La Scala

Om søndagen skifter køkkenet tonefald. Så bliver der skåret roastbeef af irsk oksefilet for bordet, med ovnkartofler, Yorkshire pudding og marvsauce til, og bestiller du både forret og hovedret mellem klokken et og tre, bliver der skænket prosecco uden begrænsning. Resten af ugen er La Scala et italiensk hus med hjemmelavet fyldt pasta, trøffel i saucerne og en pizzaliste, der også findes i en glutenfri udgave.

Maden og menuen på La Scala

Huset præsenterer sig selv som en italiensk-middelhavsrestaurant, og kortet holder, hvad den formulering lover: kernen er italiensk, men den er ikke snæver. Den ret, køkkenet har opkaldt efter sig selv, er spaghetti La Scala med kongerejer, rød pesto og hvidløg, og ved siden af den står de klassikere, man kommer efter — tagliatelle alla bolognese, spaghetti carbonara med guanciale og pecorino, lasagne bolognese og penne all'arrabbiata, hvor du kan bestille kylling eller rejer i. De almindelige pastaretter ligger fra omkring tyve til femogtredive euro.

Det er dog den hjemmelavede fyldte pasta, der bærer kortet. Cappellacio di bufala er sombrero-formet pasta fyldt med bøffelmozzarella og kødragout, caramella al gorgonzola e pera er bolsjeformede puder med gorgonzola og pære i mascarpone- og valnøddesauce, ravioli limoncello e gamberi kommer med rejer og courgette i fyldet og med kammuslinger i en cremet limoncellosauce, og tortello gigante er én stor tortello med mascarpone og hvid trøffelpuré. De ligger omkring tredive til femogtredive euro stykket. Af risottoer laver huset en vegetarisk asparges-risotto fra Palermo, en med porcini, kylling og frisk trøffelpuré, og en citronrisotto med muslinger og rejer.

Grillen og de større hovedretter er stedets dyre ende og også dets festligste. Tournedos steak Rossini er oksemørbrad med en krone af foie gras, sort trøffelcarpaccio og madeirasauce; tuscan rack of lamb er lammekoteletter med pistaciekruste og limettesaft; saltimbocca alla romana er kalvefilet med salvie og parmaskinke i marsalasauce. Bestiller du en chateaubriand, koster den omkring tres euro pr. person og serveres kun til mindst to, med tre saucer til. Hovedretterne ligger ellers fra omkring tredive til godt halvtreds euro, og vil du have bearnaise, peber-, svampe- eller gorgonzolasauce til din mørbrad, koster den et par euro ekstra. Fra havet er der grillet havbars med kaviar og prosecco-sauce, corvina med ærtepuré, havtaske og kongerejer i cremet karry med thairis, og en dover sole meunière med persille, citron og smør.

Forretterne er der mange af, og de er store nok til at dele: burrata med trefarvede tomater og grøn pesto, vitello tonnato med tynde skiver kold kalv i tunsauce, oksecarpaccio, sicilianske kongerejer al pil-pil med hvidløg og chili, og kammuslinger i citronsmør med sprød pancetta. De koster fra omkring nitten til godt tredive euro. Vil I dele noget større, findes der en italiensk charcuteribræt til to-tre personer med mortadella, parmaskinke, bresaola, salami, burrata, grana padano, pecorino og gorgonzola til omkring firs euro. Pizzaerne løber fra en margherita til omkring nitten euro op til en med muslinger, kongerejer og rucola til godt syvogtyve euro, og huset oplyser selv, at alle pizzaer kan fås med glutenfri bund. Der er en enkelt vegansk pizza helt uden ost på listen, og de vegetariske retter er markeret direkte på kortet sammen med allergenikoner ved hver ret. Desserterne — tiramisu, limoncello-ricottacheesecake, klassisk crème brûlée, mørk chokoladefondant med pistaciekruste og husets egen is — ligger mellem tolv og femten euro.

Det italienske er altså rammen, men ikke hele historien. På samme kort står en thaikrydret oksesalat med koriander, lime og cashewnødder, en beef stroganoff, en sirloin Café de Paris og en fransk chateaubriand, og på den tidlige aftenmenu dukker der en malaysisk grøntsagskarry op. Regner du med en treretters aften med et glas vin, skal du regne med godt firs euro pr. person; nøjes du med en pizza eller en pasta og et glas husvin, kommer du under fyrre. Vin ved glasset koster syv til ti euro, flaskerne begynder omkring femogtredive, og listen er lang nok til at rumme både Muga crianza, Amarone og en Sassicaia i den anden ende. Cocktailkortet fylder to hele sider med klassikere og husets egne til omkring atten til tyve euro, og husets prosecco sælges på flaske fra omkring femogtredive euro.

Der er tre faste menuer ved siden af kortet. Early Bird er tre retter til femogfyrre euro mandag til fredag mellem fem og halv syv om aftenen. Søndagsmenuen er stedets mest særegne: den er italiensk hele vejen igennem bortset fra den engelske søndagssteg, og til forret og hovedret følger der fri prosecco mellem klokken et og tre. Og hver anden onsdag holder huset Ladies Lunch med modeshow — to retter, en cocktail og fri prosecco mellem et og tre til halvtreds euro, hvor dessert koster otte euro ekstra, og hvor der lægges et kuvertgebyr på 2,50 euro oven i regningen. Der er også en børnemenu med pizza, bolognese, kyllingepenne og chicken goujons til omkring femten til atten euro. Reservation anbefales; huset skriver selv på kortet, at bestiller du kun hovedret, kan der være ventetid i myldretiden.

