Restaurante El Paraíso del Cañuelo

Der er to spisesteder på Playa del Cañuelo, og El Paraíso er det ene. Køkkenet er friturestegt fisk, sardiner på spid og paella, der først sættes over, når du har bestilt, og bordene står i skygge få meter fra vandkanten. Du kan bare ikke køre derned: bilen bliver oppe ved den gamle N-340, og de sidste par kilometer går enten til fods ad grusvejen eller med en minibus til to euro tur-retur.

Maden og menuen på Restaurante El Paraíso del Cañuelo

Køkkenet er andalusisk strandmad, og det er fisken, der bærer kortet. Fritura de pescado, den blandede friture af småfisk, blæksprutte og ansjoser, er den ret flest gæster ender med, og espetos de sardinas, sardiner spiddet på et rørspid og stegt over gløder, er den anden klassiker. Ved siden af går der hele fisk på grillpladen, blandt andet lubina, som er havbars, og der er gambas al ajillo med hvidløg og chili, muslinger og friturestegte auberginer med sirup, berenjenas con miel, som er en af de få retter på kortet, der ikke kommer fra havet.

Ris og paella laves fra bunden til hvert bord, og netop de retter deler gæsterne mest. Nogle får en generøs paella de mariscos til to og er glade for den, andre har ventet halvanden time og fået en ris, de ikke syntes om. Vil du have paella, så bestil den, i samme øjeblik du sætter dig, og regn med, at den tager tid — det er en ret, der laves færdig, mens du venter, og køkkenet er lille.

Det meste serveres som raciones, altså store portioner stillet midt på bordet til deling, og der er salater, tortilla og gazpacho ved siden af fisken, så en vegetar godt kan sætte et måltid sammen, selv om kortet ikke er bygget til det. Desserterne er husets egne, og der er is, som mange henter uden overhovedet at sætte sig til bords. Til maden er der kold fadøl, vin og sangría.

Kortet ser du først, når du sidder ned. Huset har hverken hjemmeside eller digitalt menukort, så du kan ikke studere retter og priser hjemmefra. To ting er værd at vide inden: tag kontanter med, for kortbetaling er et tilbagevendende stridspunkt i gæsternes beretninger, og læs bonen igennem, før du betaler. Fejl på regningen nævnes så ofte, at det er en oplysning og ikke et uheld.

Sådan kommer du ned til El Paraíso del Cañuelo

Playa del Cañuelo er Nerjas østligste strand og ligger helt ude ved provinsgrænsen mod Granada, inde i naturparken Acantilados de Maro-Cerro Gordo. Nerjas eget turistkontor kalder den den største strand i hele naturparken og skriver samtidig rent ud, at adgangen til fods er særligt vanskelig, og at man skal have ordentligt fodtøj på. Restauranten ligger nede i selve bugten, få meter over vandkanten, og ikke oppe ved vejen — hele nedturen skal altså overstås, før du kan sætte dig til bords.

Bilen parkeres, hvor adgangsvejen begynder: en stor grusplads ved den gamle N-340. Derfra og ned er kørsel forbudt, fordi hele kystbåndet er fredet, og der er halvanden til to kilometer ned ad en snoet grusvej med et rigtigt fald. Om sommeren sætter Junta de Andalucía en lanzadera ind, en minibus mellem parkeringen og stranden, som kører fra formiddag til sen aften, og billetten koster to euro pr. person tur-retur. Ordningen hedder Servicio de Regulación de Accesos, drives af private vognmænd på kontrakt og dækker både Cañuelo og nabostranden Cantarriján.

Derfor er der tre praktiske ting at have styr på. Bussen tager kontanter, ikke kort, og småpenge til de to euro er noget af det, gæsterne oftest har måttet bede restauranten om at veksle. Parkeringspladsen fyldes tidligt i juli og august, så er du der efter klokken ti, holder du ude langs hovedvejen og har længere at gå. Og uden for sommermånederne kører bussen ikke — så er der kun benene, op ad den samme grusvej, uden skygge undervejs og med bakken den forkerte vej. Flere gæster fortæller, at værterne har kørt dem op til parkeringen efter maden, men det er en venlighed og ikke en service, du kan regne med.

