Taberna La Cazuela

Canelón argentino er den ret, gæsterne kommer tilbage efter: en pandekage rullet om kød og spinat, bagt under bechamel og tomat, til i underkanten af fjorten euro. Taberna La Cazuela ligger i et boligkvarter et par kilometer fra Málagas centrum, har hverken havudsigt eller turistmenu, og har alligevel samlet 4,7 af 5 fra 756 anmeldelser på Google. Forklaringen står i køkkenet: én kok, argentinsk, som halvdelen af gaden kender ved fornavn.

Maden og menuen på Taberna La Cazuela

Kortet er delt i fem afsnit — forretter, salater, hovedretter under overskriften "platos que repetirás" (retter, du bestiller igen), en lille fiskeafdeling og husets egen sektion med cazuelas. Det er ikke et tapaskort med tapa, media og ración, men et kort med hele portioner, der er store nok til at deles, og det er sådan, stamgæsterne bruger det.

De fleste forretter ligger lige under otte euro. Det gælder ensaladilla rusa, croquetas caseras — seks stykker, rullet på mørbradstumper — lomo a la sal med chimichurri og berenjenas con miel, altså friturestegte aubergineskiver med sukkerrørssirup, som er en malagueño-klassiker. Choricillos picantes con pimiento og tacos de queso con mermelada koster omkring otte og en halv euro, og et flambé af gedeost med foie, valnødder og æble lige under ti. Husets papanatas er et stort delefad af pommes frites under ostesauce med bacon og krydderier til omkring fjorten og en halv euro, og med langostinos oveni omkring sytten. Almindelige patatas fritas naturales koster omkring fire og en halv euro. Empanada argentina koster omkring tre euro og laves kun i weekenden.

Salaterne er sammensatte og tænkt som en ret for sig. Den blandede mixta med tomat, gulerod, majs og rødbede koster lige under ti euro, og hver ekstra ingrediens — tun, ansjoser eller surimi — koster en euro oveni. Husets egen "de la taberna" med mezclun, gedeost, rosiner, stegte løg og sukkerrørssirup ligger omkring elleve euro, cantábrica med ansjoser, gedeost og basilikum lige under ti, og de tungeste — ventresca af tun, den varme templada de mar med svampe og langostinos og de Carlos V med kylling, valnødder og sursød dressing — mellem fjorten og femten euro.

Hovedretterne er husets langtidsbrasede kød. Canelón argentino koster i underkanten af fjorten euro, og det samme gør den vegetariske udgave med spinat, requesón og valnødder. Carrillada, altså braiseret svinekæbe, findes i tre versioner til omkring atten og en halv euro stykket: a la moruna med kanel, svesker og mandler, al oporto med portvin og al vino tinto med rødvin. Costillas med chimichurri og hjemmelavede pommes frites ligger omkring toogtyve euro. Billigst blandt hovedretterne er estofado de ternera de Ávila med kartofler til omkring tolv euro. Derudover mørbradmedaljoner med peber lige under femten euro eller med boletussauce omkring seksten, lagrimitas de pollo a la napolitana med tomat, bacon og smeltet ost omkring elleve euro, flamenquín med skinke og ost omkring elleve, og pollo a la pizza — udbenet kylling under smeltet provoleta — lige under femten euro. Retten patatas con huevo y langostinos al pil pil, knuste æg med rejer i hvidløgsolie, koster omkring fjorten og en halv euro. To retter er forbeholdt weekenden eller skal bestilles i forvejen: codillo, altså skinkeskank, med boletussauce til omkring toogtyve euro eller med chimichurri til lige under tyve.

Fiskeafsnittet er kort og billigt. Blæksprutteringe, buchones af paneret fisk, tortitas de bacalao med sukkerrørssirup og langostinos al pil pil ligger omkring otte til otte og en halv euro, mens piquillopeber fyldt med fisk og skaldyr, gratinerede langostinos med bacon, tomat og ost og langostinos al curry med ris koster lige under ti euro. Til dessert er der to ting, begge hjemmelavede og begge omkring fem og en halv euro: tarta de queso og en chokoladefondant med vaniljeis.

Fadøl og sodavand koster omkring to og en halv euro, Alhambra Reserva Verde, tinto de verano og et glas hvid- eller rødvin knap tre euro, og en flaske Ribera eller Rioja omkring sytten. Der står glutenfri øl på kortet, og der er sød Axarquía-vin og Pedro Ximénez til desserten. Huset har ingen menú del día; der bestilles à la carte både middag og aften. Kortet bærer husets allergenklausul efter EU-forordning 1169/2011 med en række allergenikoner, og personalet har en detaljeret allergenoversigt, man kan bede om.

Cazuelas de "moja pan" — husets egen sektion

Navnet er ikke pynt. En cazuela er det flade lerfad, andalusiske køkkener serverer varme retter i, og "moja pan" betyder at dyppe brødet. Hele sektionen består af retter i sådan et fad, og det er den billigste og mest deleegnede måde at spise her på: alt ligger mellem lige under otte og omkring tolv euro.