Sådan finder du La Scala i Real de Zaragoza

La Scala ligger inde i urbanisationen Real de Zaragoza, cirka ni kilometer øst for Marbellas centrum og et par kilometer vest for Elviria. Det er ikke en strandadresse og ikke en centrumsadresse — det er et kvarter af villaer og lejlighedskomplekser mellem motorvejen og kysten, og restauranten er hverdagshuset for dem, der bor deroppe, samtidig med at den er blevet et sted, folk kører til fra resten af Marbella Este. Der er ingen havudsigt, og det er ikke pointen; huset er indrettet indad mod sin egen sal og sin lukkede terrasse.

Ned til vandet er der få hundrede meter til Playa El Rosario, stranden neden for Real de Zaragoza, og lidt længere østpå ligger Playa de Elviria med sine strandbarer. I samme hjørne af kommunen ligger flere af golfbanerne i Marbella, blandt dem Santa Clara Golf Marbella, og det er en del af forklaringen på, at huset har travlt hele året og ikke kun i badesæsonen. Skal du sammenligne med andre spisesteder i området, kan du se resten af restauranterne i Marbella eller læse mere om Marbella som feriemål.

Fra Panache til La Scala — husets baggrund

Adressen har haft restaurant før. Indtil slutningen af 2010'erne lå Panache Brasserie & Lounge Bar i lokalerne, et sted, der levede lige så meget af sin cocktailbar som af sit køkken, og som holdt en månedlig ladies lunch med levende musik. Da La Scala overtog, blev køkkenet lagt om til italiensk, men netop den tradition fulgte med og kører den dag i dag som Ladies Lunch & Fashion Show hver anden onsdag. Det er værd at vide, hvis du støder på gamle omtaler af adressen: anmeldelserne på portalerne dækker begge epoker, og de ældste af dem handler om et helt andet hus end det, der ligger der nu.

La Scala er heller ikke alene. Huset hører til La Scala Group, som desuden driver La Pergola, Figaro og Cyrano Bar & Grill i La Cala de Mijas længere øst på kysten. La Scala er gruppens eneste hus i Marbella, og det er det mest formelle af dem — søsterhusene kører tapaskoncepter og bar-og-grill, mens La Scala er den hvide dug, det tunge vinkort og den store forret. I 2020 blev huset kåret som Best Italian Fine Dining Experience på Costa del Sol i magasinet LUXlifes Restaurant & Bar Awards, en pris huset stadig bruger på sit eget materiale.

Der er sket en drejning i den måde, huset beskriver sig selv på. Tidligere solgte det sig rent italiensk, i dag skriver det middelhavskøkken på forsiden og italiensk-middelhavs-fusion på sine sociale profiler. Kortet ligger et sted midt imellem: hjemmelavet pasta og pizza som rygrad, men med hovedretter, der lige så godt kunne stå på en europæisk brasserie.

Levende musik og aftenerne på La Scala

Levende musik er ikke en enkeltstående begivenhed her, men en fast del af ugen. Huset offentliggør et program hver måned med sangere og duoer om fredagen og til søndagsfrokosten — pop, soul, swing og RNB — og Ladies Lunch har sin egen optræden. Det er også det, gæsterne selv hæfter sig ved, når de skriver om stedet: stemningen, musikken og ikke mindst betjeningen går igen igen og igen, og en stor del af besøgene er fødselsdage, bryllupsdage og andre mærkedage. Vil du sidde stille og roligt, er en tidlig hverdagsaften det rigtige tidspunkt; vil du have liv omkring dig, er det fredag aften eller søndag middag.

Salen er varm og gammeldags i den behagelige forstand: kassetteloft, oplyste vinreoler i væggene, hvidmalede fade som rumdelere, tæpper på terrakottagulvet og bordlamper på hvide duge. Terrassen er lukket og glasinddækket, og den kan bookes hele året — også i januar, hvor bookingsystemet stadig tilbyder både inde- og udeplads. Der er højstole til de mindste, og huset skilter selv med, at hunde ikke må komme med ind i spiseområdet.

Praktisk om et besøg på La Scala

Huset har åbent hele året og kører den samme uge sommer som vinter: mandag til lørdag fra klokken 17 til midnat, søndag fra klokken 13 til midnat. I praksis lukker bookingen af nye borde omkring klokken 22, og om søndagen er der frokostbestillinger fra 13 til 16 og aftenbestillinger fra 19 til 22. Der er ingen sæsonlukning, og vinterdatoerne åbner præcis som sommerdatoerne — det er værd at vide i et område, hvor mange spisesteder skruer ned mellem november og marts.

Du kan reservere direkte på husets hjemmeside, som bruger et almindeligt bookingsystem med valg mellem inde og ude. Online kan du bestille bord til op til fjorten personer; er I flere, skal I ringe. Prisniveauet er højt for kvarteret og skal ses i lyset af, at der er tale om aftenrestaurant snarere end hverdagsspisested — men Early Bird-menuen tidligt på aftenen og søndagsmenuen med fri prosecco er de to måder at spise her på, hvor du får mest for pengene. På Google står La Scala til 4,5 af 5 fra 849 anmeldelser, og både kortet, betjeningen og stemningen bliver rost bredt; kritikken, når den kommer, handler oftere om travlhed i myldretiden end om prisen.

Er du på ferie i et af komplekserne i Real de Zaragoza, El Rosario eller Elviria, er La Scala det åbenlyse valg til den aften, hvor I gerne vil klæde jer lidt på uden at køre helt ind til Puerto Banús. Kommer du udefra, er det en køretur værd for den fyldte pasta og for søndagsfrokosten — men reservér, især fredag og søndag, hvor der er musik.