Chiringuito Tubalitas

Husets specialitet er pollo asado, hel grillstegt kylling, og den skal du bestille allerede når du reserverer bord. Gæsterne skriver gennemgående, at den er væk, hvis man først spørger efter den på dagen. Chiringuito Tubalitas er en af de sidste gammeldags strandboder på Manilvas kyst: en overdækket træterrasse ude i sandet, plastikstole og et menukort, som faste gæster mener har set nogenlunde ens ud i tyve-tredive år.

Maden og menuen på Chiringuito Tubalitas

Huset kalder sig selv Merendero Tubalitas på sit eget menukort, og ordet siger meget om stedet. Et merendero er den gamle andalusiske betegnelse for et enkelt spisehus ved vandet, ældre end ordet chiringuito, som strandbarerne bruger i dag. Køkkenet er derefter: andalusisk strandmad uden krumspring, båret af friturestegt fisk, kød fra grillen og ris. Kortet er trykt på både spansk og engelsk ret for ret, så du kan bestille, uden at kunne et ord spansk.

Specialiteten har sin egen rubrik på kortet. Pollo asado, grillstegt kylling, sælges hel, halv eller som kvart, og den hele ligger omkring fjorten euro mod omkring otte for kvarten. Ved siden af den står paella, som huset kun laver fra to personer og opgiver pr. ración, altså som portion og ikke som pande til hele bordet. De to retter er grunden til, at stedet blandt engelsktalende gæster har fået kælenavnet the Chicken Shack, og til at bordbestilling og kyllingebestilling i praksis er samme telefonopkald.

Fiskeafdelingen hedder pescados (raciones) og er den længste del af kortet med femten-seksten linjer. Du finder boquerones (ansjoser vendt i mel og friturestegt), calamares og chipirones (blæksprutte i ringe og hele småblæksprutter), puntillitas (de allermindste, stegt sprøde), chocos (sepia), almejas (venusmuslinger), mejillones (muslinger, også gratinerede), merluza (kulmule), pez espada (sværdfisk), rape (havtaske), lenguado (søtunge), abadejo (sej), sardinas og gambas, de sidste også som gambas al pil-pil i boblende hvidløgsolie. En ración fisk koster typisk fra godt ti til omkring sytten euro, og portionerne er beregnet til deling. Vær opmærksom på, at gambas, lenguado og entrecot på flere udgaver af kortet står med S/M, som står for según mercado: de sælges til dagspris efter markedet, så spørg om prisen, før du bestiller.

Vil du have noget mere jordnært, er platos combinados hverdagsmaden. Det er en tallerken med pommes frites og et stykke kød til omkring ni til tolv euro: filete de cerdo og filete de ternera (svine- og kalvefilet), chuleta de cerdo (svinekotelet), filete de pollo, pinchitos (krydrede kødspyd fra grillen), hamburguesa, bacon eller pølser med spejlæg, og tortilla española, den tykke spanske kartoffelomelet. Entrecoten er den dyre ende og ligger lige under tyve euro. Til deling er der ración de patatas fritas og pimientos fritos, stegte grønne peberfrugter, til henholdsvis omkring fem og omkring otte euro, og fire salater: ensalada mixta og ensalada con atún, hver i almindelig og stor udgave, fra omkring syv euro. Er du vegetar, er det de tre retter, salaten, tortillaen og peberfrugterne, du skal styre efter.

Brød og smør følger ikke med maden. Brødet koster omkring en euro pr. person og smørret under en euro, og begge dele står på kortet under EXTRA. Allergensymbolerne er trykt stort på menukortets forside, fjorten af dem fra gluten, skaldyr, æg og fisk til sesam, sulfitter, bløddyr og lupin, med en direkte opfordring til at spørge personalet, inden du bestiller.

Til desserten er der flan con nata (karamelbudding med flødeskum), fruta del tiempo (sæsonens frugt), yoghurt, capuchino og café irlandés, alt sammen mellem en og fem euro. Fadøllen kommer i tre størrelser efter andalusisk skik, caña, tubo og tanque, fra under to euro for den mindste. Der er tinto de verano, rødvin med citronsodavand og is, som er sommerens hverdagsdrik på kysten, og glas af husets vin til under tre euro. Flaskelisten er mere gennemarbejdet, end stedet lader ane: Rioja med Faustino VII og Campo Viejo, Protos fra Ribera del Duero, verdejo fra Rueda, Martín Codax fra Rías Baixas, hvidvin fra D.O. Cádiz med Barbadillo, og rosé fra blandt andet Navarra og Valladolid. Flaskerne ligger fra omkring ti til omkring tyve euro, og huset har sin egen billigere husvin i både rød, hvid og rosé.

Reservation er en god idé og til frokost i højsæsonen reelt nødvendig, både for at få et bord ved rækværket ud mod stranden og for at få kyllingen. Regn med omkring femten til femogtyve euro pr. person med drikkevarer. Du kan også bestille maden med hjem, og netop den grillstegte kylling henter mange med til lejligheden.

Sådan finder du Tubalitas ved Playa Paraíso i Manilva

Adressen er Paseo Paraíso 34-36 i urbanisationen Playa Paraíso, og huset opgiver selv sin beliggenhed som N-340 ved kilometer 139, den gamle kystvej, der her løber parallelt med motorvejen A-7. Terrassen står bogstaveligt talt i sandet. Huset skriver "a pie de playa" på forsiden af menukortet, og det er ikke en talemåde: der er et rækværk og så strand. Stranden hedder Playa de Tubalita, en rolig strækning med fint mørkt sand iblandet grus og som regel stille vand, og bag den ligger de lave, fredede klitter.

