Restaurante Cerros del Águila

Ret nummer 12 på kortet hedder Arenques Daneses — sild med dansk rugbrød — og den står klemt inde mellem melon med serranoskinke og dagens suppe. Hele kortet er sat op i tre spalter, og den tredje er dansk. Det siger mere om Restaurante Cerros del Águila end nogen karakter kan: det her er kvarterets eget spisested oppe på en bakke i Mijas Costa, hvor spanske, britiske og nordiske naboer spiser det samme sted flere gange om ugen.

Maden og menuen på Restaurante Cerros del Águila

Køkkenet er spansk med et bredt internationalt lag ovenpå, og kortet er ét langt, nummereret opslag på omkring hundrede retter plus drikkevarer. Det begynder med entradas, forretterne, hvor ensalada Cerros — husets egen salat — står side om side med aguacates con gambas (avocado med rejer), melón con jamón og gambas pil pil. De sidste er den ret, gæsterne oftest fremhæver; de går igen anmeldelse efter anmeldelse som noget af det bedste, huset laver.

Fiskesektionen er kort og klassisk: pez espada (sværdfisk), lenguado con gambas y champiñones (søtunge med rejer og champignon), rosada empanada og salmón a la plancha. Kødsiden er langt større og er reelt husets tyngdepunkt. To retter bærer stedets eget navn — solomillo de cerdo "Cerros del Águila", grillet svinemørbrad i husets anretning, og huevos Cerros ovre på ægsiden. Ved siden af ligger escalope empanado og escalope cazadora, som kortets danske spalte oversætter til wienerschnitzel og jægerschnitzel, samt pollo a la piña og pollo a la naranja (kylling med ananas og kylling à l'orange), brocheta de pollo (kyllingespyd) og strogonof i tre udgaver. Kalveschnitzlen med fløde og champignon er sammen med pil pil-rejerne det, de faste gæster vender tilbage efter.

Paella mixta laves kun fra to personer, og det samme gælder parrillada mixta, det blandede grillfad. Vil du hellere dele i det små, er der en hel sektion med raciones: pulpo a la gallega (blæksprutte på galicisk vis), boquerones en vinagre (marinerede ansjoser), croquetas, calamares fritos, muslitos de cangrejo (panerede krabbeklør) og patatas bravas. Dertil kommer bagte kartofler med tun og avocado, med karrykylling eller med roquefort — den slags, man genkender fra britiske kort — og pizzaer, hvor Especial Cerros er husets egen.

Der er et rigtigt børnekort med fire retter: macaroni bolognese, pollo parmesano, pølser med bønner og pommes frites samt fish and chips. Vegetarer har til gengæld ikke meget at vælge imellem. Kortet rummer salteado de verduras (sauterede grøntsager), berenjenas fritas (friturestegte auberginer), en spinatburger, tortillas, bagt kartoffel med roquefort og salaterne — men ingen egentlig vegetarsektion, og både danske og engelske gæster nævner gennemgående, at udvalget er tyndt, hvis man ikke spiser kød. Spiser du vegansk, skal du regne med selv at sammensætte måltidet. Huset har derimod en særskilt allergenfortegnelse, som personalet henter, hvis du beder om den; kortet henviser selv til den.

Prislejet er den anden grund til, at folk bliver ved med at komme. Regn med omkring tyve til tredive euro pr. person for tre retter med vin, og noget mindre, hvis du holder dig til raciones, sandwich og platos combinados — i den billige ende ligger bacon, pølser, bønner, æg og pommes frites til under ti euro. Husets vin fås både i glas og i små flasker sat direkte på bordet, en detalje flere gæster hæfter sig ved, og vinkortet er kort og prisvenligt med Rioja, Ribera del Duero og Rueda. Bordbestilling er sjældent nødvendig, men efter klokken 19 fyldes terrassen, og er I mere end en håndfuld, gør I klogt i at ringe i forvejen.

Hvor Restaurante Cerros del Águila ligger

Adressen er Urb. Cerros del Águila, zona deportiva nr. 5, og den skal tages bogstaveligt: restauranten ligger inde i urbanisationens sportsområde med terrassen hængende ud over fællespoolen, børnebassinet og tennisbanerne. Udsigten er ikke havet, men hvide rækkehuse på skråningen, palmer og vand — og for mange gæster er det netop pointen.

