RESTAURANTE EL LAGAR

Bag baren står et modningsskab med hele ribbenstykker under rødt lys, og ved siden af det en trækasse fra Vega Sicilia. De to ting er huset i én sætning: modnet oksekød og et vinkort, der går dybere, end man skulle tro på Nerjas mest befærdede plads. Kommer du for en hurtig, billig frokost, er du gået ind ad den forkerte dør.

Maden og menuen på Restaurante El Lagar

Huset kalder sig selv specialister i carnes maduradas — modnet kød — plus udvalgte vine og et bredt fiskeudvalg, og der står vinoteca ved siden af restaurante i husets eget logo. Det holder, når man læser kortet igennem. El Lagar er en kødrestaurant med spansk grundstamme, en reel fiskeafdeling og et internationalt sidespor, og det er de store stykker oksekød, huset vil måles på.

Grillafdelingen er kernen. Entrecot de ternera på 300 gram og solomillo de ternera, altså oksemørbrad, er de to, de fleste bestiller hver for sig. Til deling står chateaubriand til to personer, en parrillada de carne — et blandet grillfad til to — og de to kilostykker, T-bone og tomahawk, der kommer til bordet på varm sten, så du selv kan stege de sidste skiver færdige undervejs. Ved siden af dem ligger et andalusisk udvalg, det er værd at kigge på: presa ibérica af iberisk gris, chuletillas de cordero (små lammekoteletter), carrillada de cerdo (braiseret svinekæbe), codillo de cerdo (svineskank) og paletilla de cordero, lammebov fra ovnen. Kød og fisk kommer med kartofler og grøntsager. Til gengæld koster saucerne ekstra: pebersauce, champignon, bearnaise og demi-glace ligger hver omkring tre euro, og det samme gør brød med alioli, som heller ikke følger med. Vil du have mere til, står bagt kartoffel og løgringe som særskilt tilbehør.

Forretterne er klassisk spanske med et par nordeuropæiske udslag: tartar de atún af tun, steak tartar, pulpo a la gallega med kogt blæksprutte, kartoffel og paprika, alcachofas con jamón y gambas (artiskokker med skinke og rejer), jamón ibérico de cebo skåret fra en af de hele skinker, der hænger på flisevæggen, hjemmelavede croquetas, berenjenas con miel — friturestegte auberginer med sukkerrørssirup — gambas al pil-pil, melón con jamón og provolone bagt i ovnen. Salaterne er hovedretstore snarere end tapasstore, og husets egen, ensalada de aguacate y salmón med avocado og laks, er den, der oftest går på bordet sammen med et stykke kød til deling.

Fisken er ikke en eftertanke. På kortet står lubina og dorada, havbars og guldbrasen, begge fra grillen, dertil rodaballo (pighvar), lomo de bacalao al ajillo (torskeryg med hvidløg), salmón en salsa de eneldo i dildsauce, tunbøf fra grillen og langostinos al whisky. Og så er der en afdeling, der falder helt uden for den andalusiske ramme og redder de aftener, hvor selskabet ikke kan blive enigt: wok-nudler med kylling, oksekød eller rejer, spaghetti bolognese og carbonara, lasagne, oksestroganoff, kylling tikka masala og kylling i karry. Supperne er tomat, løg og en fiskesuppe.

Vegetarer er der tænkt på, men de skal kigge efter: auberginer med honning, grillede grønne asparges, bagt provolone, capresesalat, nudler med grøntsager og de to grøntsagssupper. Hele kortet er mærket ret for ret med allergenikoner — gluten, laktose, æg, skaldyr, bløddyr, fisk, nødder, sennep, sesam, soja, selleri og sulfitter — og det er en håndgribelig hjælp, hvis nogen ved bordet skal spørge til hver eneste ret. Retterne står på spansk med engelsk oversættelse ved siden af, så du kan bestille uden at gætte.

Prislejet er i den høje ende for Nerja, og det skal du regne med, inden du sætter dig. Forretterne løber fra omkring ti euro for croquetas og auberginer op til omkring femogtyve for pulpo a la gallega, salaterne fra omkring ti til nitten, og de fleste hovedretter ligger mellem sytten og treogtredive euro — grillet kyllingebryst i den lave ende, oksemørbrad i den høje. De store stykker til to koster omkring femogfyrre euro for grillfadet, omkring femoghalvfjerds for henholdsvis T-bone og tomahawk på et kilo og omkring firs for chateaubriand. Regn med omkring fyrre euro pr. person for forret, hovedret, en sauce og et glas vin, og mere, hvis I deler et kilostykke og drikker efter vinkortet. Der er ét kort til både frokost og aften, og huset averterer ikke med en menú del día, altså dagens menu til fast pris.

Vinkortet er grunden til, at der overhovedet står vinoteca på skiltet. Tyngden ligger i Ribera del Duero: Vega Sicilia Valbuena 5º og Flor de Pingus i toppen, derunder Alión, Pintia, PSI, Pago de Carraovejas, Tomás Postigo og Mauro, og længere nede klassikere som Emilio Moro, Pesquera Crianza, Pago de los Capellanes og Carmelo Rodero. Flere af dem findes også i magnum. Rioja-siden byder på Macán fra Vega Sicilia, Muga, Marqués de Murrieta og Marqués de Riscal, de hvide er verdejo og albariño med Mar de Frades og Martín Códax i spidsen, og der er både rosé, frizzante og et par halvsøde. Cava og champagne spænder fra husets egen brut til omkring femogtyve euro og hele vejen op over Moët, Veuve Clicquot, Dom Pérignon og Cristal. Husvinene begynder omkring atten euro flasken, så du behøver ikke ind i det dyre lag for at drikke ordentligt til kødet. Baren har desuden en usædvanlig lang ginliste med Gin Mare, Nordés, Hendrick's, Brockmans, Martin Miller's, Puerto de Indias, Mombasa og G'Vine, rom fra Havana, Brugal og Zacapa, og en håndfuld klassiske cocktails — mojito, piña colada, margarita, caipirinha — der alle koster omkring otte euro. Huset opfordrer selv til bordbestilling, og på en sommeraften ved Balcón de Europa er det et godt råd.

