarter til Málaga Lufthavn. Gibraltars lufthavn er langt tættere på, hvis du kommer den vej.

Det gør stedet til et naturligt stop efter en tur langs pontonerne, efter en dag på Playa de Sotogrande eller efter en runde på Real Club Valderrama, og der er gåafstand fra hotellerne i havnen, blandt andet MiM Sotogrande. Vil du sammenligne med de øvrige spisesteder i havnen, ligger de samlet under restauranter i Sotogrande, og en bredere introduktion til området finder du på Sotogrande.

Fra den gamle havn til Marina Blue

Mytilus startede i den gamle del af Puerto Deportivo de Sotogrande, på Plaza de los Naranjos, og har efter husets egen opgørelse mere end tyve år bag sig. Ejeren kom fra Belgien og drev stedet som en belgisk restaurant og grill med råvarer hentet hjem fra Belgien; allerede dengang var det muslingerne med frites og châteaubriand'en, gæsterne kom efter, og terrassen havde varmelamper til vinteraftenerne. Flytningen til Ribera del Marlin har givet huset en større og mere synlig plads i havnen, men kortet er stort set det samme, og det er stadig de samme to ting, huset bygger på: belgiske opskrifter og kød, man selv steger færdigt.

Sådan er oplevelsen i dag

Terrassen er overdækket, har klimaanlæg og en storskærm, så den bruges året rundt — også når der er fodbold, og også i de kølige måneder, hvor gæsterne fremhæver, at der er varmt indenfor. Indenfor er der desuden en loungeafdeling til cocktails og øl. Køkkenet holder åbent hele dagen uden den spanske pause, hvilket er en reel forskel i et havneområde, hvor mange steder lukker mellem frokost og aften. Alligevel er stedet i praksis mest en aftenrestaurant: i gæsternes egne beretninger fylder middagen langt mere end frokosten. Personalet betjener på flere sprog, og engelsk er ikke noget problem.

Google giver stedet 3,8 af 5 fra 343 anmeldelser, og det tal fortjener en forklaring, fordi det ligger lavere, end maden i sig selv lægger op til. Fordelingen er nemlig delt: langt de fleste gæster er meget begejstrede, især for muslingerne, kødet på stenen og den venlige betjening, mens et mindretal er tydeligt utilfredse. To ting går igen hos de utilfredse. Den ene er ventetid, når der er fuldt hus i højsæsonen, hvor der kan gå længe mellem bestilling og servering. Den anden er regningen: fordi kortets priser er uden moms, bliver slutbeløbet ti procent højere end det, man har lagt sammen ved bordet, og i et område som Sotogrande, hvor forventningen i forvejen er høj, bliver den slags overraskelser til stjerner, der trækkes fra. Ved du det på forhånd, forsvinder problemet.

Praktisk og for hvem

Regn med fyrre til tres euro pr. person, når du tager en forret eller en dessert og et glas vin med, og lidt mindre, hvis I deler tapas og en gryde muslinger. Det er ikke et billigt sted, men det er heller ikke det dyreste i havnen, og portionerne er solide. Bestil bord i weekenden, i skoleferierne og på dage med sejlsport eller polo i Sotogrande — huset anbefaler det selv, og bookingen kan klares online hele døgnet.

Stedet passer godt til par, der vil sidde ude ved vandet uden at skulle klæde sig op, til familier, fordi der er børnekort, pizza og pasta ved siden af det belgiske, og til større selskaber, hvor stenene og fonduerne til to personer gør maden til en fælles aktivitet. Er du dansker eller nordeuropæer på ferie i Campo de Gibraltar og har fået nok af fritura og espeto, er det her, du finder moules-frites, flamsk oksegryde i øl og et ordentligt belgisk ølkort — noget, der ellers er svært at få fat i mellem Gibraltar og Estepona.