Restaurante El Cano

Conchas finas, de store flade muslinger fra Málagabugten, sælges stykvis over disken til omkring fire euro, og coquinaerne — de små sandmuslinger — er den ret, gæsterne oftest vender tilbage efter. Restaurante El Cano er en smal barrestaurant på en sidegade i Los Boliches, hvor fisken ligger i køledisken og vejes, før den ryger på grillpladen, og hvor gæsterne overvejende er spaniere fra Fuengirola selv.

Maden og menuen på Restaurante El Cano

Køkkenet er andalusisk kystmad i sin klassiske form: friture, plancha (grillplade) og et par gryderetter. Kortet er delt i pescados, mariscos, sopas, ensaladas, carnes og postres — fisk, skaldyr, supper, salater, kød og desserter — og næsten alt kan bestilles som ración eller media ración, hel eller halv portion. Portionerne er store, og den halve er som regel den rigtige, hvis I vil nå mere end én ting.

Den ret, der binder fiskesiden sammen, er fritura malagueña, det blandede friturefad med dagens småfisk, til omkring seksten euro. Ved siden af står boquerones, altså ansjoser, i tre udgaver: fritos i friture, al limón med citron og en vinagre marineret i eddike, alle omkring fjorten euro for en hel portion og under ti for en halv. Dertil kommer calamares fritos, puntillitas (bittesmå blæksprutter), salmonetitos (unge mulle) og pescadilla, den unge kulmule. Fra grillpladen kommer pez espada (sværdfisk), atún de la casa — husets tun, som mange bestiller i den klassiske malagaudgave med tomat — og ventresca, den fede tunbug, der er kortets dyreste enkeltret til omkring femogtyve euro for en hel portion. Jibia en salsa er sepia i sauce, bacalao a la riojana er klipfisk med peberfrugt og tomat, og pulpo a la gallega, blæksprutte med paprika og olivenolie, koster omkring sytten euro.

De hele fisk sælges efter vægt, og det skal du vide, før du peger på disken. Merluza (kulmule), rodaballo (pighvar), lenguado (søtunge), dorada, lubina, pargo, urta, besugo og salmonete afregnes med mellem fem og seks og en halv euro pr. hundrede gram — altså i størrelsesordenen femoghalvtreds til femogtres euro kiloet. Prisen på tallerkenen afhænger dermed helt af, hvor stor fisken er, og en pighvar til to kan let blive den største post på regningen. Spørg efter vægten, mens fisken stadig ligger på vægten.

Skaldyrene er husets stolthed. Coquinas og almejas, henholdsvis små sandmuslinger og venusmuslinger, ligger på sytten til nitten euro for en hel portion og omkring ti for en halv. Conchas finas og bolos sælges stykvis til tre til fire euro stykket, så du kan bestille tre og smage dig frem. Carabineros, de store røde rejer, og cigalas (jomfruhummer) afregnes pr. hundrede gram, mens gambas kan fås kogte, fra plancha'en, friturestegte eller al pil pil i boblende hvidløgsolie. Gambas a la plancha er den dyreste af dem, omkring treogtyve euro portionen, og de kogte ligger nærmere seksten.

Det er ikke det hele, der er fisk. Callos, kallun i krydret sauce, står på kortet året rundt til omkring ni euro for en hel portion og seks for en halv, og de har deres egne faste tilhængere blandt stamgæsterne. Sopa de marisco, den tykke skaldyrssuppe, koster omkring ti euro, gazpacho serveres i sæsonen, og huset har både en ración paella og en plato del día — dagens ret — til under ti euro. Dagens ret er stedets nærmeste svar på en menú del día, dagens menu, og den fås også som halv portion, hvilket gør den til den billigste vej ind i køkkenet. Blandt salaterne er ensaladilla rusa, den russiske kartoffelsalat, den gæsterne oftest fremhæver, og salpicón med skaldyr eller blæksprutte er den kolde sommerudgave. Kødspisere kan få entrecote af kalv til omkring tyve euro, svinekoteletter og escalope fra plancha'en, lammekoteletter stykvis til omkring tre euro og hjemmelavede albóndigas, kødboller i sauce.

Vinkortet er kort og skænkes i glas: hvidvin, rioja, ribera del duero, albariño og et sødt glas pajarete til omkring tre og en halv euro, dertil copa de fino, den tørre sherry, som mange lokale drikker til skaldyr. En caña, den lille fadøl, koster omkring to euro, og en literkande omkring ti. Desserterne er hjemlige og laves i huset: tocino de cielo, flan, milhojas med flødecreme, arroz con leche og frugt efter sæson. Spiser du hverken kød eller fisk, er det salaterne, peberfrugtsalaten og gazpachoen i sæsonen, der bærer måltidet.

Huset er lille — en kort bar, et par høje borde og to små spisestuer — og det fyldes hurtigt, så reservér, især til weekenden og til aftenservering. Et tilbagevendende punkt i gæsternes beskrivelser er, at brød, oliven og kuvert står som selvstændige poster på regningen, så læg et par euro oveni pr. person. Med en delt friture, en halv portion skaldyr, en hovedret og et glas vin lander man typisk omkring femogtyve euro pr. person. Menukortet findes også på engelsk med de samme retter og priser.