Beliggenheden: nummer 8 på Plaza Balcón de Europa

Adressen er Plaza Balcón de Europa 8, altså inde i selve pladsen, dér hvor gågaden løber ud i udsigtspunktet Balcón de Europa. Der er omkring hundrede meter fra bordene ud til balustraden med palmerne og udsigten over Middelhavet, men vær opmærksom på forskellen: El Lagar ligger ved pladsen, ikke ud til vandet. Terrassen er lille og vender ud mod pladsen, så det, du kigger på, mens du spiser, er byen og folkelivet — ikke havet. Vil du have vandet med til maden, skal du et andet sted hen. Vil du have kød og vin midt i det, der sker i Nerja, er adressen svær at slå.

Til gengæld er alt inden for gåafstand. Trappen ned til Playa Calahonda, den lille klippebugt lige under Balcón de Europa, ligger et par minutter væk, og fra pladsen er der kort vej videre ind i den gamle bydels gyder. Du kan ikke parkere ved døren, men det kommunale parkeringshus under Plaza de España ligger få minutters gang derfra med elevator og pladser til gangbesværede — det er den nemmeste løsning, hvis I kommer i bil og skal spise et par timer.

Huset bag: modningsskab, skinker og et vinlager

El Lagar har taget imod gæster på pladsen siden efteråret 2019; de første gæsteomtaler er fra november samme år, og profilen har ligget fast siden. Huset er ejerdrevet og ikke en del af en kæde, og det kan mærkes på gulvet: ejeren står selv i lokalet mange aftener, tager imod ved døren og går kortet igennem med gæsterne. Personalet klarer sig på engelsk, og med kortet trykt på både spansk og engelsk kommer du langt uden spanskkundskaber.

Det, der adskiller stedet fra naboerne på pladsen, er investeringerne, man kan se: et modningsskab, hvor de store oksestykker ligger fremme bag glas, hele iberiske skinker hængt op på væggen, og en bar med vinreoler, hvor kasserne fra Ribera del Duero-producenterne bliver stillet frem, som andre steder stiller dagens fangst frem. Det er en indretning, der lover et bestemt måltid — et stykke kød, en flaske rødvin og god tid — og det er også dét måltid, huset er bedst til.

Sådan oplever gæsterne El Lagar

På Google står El Lagar til 4,5 af 5 fra knap 600 anmeldelser, men tallet dækker over et hus, gæsterne er mere delte om, end gennemsnittet lader ane. Mønsteret er tydeligt, når man læser bredt på tværs af portalerne: det er de store, delte kødstykker, der får folk til at komme igen — tomahawk, chateaubriand og grillfadet nævnes igen og igen — mens den almindelige entrecote deler vandene, og en del gæster ikke synes, den står mål med prisen. Prisen er i det hele taget det tilbagevendende kritikpunkt, også på drikkevarerne, som flere oplever som dyrere end hos naboerne på pladsen. Gæsterne, der er begejstrede, fremhæver derimod kvaliteten af råvaren og saucerne til kødet, især pebersaucen.

Ét mønster er værd at tage med til bordet: påfaldende mange gæster nævner, at de ikke blev spurgt, hvordan de ville have kødet stegt. Sig det selv, når du bestiller — poco hecho for rødt, al punto for medium, muy hecho for gennemstegt — så er den ting, folk oftest ærgrer sig over, ude af verden på forhånd. Bed samtidig om at få sauce nævnt separat, så du ved, at den lægges oven i regningen.

Servicen er også delt, og på en måde, der hænger sammen med, at huset er ejerdrevet. Nogle gæster oplever en vært, der tager sig af dem hele aftenen og husker dem næste gang; andre oplever den samme mand som kort for hovedet. Det er den slags forskel, du ikke kan booke dig ud af — men den er værd at kende, før du sætter forventningerne.

Praktisk: åbningstider, betaling og hvem stedet passer til

Efter husets egne oplysninger er der åbent til frokost fra omkring middag til halv fire og igen om aftenen fra klokken seks til ti, mandag samt torsdag til søndag. Onsdag er kun aftenåbning fra sidst på eftermiddagen, og tirsdag er lukkedag. Ring i forvejen, hvis I er et større selskab, eller hvis I kommer uden for højsæsonen. Der tages kort — VISA, Mastercard, Maestro og debetkort, også kontaktløst — og kontanter. Lokalet er indrettet med adgang for gangbesværede, der er høje børnestole, og hunde må komme med. Huset laver også mad ud af huset, hvis du hellere vil spise den hjemme på lejlighedens terrasse.

El Lagar passer bedst til den aften, hvor I vil bruge penge med vilje: et par, der deler en tomahawk og en flaske Ribera del Duero, et selskab, der vil have et grillfad midt på bordet, eller en vininteresseret, der gerne læser et kort igennem, før der bestilles. Stedet passer mindre godt til den hurtige, billige frokost, til børnefamilier, der leder efter en egentlig børnemenu, og til dig, der vil se havet, mens du spiser. Er det sidste ærindet, ligger der andre restauranter i Nerja med terrasser tættere på vandet — og vil du blive i kødsporet, er Restaurante El Refugio et par gader væk en anden af byens kødrestauranter. Terrassen på Plaza Balcón de Europa er lille, så bordene derude går først; vil du sidde ude, er det værd at spørge, når du reserverer.