Provoleta con especias argentinas — smeltet provoloneost med argentinsk krydderi — koster lige under ti euro, og med chorizo omkring tolv. Caracoles en salsa de almendras, snegle i mandelsauce, koster omkring ni euro, og det samme gør albóndigas, kødboller, som man kan få enten i den samme mandelsauce eller i tomat. Kylling findes i tre udgaver til mellem ni og ti euro: med bacon og fløde, med bacon og ostesauce, eller som pollo al curry med ris ved siden af. Puntas de solomillo mexicano, krydrede mørbradstumper, koster lige under ti euro, og callos, den andalusiske indmadsgryde, er sektionens billigste til lige under otte.

Bestiller I tre-fire cazuelas mellem to personer og deler en salat, slipper I under tyve euro hver. Tager I en hovedret hver med drikkevarer og dessert, skal I regne med omkring femogtyve til tredive euro pr. person.

Hvor Taberna La Cazuela ligger — José Iturbi i Bailén-Miraflores

Adressen er C/ José Iturbi 5, lokale 36, i den del af Bailén-Miraflores, som malagueños kalder Nueva Málaga. Gaden er en bred boulevard med søjlegange, og den har en hel række barer og restauranter — det er kvarterets spisegade, ikke en turiststrækning. Der er omkring to kilometer til markedshallen Mercado de Atarazanas og til María Zambrano-stationen, godt to kilometer til katedralen og til La Rosaleda-stadion, og knap tre kilometer ned til Playa de la Misericordia vest for centrum. Er du på ferie i centrum, er det en taxatur på ti minutter eller en rask gåtur — og det er præcis det, der gør stedet interessant: du kommer til at sidde blandt folk, der bor i gaden.

Er du i forvejen på jagt efter kvartersrestauranter uden for centrum, ligger der flere i samme del af byen, blandt andet El Pescaíto de Miraflores med stegt fisk i Miraflores. Resten af udvalget finder du på oversigten over restauranter i Málaga og på byguiden til Málaga.

Claudia i køkkenet og den argentinske tråd

Taberna La Cazuela drives af et par. Claudia står i køkkenet og er medejer, hun er argentiner, og hun svarer selv på gæsternes anmeldelser; hendes mand tager sig af gulvet og baren. Gæsterne nævner hende ved fornavn igen og igen, og det er usædvanligt nok til at sige noget om huset: her er ikke noget køkkenteam, der skiftes ud. Der er én, der laver maden.

Det forklarer også, hvorfor kortet har en argentinsk tråd, som man ikke finder på nabogadens tabernaer. Canelón argentino, empanada argentina, provoleta og chimichurri til både costillas, codillo og lomo er argentinsk husmandskost, ikke krydderier hentet ind for effektens skyld. Resten af kortet er derimod solidt andalusisk og spansk: carrillada, callos, croquetas, ensaladilla rusa, berenjenas con miel, flamenquín og tortitas de bacalao med sukkerrørssirup. Det er den blanding, huset lever af, og gæsterne fremhæver gennemgående, at maden smager hjemmelavet frem for restaurantagtig — noget af den slags, der tager timer at lave og derfor sjældent står på et kort i turistgaderne. Huset har ligget på José Iturbi siden midten af 2010'erne.

Sådan er der at spise — lokalet, terrassen og ventetiden

Lokalet er lille. Der er en bar og fem-seks borde indenfor, og et begrænset antal borde på fortovsterrassen udenfor, som ligger i skygge under søjlegangen — behageligt i sommermånederne, hvor Málagas eftermiddagssol er hård. Indenfor er der aircondition og musik på et niveau, gæsterne beskriver som roligt; det er ikke en råbende bar med fjernsyn.

Portionerne er store. Et tilbagevendende træk i anmeldelserne er, at én ret kan mætte to, og at man derfor bestiller for meget første gang. Det tilbagevendende kritikpunkt er ventetiden: når huset er fyldt, kan der gå længe, fordi maden laves fra bunden af én person, og personalet plejer at sige det på forhånd, når man bestiller. På travle aftener sker det, at man bliver afvist ved døren frem for sat til et bord. Vil du være sikker, så ring og reservér — huset har reservationsnummeret trykt direkte på menukortet.

Praktisk og for hvem

Der er åbent seks dage om ugen, fra klokken 12 til 16 og igen fra 19 til 23. Onsdag er lukkedag. Bemærk, at køkkenet lukker ved 23-tiden; det her er ikke et sted til sen aftensmad efter spansk mønster, og der serveres ikke morgenmad. Man kan betale kontant og med VISA og Mastercard, og huset oplyser selv, at lokalet er indrettet, så gæster med nedsat mobilitet kan komme ind.

Stedet passer bedst til den, der vil spise et rigtigt måltid frem for at snacke sig gennem en tapasrunde, og som ikke har noget imod at køre eller gå væk fra centrum for at få det. Familier og vennegrupper fylder godt i lokalet, og fordi portionerne er beregnet til at deles, fungerer det bedre for to eller flere end for en enkelt gæst. Kommer du i weekenden, er det der, empanadas og codillo er på kortet. Og kommer du første gang, er canelón argentino det sikre valg — det er den ret, flest gæster vender tilbage til.