Chiringuito Olivar Bar

Espetoen af sardiner koster omkring ni euro og bliver grillet over gløder i en udrangeret robåd, der står fyldt med sand få meter fra vandkanten. Chiringuito Olivar Bar er den slags strandbar, Costa del Sol har færre og færre af: trædæk på sandet, sivtag over hovedet og et køkken, der stort set kun laver fisk, skaldyr, salat og et par stykker kød. Godt 600 gæster har givet stedet 4,6 af 5 på Google, og i højsæsonen er terrassen booket op, længe før du kommer forbi.

Maden og menuen på Chiringuito Olivar Bar

Kortet er andalusisk kystmad uden omveje, og det bærende er espetos — fiskespyd, der grilles vandret over gløder i en båd med sand, sådan som man har gjort det på Málaga-kysten i generationer. Sardiner ligger omkring ni euro for et spyd, gambones (store rejer) omkring femten, og vil du have en hel fisk til deling, står lubina (havbars) og dorada (guldbrasen) begge til godt tyve euro. Netop espetoerne er det, gæsterne fremhæver gennemgående, og flere nævner, at personalet renser og udbener den hele fisk ved bordet, før den bliver sat frem.

Resten af fiskesiden er den klassiske malagueña-fritur, stegt i olie og serveret i rationer til deling. Chipirones fritos (små blæksprutter) ligger omkring tolv euro, boquerones fritos (friterede ansjoser) og calamares fritos i lejet tretten til femten, og dertil kommer abadejo frito (sej) og palomitas fritas, som huset selv oversætter til friterede rejer på den engelske side af kortet. En fritura variada — den blandede fiskefritur — serveres kun til mindst to personer. Skaldyrene står for sig med coquinas (små sandmuslinger) omkring femten euro, almejas a la marinera omkring tretten og en halv, mejillones al vapor (dampede blåmuslinger) omkring elleve og gambas pil-pil omkring tolv og en halv, mens vieiras (kammuslinger) sælges stykvis til omkring fem og en halv euro pr. stk. Gallo a la espalda, en flad fisk grillet opskåret i to halvdele, ligger omkring fjorten og en halv euro, og calamar a la plancha sælges efter vægt til omkring fyrre euro kiloet — spørg efter prisen på netop det stykke, du får, før du bestiller, for det er den ret på kortet, der kan overraske på regningen.

Salaterne er mere end pynt her, og en af dem bærer husets navn. Ensalada Olivar til omkring otte og en halv euro er bygget på salatblade, croutoner, nødder, kerner og rosiner med gedeost og balsamicodressing, og ved siden af den står en ensalada mixta, en César, en salat af ristede peberfrugter med tun og en med tomat og frisk gedeost — alle i samme leje. Tomate aliñado, den marinerede tomatsalat, og en andalusisk gazpacho ligger begge under seks euro og er det, mange bestiller som forret i varmen. Kødsiden er kort, men reel: entrecot af oksekød lige under tyve euro, chuletillas de cordero (små lammekoteletter) godt tyve, pinchito de cordero — det krydrede lammespyd, kortet kalder Moroccan lamb skewer på engelsk — omkring tolv, delicia ibérica af iberisk gris omkring femten, en bøf af hakket oksekød på 250 gram lige under ti og grillet kyllingebryst omkring ti euro. Croquetas laves med enten dorada eller rabo de toro (oksehale) og koster omkring elleve euro for portionen.

Det trykte kort står på både spansk og engelsk med allergenikoner ud for hver eneste ret — mælk, korn, skaldyr, bløddyr, fisk, nødder, jordnødder, sesam, soja, sennep, selleri, æg, lupin og sulfitter — så du kan se med et blik, hvad en ret indeholder, uden at skulle forklare dig på spansk. Der er til gengæld ingen vegetarisk hovedret på kortet: skal du spise kødfrit, er det salaterne, gazpachoen og den marinerede tomat, der bærer måltidet. Brød og smør er ikke inkluderet og koster omkring en euro ekstra pr. person. Reservation er reelt nødvendig fra juni til september, og et af de hyppigste gæsteråd om stedet er netop at bestille bord i forvejen — flere skriver, at det kan være svært at komme til i sidste øjeblik.

Prislejet er et chiringuito-leje og ikke en tapasbars. Regn med omkring tredive euro pr. person, når I deler en espeto, en salat og en portion fritur og drikker en øl eller to til; en hel dorada eller lubina trækker regningen et stykke op. Et tilbagevendende kritikpunkt fra spanske gæster gennem flere år er, at portionerne kan virke små i forhold til prisen i højsæsonen, mens de samme gæster roser råvarerne og betjeningen. Læs det som et praktisk råd: bestil hellere en ret mere end en for lidt, hvis I er sultne.

