Restaurante La Finca

Risen er husets varemærke, og den skal bestilles på forhånd. Arroz de pulpo y sobrasada — ris med grillet blæksprutte, mallorcinsk sobrasada-pølse og karamelliseret æble — laves fra bunden til mindst to personer, og det samme gør de otte andre risretter på kortet. Restaurante La Finca ligger i en stor middelhavshave oppe over Torre de Benagalbón i Rincón de la Victoria med hele Málagabugten foran terrassen, og det er lige så meget haven og udsigten som køkkenet, gæsterne kommer efter.

Maden og menuen på Restaurante La Finca

Køkkenet er spansk med et nutidigt lag ovenpå, og huset har hentet Gonzalo Roldán ind som køkkenchef med markedskøkkenet som sit kendetegn: kød, ris og traditionelle retter i en moderne udgave. Risene er identiteten, og de prissættes pr. person. Paella valenciana med kylling, kanin, grønne bønner og garrofón-bønner ligger lige under tyve euro pr. person, arroz del senyoret er skaldyrsrisen, hvor alt er pillet på forhånd, arroz negro farves med blæksprutteblæk, og arroz La Finca med and, svampe og foie ligger i overkanten af femogtyve. Dyrest er arroz de bogavante med hummer, som fås tør eller meloso — den cremede udgave — til omkring tredive euro pr. person. Fordi risen laves fra bunden, gælder der faste regler: mindst to personer pr. ris, én slags ris til borde på op til syv, to slags fra otte til tretten, og er I flere, skal det aftales i forvejen på husets telefon.

Arroz de verduras med blomkål, shiitake, bønner og grønne asparges kan bestilles med grøntsagsbouillon i stedet for hønsefond og er dermed vegansk. Den ligger omkring atten euro pr. person og er den billigste af risene. Til selskaber har huset en decideret vegansk menu med grillet grøntsagsfad, hummus med crudités og meloso-ris af grøntsager, og en glutenfri menu, hvor forretten er tartar de cigala — jomfruhummertartar med ajo blanco, den kolde andalusiske mandel- og hvidløgssuppe — og gildas af ansjos.

Blandt forretterne er det croissant de guiso de rabo de toro, der oftest nævnes: en croissant fyldt med braiseret oksehale, parmesanspåner og husets version af tartarsauce, til omkring femten euro. Ved siden af den står ensaladilla rusa de ventresca, den spanske kartoffelsalat rørt med tunbug, som halv eller hel portion fra omkring syv til godt ti euro, croqueta de puchero til to og en halv euro stykket, torreznos D.O. Soria — sprødstegt flæskesvær — på guacamole, og morcilla de Burgos grillet over kul med karamelliseret gedeost, tomatmarmelade og padrónpeberfrugter. Tartaren af oksemørbrad, skåret med kniv og rørt med sennepsemulsion, ligger i underkanten af femogtyve euro.

Fra grillen kommer entraña, nyretappen, med bataturpuré og chimichurri til godt tyve euro, pluma de cerdo ibérico med pommes frites og confiterede piquillopeberfrugter, entrecôte af irsk angus til omkring tredive, og chuletón af galicisk rubia gallega modnet i tres dage, som sælges efter vægt til omkring firs euro kiloet og er tænkt til deling. Fisken er kort og præcis: dorada på panden med sauterede grøntsager og beurre blanc, og confiteret torsk med piquillosalat og safran-pilpil. Børnemenuen — nuggets, cheeseburger, pasta bolognese eller kyllingebryst, alle med pommes frites og en kugle is — koster godt ti euro, og desserterne ligger omkring syv og en halv euro, heriblandt torrija med Baileys og is af leche merengada, coulant med pistacieis og husets cheesecake. Læg mærke til, at brødet ikke er inkluderet: kuverten koster halvanden euro pr. person. Priserne på kortet er med moms.

Fra sidst i juni og hen over sommeren kører huset et ekstra aftenkort, Sugerencias de Noche, som kun serveres til middag. Det er mindre og mere til at dele: gilda af boquerón og ansjos, gilda af cecina og lagret ost, croqueta af gambón med sin egen tartar, gyozas i thaisauce, grillet avocado med let stærk tuntartar, bocadillo de puntillitas — små blæksprutter i pan de cristal med limealioli og jalapeño — og en risotto af græskar og gorgonzola. Der findes allergenoversigter til både det faste kort og aftenkortet, og hele kortet foreligger også på engelsk, hvis I er gæster uden spansk.

Vinkortet trækker tydeligt på nabolaget. Bodegas Dimobe fra Moclinejo, få kilometer inde i Axarquía, står både for en tør moscatel og for husets vermut, og der er flere vine fra D.O. Sierras de Málaga, blandt andet fra Victoria Ordóñez og La Melonera, ved siden af Rueda, Rioja, Ribera del Duero, Priorat og Ribeira Sacra. Glasvinen ligger under fire euro, flaskerne fra omkring tyve til omkring femogfyrre, og både de økologiske og de malagueñiske vine er markeret særskilt i kortet, så de er til at finde. Til desserten er der moscatel Zumbral, Pedro Ximénez og pajarete, og af øl er der Alhambra fra fad, Victoria fra Málaga på flaske og den glutenfri Daura. Bordbestilling er den normale vej ind, og skal I have ris, er opkaldet i forvejen ikke en anbefaling, men en betingelse.