Gaden, kvarteret og vejen til El Cano

Calle Juan Sebastián Elcano løber gennem Los Boliches, den østlige del af Fuengirola, og restauranten ligger i den nederste ende af gaden, kun omkring 150 meter fra vandkanten. Det er tæt nok på, at du kan gå fra bystranden Playa de Fuengirola og op ad gaden på to-tre minutter, men langt nok fra strandpromenaden til, at huset ikke lever af forbipasserende. Lystbådehavnen Puerto Deportivo ligger godt 350 meter mod vest, og Hotel Villa de Laredo ligger under hundrede meter væk — bor du der, er El Cano bogstavelig talt om hjørnet.

Kommer du med tog, er Fuengirola station endestationen på Cercanías-linjen C1 fra Málaga og lufthavnen, og der er under ti minutters gang derfra. Bioparc Fuengirola ligger godt en kilometer nordøst, i samme bydel. Kører du i bil, skal du regne med at lede: gaderne omkring er smalle beboelsesgader med gadeparkering, og der er ikke egen p-plads. Det er en af de få praktiske indvendinger, gæsterne konsekvent nævner.

El Cano siden 1989

Selskabet bag baren, Bar El Cano S.C., blev stiftet som sociedad civil i juli 1989 og står stadig registreret som aktivt på samme adresse og med samme telefonnummer. Det er altså et hus, der har ligget i den samme gade i knap fire årtier, drevet i familieregi og med et fast personale, som gæsterne genkender fra gang til gang. Huset har aldrig lagt vægt på indretningen — der er hvide vægge, papirduge og en køledisk med dagens fisk — og netop det bruger mange gæster som argument for, at pengene ligger i råvaren.

En detalje, det er værd at kende, hvis du søger stedet frem: huset skriver selv Restaurante Elcano i ét ord øverst på menukortet, mens skilte, telefonbøger og kortprogrammer som regel fører det som Bar El Cano. Det er det samme sted, på Calle Juan Sebastián Elcano.

Et malagueño-hus i danskernes bydel

Los Boliches er den del af Fuengirola, hvor det nordiske præg er tydeligst. Der ligger en dansk købmand omkring 300 meter fra restauranten, en dansk slagter et par gader længere væk og en svensk kirke i samme kvarter — og alligevel er det ikke det, du møder indenfor hos El Cano. Klientellet er overvejende spansk, og flere gæster fremhæver netop det som kvalitetsstemplet: i en by, hvor mange køkkener er indrettet efter nordeuropæiske vaner, holder El Cano fast i malagakøkkenet uden oversættelse. Danske og øvrige nordiske gæster finder alligevel derhen, og de skriver gennemgående positivt om både fisken og betjeningen.

Det betyder også, at man skal møde stedet på dets egne betingelser. Der er ingen turistmenu, ingen billeder af retterne og ingen forklaring til hver linje på kortet, medmindre du spørger. Til gengæld anbefaler personalet gerne, hvad der er godt den dag, og flere gæster beskriver, at de bedste retter er dem, der bliver foreslået mundtligt frem for dem, der står på kortet.

Oplevelsen i dag

Det er et travlt hus, og det mærkes. Bordene står tæt, lydniveauet er højt, når der er fuldt, og serveringen går hurtigt — for de fleste gæster er tempoet en del af charmen, men et tilbagevendende kritikpunkt fra dem, der har ønsket en lang og stille middag, er, at man mærker køen efter bordet. Google-bedømmelsen ligger på 4,5 ud af 5 fra over 700 anmeldelser, og de utilfredse stemmer handler næsten altid om de samme tre ting: pladsen, tempoet og de ekstra poster på regningen. Kritikken går sjældent på maden.

Indgangen er i niveau og tilgængelig for kørestol, og huset laver mad ud af huset, hvis du hellere vil have skaldyrene med hjem til lejligheden. Køkkenet følger spansk rytme: frokosten begynder klokken et og løber til hen på eftermiddagen, og aftenserveringen starter omkring klokken otte og fortsætter til omkring halv tolv. Kommer du på nordeuropæisk spisetid klokken seks, står du foran en lukket dør. Huset har desuden en fast ugentlig lukkedag, så hør efter den, når du ringer og reserverer.

Praktisk og for hvem

El Cano er stedet for dig, der vil have friske skaldyr og hel fisk til en ærlig pris og ikke har brug for udsigt eller terrasse til det. Det passer godt til par og til mindre selskaber, der kan lide at dele raciones midt på bordet, og det er en oplagt frokost efter en formiddag på stranden eller en tur i havnen. Vil du have havudsigt, hvid dug og god plads mellem bordene, ligger der bedre valg blandt de øvrige restauranter i Fuengirola.

Ring og reservér — det er den vigtigste enkeltoplysning om huset, fordi der ganske enkelt ikke er mange borde. Bestil færre retter end du tror, du skal bruge, og suppler undervejs: portionerne er større end normalt, og halve portioner findes til det meste. Og vær opmærksom på vægtpriserne, når du vælger hel fisk fra disken — det er den ene post, der kan gøre en billig frokost til en dyr middag.