Brass Marbella

To små briocheboller med stærk hummer og rejer er den ret, gæsterne nævner oftest, og den siger meget om Brass Marbella: et belgisk-fransk brasseriekøkken med et internationalt sving, serveret med cocktails og livemusik på en af de restaurantpladser i Elviria, hvor folk bliver siddende til langt ud på aftenen. Huset åbnede i 2024 og står i dag til 4,7 på Google fra 250 anmeldelser, men den første sommer var svær, og det er værd at vide, når du læser de ældre anmeldelser.

Maden og menuen på Brass Marbella

Huset kalder sig en international brasserie, og kortet holder, hvad navnet lover. Rygraden er fransk og belgisk, med klassikere som onglet à l'échalote, beurre blanc og crème brûlée, og omkring den står en håndfuld retter fra Asien og Middelhavet. Køkkenchef er belgieren Alexandre Lambert, og hans baggrund kan smages flere steder. Steak tartare laves på oksemørbrad fra Galicien og røres efter belgisk skik, serveret med ristet marv, grøn salat og ristet landbrød. Blandt desserterne står Dame Blanche, som er det belgiske navn for vaniljeis med varm chokoladesauce og flødeskum. Kortet er tosproget på spansk og engelsk.

Forretterne ligger i niveauet fra omkring sytten til lidt over tyve euro. Ud over hummerbriochen, duo de mini brioche de bogavante picante y langostinos, er der tartar de atún de Almadraba, rå rød tun fra den traditionelle netfangst ud for Cádiz-kysten, lagt på en sprød wonton. Carpaccioen er af picaña, den fedtkantede del af oksens bagfjerding, marineret i syltet citron og drysset med parmesan og pistacie. Neims er sprøde vietnamesiske forårsruller med and og en dip på fiskesauce, gambones pil pil er store rejer i hvidløgs- og chiliolie, og burratinaen fra Puglia kommer med syltede cherrytomater, valnøddepesto og ristede pinjekerner. Dyrest blandt forretterne er de pandestegte kammuslinger, vieiras, med asparges og trøffelsky.

Hovedretterne koster fra lige under tredive til omkring femogtredive euro. På fiskesiden er det lubina imperial salvaje, vildfanget havbars med rejer og beurre blanc, der går igen i gæsternes beskrivelser, og ved siden af den står laks gratineret under en skorpe af middelhavsurter med sauce af safran og syltet lime, samt pighvar, rodaballo, fra panden med en mild béarnaise på syltede cherrytomater. Kødsiden har onglet à l'échalote, en tyk mellemgulvsbøf af limousinkvæg med rødvins- og skalotteløgsauce, som er husets mest omtalte hovedret. Dertil kommer lammekoteletter fra New Zealand med rosmarin- og sherrysauce og små kartofler, oksemørbrad med bordelaisesauce på rødvin, langtidstilberedt kyllingebryst fra Bresse med estragonsauce og en grøn thailandsk karry med kylling og jasminris. Fra pasta- og vegetarafsnittet kommer en risotto med grøntsager og svampe og fettuccine med sort trøffelcreme og parmesan, som begge holder sig over femogtyve euro.

Desserterne koster omkring ti euro. Æbletærten, tarta de manzana dauphinoise, bages, flamberes med Calvados og serveres med vaniljeis, og torrijas, den spanske udgave af arme riddere, laves her af briochebrød og kommer med is af leche merengada, en kold mælkedessert med kanel og citron. Isen kommer fra Kalt, et lokalt ismageri, og en ostebræt med trøffelbrie, lagret manchego og comté runder kortet af.

Regn med omkring tres til halvfjerds euro pr. person for tre retter og lidt at drikke. Gæster, der har oplyst regningen, lander på omkring halvtreds euro uden vin og mellem tres og halvfjerds med. Cocktailkortet er tegnet som en lille bog, hvor hver drink er illustreret med sine ingredienser, og en cocktail koster omkring tretten euro. Vinkortet er langt og tydeligt fransk i sin hvidvinsdel med Chablis, Sancerre og Pouilly-Fumé, og rosésiden er domineret af Provence med flere vine i magnumflaske. Husvinene på glas starter omkring seks euro, flaskerne fra midt i tyverne, og i den anden ende står Ribera del Duero op til Vega Sicilia Único og champagne op til Cristal.

Den kødfri gæst kan spise sig mæt i risotto, trøffelpasta og burratina, men kortet har ingen markeret vegansk ret. Bordbestilling anbefales af huset selv, og flere gæster råder til at reservere, især til aftener med musik. Selskaber fra ti til tres personer kan få faste menuer, hvor forretterne deles midt på bordet og hver gæst vælger sin hovedret på forhånd; prisen ligger omkring halvtreds til tres euro pr. person inklusive drikkevarer og stiger nogle euro fredag og lørdag. Ved selskaber på fyrre eller flere er livemusik med i prisen.