Haven, udsigten og vejen op til La Finca

La Finca ligger på Calle Vencejo i Torre de Benagalbón, den østlige ende af Rincón de la Victoria, et par kilometer op fra kystvejen og cirka femten kilometer fra Málaga. Det er ikke et sted, man går forbi — du skal køre derop — og til gengæld er der gratis parkering inde på selve grunden. Haven er anlagt som en middelhavshave med flere zoner, og huset har en glasindrammet hovedsal, der lukker dagslyset ind, et udendørs patio, et telt- og pergolaområde med jaimas til selskaber og en mirador, altså en udsigtsplatform vendt mod havet. Gæsterne fremhæver gennemgående udsigten over Málagabugten og roen i haven som det, der gør turen værd, og beskriver en poolzone og et chill out-hjørne, hvor aperitiffen eller kaffen tages bagefter.

Nærmeste strand er Playa de Los Rubios nede ved Torre de Benagalbón, og golfbanen Añoreta Golf ligger få minutters kørsel mod vest. Kalkstenshulen Cueva del Tesoro i den anden ende af kommunen er den oplagte formiddagsudflugt, hvis frokosten skal have et program foran sig.

Hacienda Santa Isabel og selskaberne

Adressen hedder stadig Hacienda Santa Isabel, og det er det navn, ejendommen var kendt under, før restauranten kom til. Huset bruger begge navne den dag i dag, og selskaber fylder fortsat meget: de har deres eget telefonnummer, deres egen mailadresse og deres eget menuhæfte. Gruppemenuerne kan bestilles til op til tredive voksne og er obligatoriske for borde med mere end tretten gæster. De består af tre forretter til deling mellem fire, ris eller fideuá som hovedret, dessert, brød og kaffe til omkring fyrre euro pr. kuvert — eller omkring femoghalvtreds, hvis fri drikkevare med hvidvin fra Rueda, rødvin fra Ribera del Duero, fadøl, sodavand og vand skal med. Den dyrere af de to menuer bytter risen ud med pluma ibérica eller svamperisotto med idiazábal. Der findes tilsvarende celiaki- og veganermenuer til samme priser, en børnemenu med drikkevare til femogtyve euro, og slikborde og kager efter vægt til omkring femogtyve euro kiloet.

Til bryllupper, kommunioner og firmafester betales et depositum på femten euro pr. gæst ved bestilling, og huset stiller børnepasning til rådighed mod betaling — omkring tyve euro i timen, én pasningsperson pr. cirka ti børn — hvis der er mere end otte børn med. Af hensyn til haven må der ikke spilles bold på grunden, og børn skal følges af voksne ved udsigtsplatformen. Kæledyr har ikke adgang, hverken i restauranten eller i haven; det er husets egen, udtrykkelige regel og værd at kende, hvis hunden plejer at være med.

Risene med hjem — take away fra La Finca

Alle rissorter og begge fideuáer kan hentes med hjem. Bestillingen sker på telefonen inden klokken tolv middag og helst et døgn eller to i forvejen, minimumsbestillingen er ris til fire personer, og der køres ikke ud — du henter selv. Vil du have risen med i selve paellapanden, lægges der et depositum på tredive euro kontant, som du får tilbage, når panden kommer retur i ordentlig stand, gerne samme eller næste dag. Køkkenet anbefaler selv, at der ikke er mere end tyve til femogtyve minutters kørsel hjem, hvis risen skal smage som den, der lige er taget af blusset.

Gæsterne, sæsonen og det praktiske

Google giver stedet 4,5 ud af 5 på tværs af godt 800 anmeldelser, og mønsteret i dem er entydigt: risene og udsigten går igen, sammen med ros til betjeningen. Croissanten med oksehale og ensaladillaen nævnes igen og igen som det, man deler først, og flere gæster hæfter sig ved, at haven er passet af ejerne selv. Kritikken er der også, og den er værd at kende på forhånd: nogle synes, prisniveauet ligger over det, kvarterets øvrige restauranter i Rincón de la Victoria tager, enkelte har oplevet betjeningen som lidt distanceret eller for ivrig efter at sælge en ekstra ret, og stien op til parkeringen kunne trænge til mere lys, når det er mørkt. Regn med femogtyve til fyrre euro pr. person à la carte, afhængigt af om I deler en ris eller går efter kød og tartar.

Åbningstiderne følger sæsonen, så ring før turen. I sommerhalvåret er La Finca et aftensted: der åbnes klokken otte om aftenen onsdag, torsdag og søndag og lukkes ved halv et, fredag og lørdag går det til halv to, og køkkenet tager imod bestillinger fra halv ni til halv tolv. Lørdag er den eneste dag med frokostservering, fra halv to til halv fem. Om vinteren flytter tyngden ifølge gæsterne til weekendfrokosten, hvor haven ligger i sol og udsigten er skarpest. Huset har også deltaget i kommunens Ruta de la Cuchara, gryderetsruten, hvor de deltagende restauranter serverer én ret med drikkevare til fire euro; La Fincas bidrag var en caldereta de chivo y setas, gedegryde med svampe.

Stedet passer bedst til den lange frokost eller middag, hvor I har tid. Børnefamilier har god plads og deres egen menu, par går efter bordene yderst på terrassen med havet foran sig, og større selskaber er huset vant til at tage imod. Har du kun en time mellem to andre ting, er det ikke her, du skal spise. Kom i bil eller taxa — parkeringen på grunden er gratis — og husk, at risen skal være bestilt, før I sætter jer.