Cerros del Águila er en bakketopbebyggelse i Mijas Costa med eget lille supermarked, en anden lille bar og det her spisested som den eneste rigtige restaurant. Der er under ti minutters kørsel ned til Fuengirola centrum, to til tre kilometer til kysten og en halv times kørsel til Málagas lufthavn. Fællespoolen er åben fra maj til oktober, mens tennisbanen og legepladsen kan bruges hele året. Det er værd at vide, hvis du overvejer at leje bolig heroppe: udsigten fra terrassen er en anden i november end i juli.

Vær opmærksom på navnene. Cerros del Águila med -os er urbanisationen mellem Fuengirola og Mijas. Cerrado del Águila Golf med -ado er et helt andet sted længere vestpå i Mijas Costa med sin egen bane og sin egen restaurant, og de to bliver forvekslet konstant — også i kortdata og på bookingsider. Kører du efter GPS, så kontrollér, at du har -os og zona deportiva med i søgningen.

Et hus, gæsterne bliver ved med at vende tilbage til

Stedet er familiedrevet, og det mærkes på en måde, der er svær at bygge ind i et koncept: gæster beskriver igen og igen fornemmelsen af at spise hjemme hos nogen frem for på restaurant. Der findes ikke noget offentliggjort åbningsår, men anmeldelserne rækker langt tilbage. Familier fortæller om slægtninge, der har boet i urbanisationen i næsten fyrre år, og om at have spist her, så længe de kan huske. Nogle kommer to-tre gange om måneden, andre flere gange om ugen. Det er ikke et sted, man kører efter; det er et sted, man har.

Gæstesammensætningen er usædvanlig blandet for et hus af den størrelse. Google står med 4,4 af 5 fra 464 anmeldelser, og bladrer man dem igennem, er de skrevet på spansk, engelsk, dansk, hollandsk, fransk, polsk og litauisk. Kortets tre spalter er husets egen bekræftelse på, hvem der sidder ved bordene, og det samme er baren: Carlsberg og Kopparberg står ved siden af Cruzcampo og San Miguel, og John Smith's er med på ølkortet. Fastboende spaniere fra området spiser her side om side med britiske og nordiske pensionister og med feriegæster i urbanisationens udlejningshuse — Cerros del Águila er en fast post hos flere danske feriehusudlejere. Enkelte aftener er der levende musik med sanger og guitar, og på store kampdage kan der stå sport på fjernsynet.

Oplevelsen på terrassen — og det, der trækker ned

Terrassen er husets bedste rum: stor, luftig og vendt mod poolen, med plads til både et par og et selskab på fjorten. Indenfor står der et poolbord, som børnene typisk lægger beslag på, mens de voksne får kaffe og en café irlandés. Der åbnes midt om formiddagen og holdes til ved midnat, og huset har lukket om onsdagen.

Vil du sikre dig et godt bord, skal du komme før klokken 19. Derefter fyldes terrassen, og det er også dér, husets ene tilbagevendende svaghed viser sig: er der store selskaber i huset, bliver ventetiden lang, og bestillinger kan blive blandet sammen ved de store borde. Det er klart det hyppigste kritikpunkt. Det, gæsterne til gengæld roser mest, er stemningen, betjeningen og forholdet mellem pris og portionsstørrelse — portionerne beskrives gennemgående som rigelige. Forvent ikke gastronomi; forvent en velsmagende, rigelig tallerken til en pris, der ikke findes nede ved promenaden. Holder du dig til grillen, fisken og pil pil-rejerne, rammer du husets stærkeste side.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Cerros del Águila giver bedst mening, hvis du bor i eller nær urbanisationen, eller hvis du er på golf- eller familieferie i Mijas og ikke gider køre ned i byen for at spise. Børnefamilier er godt kørende: børnekort, legeplads lige udenfor, pool at kigge på og ingen forventning om pænt tøj. Der er rampe ind til lokalet. Personalet taler engelsk, og kortet er som nævnt også på dansk, hvilket er sjældent uden for de decideret skandinaviske steder på kysten.

Parkering er gratis og rigelig, og det er noget af det, gæsterne oftest fremhæver — en reel forskel fra mange af restauranterne i Mijas nede ved kysten og oppe i Mijas Pueblo, hvor parkering kan koste både tid og penge. Der er takeaway, men ikke udbringning. Skal dagen kombineres, ligger Aquamijas og strandene i Mijas Costa begge en kort køretur væk, og så er terrassen heroppe et roligt sted at slutte af, når solen er på vej ned bag bakken.