Beliggenheden i Elviria

Brass ligger på C. Andrés Segovia 5 i Centro Comercial Pinares de Elviria, den lille restaurantplads med fyrretræer, der ligger over for Centro Comercial Elviria i Elviria. Elviria er villa- og lejlighedskvarteret omkring ti kilometer øst for Marbellas centrum, og stranden Playa de Elviria ligger godt en kilometer mod syd. Golfspillere har kort til Santa María Golf & Country Club i samme bydel. Pladsen er omkranset af andre restauranter og en vinbar, og på travle aftener blander musikken fra naboerne sig med husets egen. Det er pladsens charme og dens ulempe på samme tid.

Restaurantens egen parkering er sparsom om aftenen, og gæster anbefaler at stille bilen på den store p-plads ved indkøbscentret på den anden side af vejen og gå de få skridt over.

Fra San Martino til Brass

Lokalet husede i omkring ti år den italienske restaurant San Martino, og flere af de første anmeldelser er skrevet af stamgæster derfra, som savnede det gamle hus. Brass åbnede i slutningen af maj 2024 efter en gennemgribende ombygning, fejrede sin første fødselsdag 29. maj 2025 og holdt anden års jubilæum med fest i maj 2026. Navnet er et ordspil: brass er messing og de blæseinstrumenter, der laves af det, og ordet gemmer sig også i brasserie. En stor messingtuba hænger da også på væggen bag baren.

Alexandre Lambert er en af de belgiske kokke, der har sat præg på Marbellas restaurantliv. Han kom første gang til byen i 2003 for at åbne Max Beach, vendte hjem til Belgien og kom tilbage omkring 2009, hvor han arbejdede tre år på Casamonó, før han var med til at åbne Marco Beach og sin egen gastronomiske restaurant, Alexandre. Til den lokale presse har han fortalt, at han ikke bruger frost, at tunen kommer fra Barbate, aspargesene fra Navarra og kyllingen fra Frankrig, og at pocherede æg er hans signaturret gennem hele karrieren. I februar 2026 lavede han en firehændersmiddag med den belgiske kok Eddy Münster fra Wine in the City i Bruxelles.

Musikken og festaftenerne

Musikken er halvdelen af konceptet. Nogle aftener spiller der jazz, soul, blues eller nyere pop og dansemusik live, og gæsterne nævner især torsdag, fredag og weekenden. Der har været saxofonister, pianister, sangere og duoer, og flere anmeldere beskriver aftener, hvor gæsterne endte med at danse. Nogle synes, musikken er for høj til at tale ved bordet; andre roser, at den holdes i et leje, hvor samtalen kan følge med. Vil du spise i ro, så spørg, når du bestiller bord.

Hen over året holder huset temaaftener: en White Party om sommeren og en Red Party, der lukker sæsonen i september, Oktoberfest med tysk mad og øl i oktober, julemenuer i december med åbent også til frokost og en nytårsgalla med fast menu, dresscode og livemusik til ud på natten. I sommeren 2025 holdt huset desuden en Fête Belge til Belgiens nationaldag med muslingekroket, belgisk tartar med pommes frites og en dessert af speculoos, og menuen var trykt på engelsk og nederlandsk. Det siger en del om stamkunderne: blandt anmelderne er nederlandsktalende gæster en tydelig gruppe ved siden af briter, spaniere, tyskere og skandinaver.

Oplevelsen i dag

Indenfor er rummet holdt i varmt træ med en væg af grønne planter, bløde bænke langs væggen og en lang, oplyst bar, og udenfor er der en loungeterrasse med sofaer og borde ud mod pladsen. Gæsterne beskriver rummet som elegant uden at være stift, og det bruges lige så meget til fødselsdage og par-middage som til en drink i baren.

Bedømmelsen har en historie, du skal kende. Af de 18 anmeldelser, huset fik på TripAdvisor i de første fem måneder, juni til oktober 2024, er over halvdelen klart negative. Klagerne handlede om langsom betjening, råt eller overkogt fisk og et kort, der dengang havde andre retter end i dag. Huset svarede selv på dem og skrev, at åbningsugerne havde været svære. Siden er billedet vendt: af de 47 anmeldelser fra november 2024 og frem er kun fem negative. Googles 4,7 afspejler altså det hus, der står der nu, mens de gamle anmeldelser beskriver indkøringen.

Det, der stadig går igen i kritikken, er ventetid på travle aftener og enkelte tilfælde, hvor regningen indeholdt noget, der ikke var bestilt; et par gæster fik den rettet ved bordet, så læs den igennem, før du betaler. Ros får til gengæld værterne og tjenerne, der forklarer kortet og anbefaler retter, og flere skriver, at de kommer igen flere gange i løbet af en ferie.

Praktisk og for hvem

Brass er et aftensted alle ugens dage, med længst åbent i baren fredag og lørdag. Det passer bedst til par og vennegrupper, der vil spise godt og blive siddende til musikken, og til fødselsdage og firmafester, hvor huset er vant til at lave særlige arrangementer. Til en hurtig aftensmad med børn er det dyrt og sent, og det er ikke en tapasbar, selv om forretterne ofte deles. Prisniveauet ligger i den øvre mellemklasse for Marbella, og de fleste nyere anmeldelser mener, at kvaliteten følger med prisen.

Fra Marbellas centrum tager turen ad A-7 omkring et kvarter i bil, og vil du sammenligne med andre steder i byen, så se vores samlede oversigt over restauranter i Marbella eller resten af guiden til Marbella.