H.C. Andersen-statuen

På Plaza de la Marina, hvor bymidten møder havnen, sidder H.C. Andersen på sin bronzebænk med rejsetasken ved foden og hatten ved siden — afslappet, langlemmet og med god plads til, at man kan sætte sig hos ham. Statuen er Málagas tak for en af litteraturhistoriens fineste anmeldelser: da digteren i efteråret 1862 rejste gennem Spanien, blev Málaga hans erklærede yndlingsby, og i rejsebogen 'I Spanien' skrev han så varmt om byens lys, liv og hjertelighed, at malaguenserne aldrig har glemt det. I ingen anden spansk by, lod han forstå, havde han følt sig så hjemme.

Monumentet blev afsløret i oktober 2005, i 200-året for digterens fødsel, udført af den andalusiske billedhugger José María Córdoba — og indvielsen var en lille dansk statsbegivenhed: regentparret var til stede, da byen fik sin danske æresborger i bronze, og siden har statuen været fast fotostop for danske og skandinaviske gæster samt samlingspunkt, når udlandsdanskere markerer runde H.C. Andersen-dage. Duerne har for længst optaget ham i bybilledet.

Det egentlige besøg er fortællingen, man tager med sig: Andersen kom til Málaga med diligence og damper i en tid, hvor Spanien var eksotisk grænseland, og hans breve og rejsebog beskriver præcis de steder, nutidens gæst stadig kan gå til — katedralen, havnelivet, Alameda-alléens vrimmel og den engelske kirkegård østpå, som gjorde så dybt indtryk på ham, at han udpegede den som et sted, man kunne ønske at hvile. Den rute er i dag en oplagt lille litterær byvandring: start ved bænken på Plaza de la Marina, gå gennem El Parques alléer — anlagt en generation efter hans besøg, men i samme ånd — og slut mellem cypresserne på Cementerio Inglés, hvor mindepladen for digterens besøg binder sløjfen.

Praktisk er det enkleste seværdighed på listen: statuen står frit og gratis døgnet rundt, midt mellem havnepromenaden, turistkontoret og Calle Larios' sydende, og 'besøget' tager fem minutter — eller en halv time, hvis man sætter sig med en kaffe og lader pladsens liv passere. For danske besøgende er det et af de små, selvfølgelige ritualer i Málaga: man hilser på landsmanden, tager billedet på bænken og konstaterer, at 164 år senere er det stadig let at forstå, hvad han faldt for.

Rejsebogen bag statuen er i øvrigt genlæsning værd før et Málaga-besøg: 'I Spanien' fra 1863 — skrevet efter rejsen med vennen Jonas Collin den yngre som følgesvend — er Andersen i sit mest sansende hjørne, med granatæbler, dansende gitanas, dampskibsafgange og Middelhavsmorgener beskrevet med en begejstring, der stadig smitter, og Málaga-kapitlerne fungerer fint som tidsrejsende rejsefører. For byen er statuen samtidig et diplomatisk lille anker: den bruges ved dansk-spanske markeringer, kranse lægges på fødselsdagen den 2. april, og den danske koloni på kysten — fra Fuengirolas børnefamilier til vinterens langtidsgæster — har gjort bænken til et naturligt mødested, når Málaga-turen skal have et dansk punktum. Få monumenter på hele kysten arbejder så hårdt for venskabet mellem to lande, mens de sidder fuldstændig stille.