Hvorfor karakteren ser ud, som den gør

3,5 af 5 fra 650 anmeldelser er lavt for en strandrestaurant med den beliggenhed, og forklaringen ligger ikke i maden alene. Tæller man op, hvad gæsterne faktisk skriver om, står tre ting frem. Betjeningen nævnes i over halvdelen af anmeldelserne. Ventetiden nævnes i omkring hver tredje. Og fejl på regningen nævnes i omkring hver fjerde — det er en usædvanlig høj andel, og det er derfor, bonen står som et råd længere oppe. Prisniveauet kommer op i omtrent hver tredje anmeldelse, og næsten altid koblet til, at der ikke er andre steder at spise, når man først er nede i bugten.

Det, der derimod roses af næsten alle, også af dem der giver få stjerner, er selve stedet: bugten, udsigten ud over vandet og skyggen over bordene. Maden splitter, men den er ikke det, der trækker tallet ned. Det er driften.

Så indstil dig efter det. Kommer du herned for at få en hurtig frokost og komme videre, bliver du skuffet. Kommer du, fordi du alligevel bruger dagen på stranden, og du spiser, når du er sulten, har tid til overs og betaler kontant, ser regnestykket helt anderledes ud. Det er stedets natur, ikke en tilfældig dårlig dag.

Bugten, korallerne og naboen på samme strand

Diputación de Málaga beskriver Cañuelo som en rustik og isoleret cala af sand og grus med krystalklart vand og lav besøgstæthed, og fremhæver den orange koral, der lever her og er opført som sårbar over for udryddelse. Det er blandt andet den, hele kystbåndet er fredet for. Vandet er klart nok til, at snorkling og dykning er den mest udbredte aktivitet på stranden, og der er hverken jetski, bananbåde eller udlejning af vandsportsudstyr til at overdøve det — det ligger på Playa de Burriana og Playa de Maro længere vestpå.

El Paraíso er ikke alene i bugten. Et par hundrede meter østpå ligger Chiringuito Las Piedras, og de to huse er lette at forveksle, fordi de deler strand og postnummer. De har hver deres køkken, hver deres telefonnummer og hver deres stamgæster, og anmeldelser af det ene siger intet om det andet. Tjekker du stedet op inden turen, så hold øje med, hvilket af dem du læser om.

Praktisk: hvem El Paraíso del Cañuelo passer til

Stedet passer bedst til dig, der gør Cañuelo til dagens plan i stedet for et stop undervejs. Vandrere på kyststien mellem Cañuelo, Torre de la Caleta og Cantarriján kommer forbi og har brug for skygge, mad og noget koldt, og det er præcis den rolle, huset udfylder bedst. Familier med en hel stranddag foran sig kan bruge minibussen begge veje og slippe for bakken. Snorklere har vandet lige foran bordene.

Stedet passer dårligt til dig, der har svært ved at gå, eller som rejser med kørestol eller klapvogn — adgangsvejen er grus og fald, og bussen kører kun om sommeren. Det passer også dårligt til en aften ude: det her er et dagsted ved en strand uden gadelys, og turen op skal du helst have overstået i lys.

De bedste måneder er maj, juni, september og oktober, hvor vandet stadig er varmt, men parkeringen ikke er fyldt klokken ti om formiddagen. I juli og august er weekenderne det travleste, og det er også der, ventetiden i køkkenet mærkes mest. Vil du se, hvad kysten ellers byder på, ligger de øvrige strande i Nerja og resten af restauranterne i Nerja inde i byen og langs Burriana, en halv times kørsel fra grusvejen ved Cañuelo.