Hvor Chiringuito Olivar ligger — Playa del Negro og Aldea Beach

Stedet ligger direkte på sandet ved urbanisationen Aldea Beach på Playa del Negro, den lange, næsten snorlige strand vest for La Duquesa. Der er omtrent to kilometer nordpå til Puerto de la Duquesa med lystbådehavnen og til Castillo de la Duquesa, den gamle kystfæstning i Manilva, tre kilometer til strandpromenaden i Sabinillas og et par kilometer den anden vej til Playa Punta Chullera helt ude ved provinsgrænsen. Estepona ligger godt tretten kilometer mod øst, Sotogrande syv kilometer mod vest, og til Gibraltar er der en lille halv times kørsel. Fra Málaga lufthavn tager turen ad AP-7 lidt over en time, hvilket gør stedet til et af de sydvestligste spisesteder på hele Solkysten.

Der er hverken strandpromenade eller betalt parkering på denne strækning. Bilerne holder på den uovervågede plads ved stranden, hvor der er mellem halvtreds og hundrede pladser, og gæsterne beskriver gennemgående parkeringen som let — også midt i august, hvor Sabinillas og Duquesa for længst er fyldt op. Sidste stykke går over sandet, så høje hæle og barnevogn er ikke det, stedet er bygget til.

Stranden og naturreservatet omkring Olivar

Playa El Negro, den mørke sandstrand i Manilva, er 1.300 meter lang og strækker sig fra Cala de la Sardina til Arroyo de Alcorrín. Sandet er mørkt og silikat- og skiferholdigt, bølgegangen moderat, og stranden regnes som halvbebygget med et middel besøgstal — der er brusere, affaldsspande og udlejning af parasoller og liggestole, men ingen livreddertårn og ingen handicapadgang. Landskabet bagved er det, der giver strækningen dens karakter: bløde bakkedrag, der løber vinkelret på havet, uden højhuse i første række.

Stranden hører til Reserva Ecológica Playas de Manilva, som siden 2011 har beskyttet El Negro sammen med Los Toros og Chullera — tilsammen knap tre en halv kilometer kyst. Beskyttelsen gælder først og fremmest klitterne og deres planter, blandt andet den sjældne jasione, der farver sandet lilla, og kommunen har hegnet de mest sårbare felter ind, så hverken fodgængere eller hunde færdes i dem. Kyststien Senda Litoral løber igennem her, og to trædæksbroer over Arroyo Martagina og Arroyo Alcorrín har bundet næsten to kilometer sammen, så du kan gå fra chiringuitoen videre langs vandet i begge retninger. Playa del Negro har desuden en fortid som tunfiskevand — nogle af de flotteste eksemplarer på denne del af kysten er hentet op ud for stranden.

Stemningen på et af kystens sidste rigtige chiringuitos

Terrassen ligger på et trædæk med bambushegn ud mod sandet og et cañizo-tag af rør over bordene, der giver skygge det meste af eftermiddagen. Møblerne er hvide plaststole og lange træborde, menukortet står monteret på en hvidmalet, opretstillet båd ved indgangen, og der er ikke gjort forsøg på at ligne noget andet end det, stedet er. Der står liggestole på sandet lige foran, som gæsterne bruger i forbindelse med frokosten, og børn kan lege i vandkanten få meter fra bordene, mens de voksne bliver siddende — en af de tydeligste grunde til, at det er et familiested først og et udflugtsmål bagefter.

Gæstesammensætningen siger noget om, hvad stedet er værd. Spanske familier fra Sevilla, Madrid og Jerez kører en time eller mere for at spise her, og briter og irere fra Duquesa, Sotogrande og Gibraltar har gjort stedet til et fast punkt på ferien år efter år. Betjeningen er det, der oftest fremhæves i anmeldelserne på tværs af sprog: opmærksom, hurtig og villig til at rådgive om, hvad der er godt den dag. Til gengæld går det langsommere, når terrassen er fyldt midt i august — flere gæster nævner ventetid ved ankomsten i den travleste time, og at det bliver mærkbart bedre, hvis man kommer sidst på eftermiddagen.

Sæson, tidspunkter og hvem Chiringuito Olivar passer til

Olivar er et sommersted. Gæsternes besøg falder gennem mange år konsekvent mellem maj og september, og guiderne over chiringuitoerne på strækningen mellem Sotogrande og Estepona beskriver netop Aldea Beach som en strand, hvor barerne ikke holder åbent året rundt. Kysten her åbner typisk omkring påske og lukker igen sidst på efteråret, så vil du derud i vinterhalvåret eller i skuldersæsonen, skal du tjekke åbningstiden, før du kører de sidste kilometer ned mod stranden.

Den bedste tid at komme på er den lange spanske frokost fra omkring klokken et og eftermiddagen ud, hvor solen står ind under sivtaget, og senere på dagen, når vinden lægger sig og lyset falder ned over havet mod Gibraltar. Stedet passer til dig, der vil spise frisk fisk med sand under bordet frem for hvide duge, til børnefamilier, der har brug for, at frokosten kan vare tre timer uden at nogen keder sig, og til par og vennegrupper, der bor i Duquesa eller Sabinillas og gerne kører de sidste to kilometer for at komme væk fra havnens restauranter. Er du på jagt efter et sted med aircondition, cocktailmenu og DJ, skal du et andet sted hen langs kysten — og vil du sammenligne med de øvrige muligheder i kommunen, er der en samlet oversigt over restauranter i Manilva og over hvad Manilva ellers byder på af strande, havn og hvid landsby.