Manilva er den vestligste kommune i Málaga-provinsen og støder op til grænsen mod Cádiz, og det giver udsigten fra terrassen dens særkende. Kigger du mod vest, ser du Gibraltars klippe, og i klart vejr tegner Afrikas kyst sig bag den. Fra Tubalitas er der cirka tre kilometer til klippebugterne ved Playa Punta Chullera, hvor provinsgrænsen går, omkring fem kilometer til det gamle fæstningsværk Castillo de la Duquesa og godt seks kilometer til lystbådehavnen Puerto de la Duquesa med dens caféer og både. Den lange familiestrand Playa de las Arenas, der lokalt også kaldes Paraíso eller El Gobernador, begynder få hundrede meter derfra, og kyststien Senda Litoral, som er en del af den lange vandrerute GR-92 langs Middelhavet, løber forbi lige uden for terrassen. Går du den vestpå, ender du inde i Cádiz-provinsen ved Torreguadiaro og Sotogrande, seks-syv kilometer væk.

Et merendero, der har fået lov at blive stående

Menukortets forside bærer to navne, Juan Mateo Ordóñez og Ana Carrasco Gil, og det er hele husets præsentation af sig selv. Der er hverken hjemmeside eller onlinebooking; reservationen sker på telefon, og det gør bestillingen af kyllingen også. Det er en del af pointen ved stedet. Mens resten af kysten mellem Estepona og Sotogrande er blevet bygget om til beach clubs med solsenge, DJ og bookingsystem, står Tubalitas nogenlunde, som det har gjort: samme rubrikker på kortet, samme fritureolie, samme grill.

Det ses også. Gæster, der kommer tilbage efter tyve år, konstaterer, at retterne er de samme, og at det kun er priserne, der har flyttet sig. Andre er mindre begejstrede for konsekvensen: et tilbagevendende kritikpunkt i anmeldelserne er, at bygningen, møblerne og især toiletterne trænger til en overhaling, og at der hverken er aircondition eller ordentlig ventilation indenfor, når juli og august er varmest. Det er værd at vide på forhånd. Kommer du efter en pæn strandrestaurant, er du kørt til det forkerte sted; kommer du efter en tallerken stegt fisk med havet en meter fra bordkanten, er du kørt rigtigt.

Stedet ligger i en egn, hvor den slags stadig hænger sammen med noget. Manilva er kendt for sine moscatel-vinmarker oppe i bakkerne, for de romerske saltfabrikker ved Sabinillas og for svovlkilderne Baños de la Hedionda, og kommunens syv kilometer kyst er en blanding af små klippebugter og lange, brede sandstrande. Tubalitas hører til den første halvdel: en enkelt bod på en strand, de fleste turister kører forbi.

Terrassen, vinden og sæsonen

Den overdækkede terrasse er stedets bedste kort. Taget giver skygge hele frokosten igennem, og fordi Tubalita-stranden ligger åbent mod strædet, står der næsten altid en brise ind over bordene, som holder varmen nede. Den samme vind gør strækningen populær blandt windsurfere og kitesurfere, og du kan regne med at have noget at kigge på ude i vandet.

Stranden fik i 2024 sit første vagttårn nogensinde, da Manilva kommune udvidede sit livredderberedskab til at dække hele kommunens kyststrækning. Vandet er roligt og bunden en blanding af sand og grus, hvilket gør badningen let for børn, og temperaturen ligger omkring 24 grader midt på sommeren mod omkring 16 om vinteren.

Huset har åbent alle ugens dage, og det åbner tidligt nok til, at man kan spise morgenmad på terrassen: kaffe og ristet brød med tomat og olivenolie, mens stranden endnu er tom. Det er en af de bedste tider at komme på, sammen med de sene eftermiddage, hvor solen går ned bag Gibraltar.

Praktisk og for hvem stedet passer

Parkeringen er gratis og ligger lige ved urbanisationen, men i juli og august er den fyldt op hen ad formiddagen, så kom før klokken ti, hvis du vil have plads tæt på. Kort og kontaktløs betaling tages imod. Terrassen ligger i sandet, og adgangen går ad trapper og ujævnt underlag, hvilket er værd at have med, hvis nogen i selskabet er dårligt gående.

Børn er velkomne, og portionerne af pommes frites, kylling og combinados er lette at dele med dem. Stedet fungerer godt for større selskaber, og en flok, der forudbestiller to-tre kyllinger og et par raciones fisk til deling, er nok den måde, huset bruges mest. På Google har Tubalitas omkring 4,0 af 5 fra godt 800 anmeldelser, og fordelingen forklarer stedet meget godt: maden, udsigten og betjeningen trækker op, mens standen på lokalerne trækker ned. Kan du leve med det andet for at få det første, er det en af de mest ærlige frokoster, du kan få på den her del af kysten.

Bor du i Sabinillas, Duquesa eller Casares Costa, er det en kort køretur, og for gæster i Manilva er det et af de få steder, hvor man spiser med fødderne næsten i sandet. Vil du sammenligne med resten af udvalget, ligger de øvrige restauranter i Manilva samlet, fra havnens fiskerestauranter til grillstederne inde i landsbyen.