Las Acacias Restaurant

Et espeto med sardiner over gløderne koster omkring fire euro her, og den pris har huset holdt fast, mens resten af kortet er steget. Husets egen espetero vandt fagjuryens pris ved Diario Surs Ruta del Espeto i 2024. Maden er grunden til, at terrassen er fuld hver sommeraften — betjeningen er grunden til, at karakteren alligevel ikke er højere.

Maden og menuen på Las Acacias

Køkkenet er andalusisk kystmad i sin reneste form: næsten alt kommer fra havet, og næsten alt bliver enten spiddet over gløder, friturestegt eller lagt på pladen. Kortet er tosproget med engelsk oversættelse under hver ret, og hele allergensættet står med ikoner nederst, så du kan spørge dig frem, hvis nogen i selskabet skal tage hensyn.

Espetoen er husets signatur. Espeto — kystens grillmetode — er fisk bundet på et rørspyd og stillet skråt ved siden af en båd fyldt med sand og olivenbrænde, så varmen rammer fra siden og flammen aldrig rører fisken. De fleste steder nøjes med sardiner. Her spiddes også de store fisk: pargo, urta, herrera og breca, fire brasenarter som spanierne kender hver for sig, plus jurel (hestemakrel), hel calamar og espeto de gambones, store rejer på spyd. Sardinspyddet ligger omkring fire euro, gambonespyddet omkring femten, og et spyd med salmonetes (mulle) omkring tyve.

Og så den vigtigste praktiske oplysning på hele siden: de store fisk sælges efter vægt. Pargo, urta, herrera og breca ligger omkring fyrre euro kiloet, hel calamar det samme, hestemakrel omkring otteogtyve. Oven i det kommer dagens skælfisk, som kortet udtrykkeligt beder dig spørge efter — den har dagspris. Bed om at få fisken vejet og prisen sagt højt, før den ryger på spyddet. Det er præcis dét punkt, de sure regninger på stedet handler om.

Fritura, altså pescaíto frito, er den anden søjle. Boquerones victorianos, ansjoserne fra Málagabugten, og boquerones al limón; chanquetes, de bittesmå sølvfisk; salmonetitos; adobo, marineret og friturestegt haj; tortillitas de camarones, de sprøde rejefritter; calamaritos, pulpo frito og ortiguillas malagueñas, friturestegte søanemoner, som er en ægte Málaga-specialitet og næsten ikke findes uden for provinsen. De fleste enkeltretter ligger mellem otte og femten euro. Vil du have et udvalg, findes både husets egen fritura de las Acacias med grønt i og en fritura de pescado, der regnes pr. person for omkring tolv euro.

Blandt skaldyrene sælges conchas finas, de store glatte venusmuslinger fra bugten, stykvis for lidt over tre euro — rå eller på pladen — og det samme gælder østers, zamburiñas og kammuslinger. Dertil coquinas og almejas salteadas med hvidløg, persille og hvidvin, gambas de Málaga a la plancha og gambas al pil-pil. Af forretter er berenjenas fritas con miel, friturestegt aubergine med sukkerrørssirup, den gæsterne oftest fremhæver, og der er pulpo a la gallega, pipirrana de pulpo, boquerones en vinagre og anchoas del Cantábrico pr. stk.

Rissiden er værd at kende, fordi den er billig. Paella laves kun til minimum to personer og koster mellem atten og enogtyve euro for hele panden til to, altså omkring ti euro pr. person. Der er paella mixta, de marisco, de carne og de verduras. Cazuela de fideos, en nudlegryde med fisk, og arroz caldoso, suppet ris, laves også kun til to og skal bestilles i forvejen, så sig det, når I sætter jer. Sæsonen står direkte på kortet: gazpacho og porra antequerana serveres kun om sommeren, og caldito de pintarroja, en let suppe på rødhaj, kun i sin sæson.

Der er kød til dem, der ikke spiser fisk — oksefilet, svinekotelet og kyllingebryst, alle med pommes frites eller salat og alle under tolv euro — og det gør huset nemmere med børn og blandede selskaber, end fiskekortet lader ane. Vegetarisk er der en grønsagspaella, ensalada de pimientos, tomate aliñao, aubergine med honning og en fransk omelet, men Las Acacias er og bliver et fiskehus.

Drikkevarerne holder chiringuito-niveau: en caña omkring to en halv euro, en literkande fyldt øl omkring otte, en kande sangría omkring ti en halv, og tinto de verano på både glas, kande og fadmål. Brødet er ikke gratis — det koster omkring en euro pr. person og lægges automatisk på regningen. Desserter står ikke på det trykte kort, men de findes, og de er noget af det, gæsterne roser mest, så spørg efter dem.

Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu. Regn med femogtyve til femogtredive euro pr. person, når I spiser jer gennem espeto, fritura og en flaske vin. En let frokost med et par spyd, en salat og en øl kan gøres for godt det halve.

Hvor Las Acacias ligger på Pedregalejos promenade

Restauranten ligger på Paseo Marítimo El Pedregal nummer 90, knap fem kilometer øst for Málagas centrum, i den gamle fiskerbydel Pedregalejo. Stranden lige uden for hedder officielt Pedregalejo–Las Acacias: 550 meter lang, omkring femten meter bred, mellemkornet sand, blåt flag og en fortid som stenstrand, før den blev sandet op. Promenaden foran er den ældste i Málaga og lukket for biler, så du sidder med sandet og bølgerne direkte foran bordet. Vil du kende badeforholdene, ligger de på siden om Playa de Pedregalejo, og et stykke længere øst på fortsætter kysten ved Playa de El Palo.

Kvarteret er en af de bedste spisestrækninger i Málaga. Promenaden gennem Pedregalejo og El Palo har kilometervis af chiringuitoer i træk, og længere ude ad kysten ligger El Tintero med sin råbte auktionsservering, som er en helt anden slags oplevelse. Resten af udvalget står under restauranter i Málaga. Lystbådehavnen Club Náutico El Candado ligger omkring to kilometer mod øst.

Historien bag huset og espetoen

Las Acacias skriver selv, at det har mere end fyrre år på promenaden, og huset omtaler sig som et af de steder, der er groet ind i Málagas traditionelle køkken. Navnet kommer fra akacietræerne i Pedregalejo og El Palo — den officielle strand bærer det også.

Håndværket er dokumenteret uden for husets egen markedsføring. Ved den syvende udgave af Ruta del Espeto, avisen Diario Surs årlige espeto-konkurrence, gik fagjuryens pris i 2024 til Catalin Agape, espetero på Las Acacias. Konkurrencen afgøres ved blindsmagning mellem chiringuitoer fra hele provinsen, og netop det, at fisken aldrig må røre flammen, er det, dommerne måler på. Det er en sejr i ét bestemt år og ikke et stempel, huset bærer permanent — næste udgave gik videre til et andet chiringuito — men den forklarer, hvorfor lige den grill er værd at køre efter.

Oplevelsen i dag — og hvad tallet 3,8 dækker over

Google giver 3,8 ud af 5 på baggrund af 3.412 anmeldelser, og de to tal skal læses sammen. Antallet er blandt de højeste for en restaurant i Málaga og fortæller om et hus, der sender hundredvis af kuverter gennem terrassen på en sommerdag. Karakteren fortæller, hvad der sker, når det tal presses.

Mønsteret i anmeldelserne er ret ens på tværs af sprog: grillen, den friturestegte fisk og prisen får ros, mens betjeningen deler vandene. Det, der går igen, er ventetid på at blive vist til bords midt i frokosten, bestillinger der ikke bliver skrevet ned og derfor skal gentages, og regninger der overrasker, når fisken er solgt efter kilo. Til gengæld roser gæsterne gennemgående personalets venlighed, når der er ro på — det er organisationen under pres, ikke tonen, der er det svage led. Køkkenet er heller ikke hurtigt, og det har en god grund: en fisk over gløder tager den tid, den tager.

Det giver tre konkrete råd. Kom uden for spidsbelastningen, altså før klokken to eller efter fire. Få vægt og pris på den fisk, du bestiller, før den lægges på. Og hold øje med de retter, der regnes pr. person, når I er mange.

Praktisk og for hvem — åbningstider, terrasse og parkering

Om sommeren har huset åbent fra middag til midnat; om vinteren lukkes der tidligere om aftenen, så tjek dagen i forvejen, hvis I planlægger sen middag i januar. Der er både en indendørs salón, som redder en blæsende vinterdag, og en stor terrasse ud mod vandet. Det er terrassen, folk kommer efter, og det er også den, der fyldes først. Solen går ned over bugten mod vest, så et bord i den ende sidst på eftermiddagen er den bedste plads i huset.

Huset tager imod firmafrokoster, familiefester og større selskaber efter aftale, så ring i forvejen, hvis I er mange. Til en almindelig frokost er det først til mølle. Parkering foregår i sidegaderne bag promenaden og kan være svær i sommerweekenderne; bybussen langs kysten fra centrum er tit den nemmere vej ud. Kortet er tosproget spansk-engelsk, og personalet er vant til udenlandske gæster.

Stedet passer bedst til dig, der vil have Málagakysten, som den er — espeto, fritura, en kande sangría og bølgerne et par meter væk — og som kan leve med, at et hus med over tre tusinde anmeldelser bag sig ikke serverer med urværkspræcision. Vil du have ro og et tjenerteam, der husker bestillingen uden at skrive den ned, findes der roligere adresser længere ude ad den samme promenade.