Restaurante Abanico

Abanico er både viften i husets logo og navnet på den udskæring af iberisk gris, køkkenet har bygget sit ry på — et stykke fra bovenden, som de fleste spanske kort springer over til fordel for noget mere kendt. Den kommer fra grillen med hjemmelavet kartoffelmos til atten euro, og den er en rimelig forklaring på, hvorfor 394 gæster har givet Restaurante Abanico 4,9 ud af 5 på Google.

Maden og menuen på Restaurante Abanico

Køkkenet er argentinsk med andalusisk accent, og det er værd at være præcis med, for det er ikke et espeto-og-pescaíto-hus. Der er ingen sardiner på spid og ingen friturestegt fiskefad. Til gengæld er der en rigtig parrilla, altså en trækulsgrill, og et kort, der lægger argentinske klassikere side om side med de tapas, enhver esteponero kender. Ejerne beskriver selv stedet som en argentinsk restaurant med grillet kød, tapas, salater og vegetariske retter lavet fra bunden, og det holder, ret for ret.

Kortet er bevidst smalt — omkring femogtyve retter i alt — og det er formentlig den vigtigste enkeltårsag til, at niveauet er så jævnt. Forretterne kan bestilles i to størrelser, som tapa eller som hel ración, og det er den ordning, der gør huset billigt at spise sig igennem: en tapa koster mellem tre og fire euro, en hel ración fra omkring ni til godt tretten. Empanadaen er husets visitkort og koster tre og en halv euro stykket; fyldet skifter, men pulled pork, hakket oksekød på tucumansk vis og skinke med ost går igen. Ved siden af den står croquetas de rabo, altså kroketter på oksehale, carne con tomate af langtidssimret svinekød i hjemmelavet tomatsauce, ensaladilla rusa med rejer, provoleta — grillet provolone, en argentinsk fast bestanddel — fyldte champignoner med flødeost og skinke, og berenjenas con PX, sprøde auberginestave med en sødlig reduktion af Pedro Ximénez-vin. Vil du op i pris, er der langostinos al pil pil i lerfad og mollejas de ternera, kalvebrissel, langsomt stegt til den er mør; brisselen koster knap syv euro som tapa og godt tretten som ración.

Hovedretterne er grillens afdeling og ligger fra godt tretten euro til atten. Abanico ibérico og secreto er de to iberiske svineudskæringer, den første med kartoffelmos, den anden med chimichurri og pommes frites. Vacío de ternera og entraña de ternera er argentinske oksesnit — slagside og nyretap — begge med chimichurri, og milanesa de ternera er den panerede kalveschnitzel, argentinere spiser derhjemme. Atún a la parrilla er husets ene rigtige fiskeret: en tunbøf grillet kort, så den forbliver rosa indeni, serveret med grøn salat. Er I mellem to brød, er der choripán med grillet chorizo criollo og chimichurri og en sándwich de milanesa, begge med pommes frites til omkring otte euro.

Det vigtigste at vide er, at det trykte kort ikke er hele historien. Huset kører dagens forslag uden for kortet, og de er ofte det bedste på bordet — grillet blæksprutte er husets egen erklærede stjerne uden for kortet, og gæster har fået både entrecôte og chuletón af angus ad samme vej. Spørg, hvad der er i dag, og spørg også efter dagens empanadafyld. Til dessert er der chocotorta, den argentinske lagkage af chokoladekiks, flødeost og dulce de leche, hjemmelavet ostekage med rødfrugtsauce og panqueques, altså argentinske pandekager med dulce de leche, vanilleis og chokoladesauce.

Vegetarer er faktisk godt stillet her, hvilket ikke er en selvfølge på et grillsted. Abanico de berenjena er en hel hovedret af grillet aubergine viftet ud på tallerkenen med tomatsauce, lagret ost og pommes frites, og den nævnes gang på gang af gæster, der ellers ikke spiser aubergine. Dertil kommer aubergine med Pedro Ximénez, provoleta, fyldte champignoner og to af de tre salater — gedeost med honning-sennepsvinaigrette og grillet avocado. Kortet er tosproget spansk og engelsk og bærer allergenikoner ved hver ret, så det er til at finde rundt i uden at spørge. Børn har deres egen lille menu med miniburgere, kyllingestrimler eller skinkekroketter med pommes frites til seks euro.

Huset har ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til en samlet pris, og det er værd at vide, hvis du kommer til frokost med den forventning. Til gengæld er prisniveauet i sig selv husets argument, og det er det, gæsterne skriver mest om. Brødet koster en euro ekstra pr. kuvert — et lille, men reelt tillæg, du kan takke nej til. Selskaber på otte og derover kan aftale særlige betingelser på forhånd. Til vinen anbefaler værten gerne argentinsk, og Malbec og Cabernet Sauvignon fra Bodega Norton i Mendoza står fast på listen. Regn med omkring tyve euro pr. person, når I deler tapas og drikker en øl eller en tinto de verano til, og fem og tyve til tredive, når det bliver til hovedretter fra grillen med vin og dessert.

Hvor ligger Restaurante Abanico i Estepona

Adressen er Camino del Padre Cura 8, lokale A, og det er hverken i den gamle bydel eller nede ved stranden. Huset ligger i kvarteret Balcones del Mar lige vest for centrum, cirka halvandet hundrede meter fra Esteponas rådhus, med facade og terrasse ud mod en lille, stille plads. Det er en beliggenhed, man skal opdage — der kommer ingen strøm af forbipasserende turister forbi døren, og pladsen er skyggefuld og fri for trafik.

Afstandene er alligevel kortere, end de føles. Der er omkring et kvarters gang op fra lystbådehavnen, og flere gæster fortæller netop, at de er gået op derfra efter en formiddag på markedet. Til Plaza de las Flores og den gamle bydel er der seks-syv hundrede meter, og du kan uden videre lægge et måltid her ind i en rute, der også rammer Esteponas rute af murmalerier eller Orchidarium med de tre glaskupler. Ned til strandpromenaden Paseo Marítimo er der under ti minutters gang. Der er gratis gadeparkering omkring pladsen, hvilket er sjældent så tæt på centrum, og huset er kørestolstilgængeligt.

Historien bag huset: Pablo og Ayelén

Stedet drives af parret Pablo og Ayelén, som selv fortæller historien på husets side. De kendte hinanden som børn, men blev først et par tyve år senere, da der lå et ocean mellem dem, og deres første fælles kapitel begyndte netop i Estepona. Derefter gik vejen gennem en række spanske byer og gennem arbejde på store hotelkæder og restauranter i den høje ende, hvor de lærte, hvad et fast serviceniveau kræver. Abanico er deres tilbagevenden til Estepona og deres første eget sted.

Det kan mærkes i driften. Pablo står som regel selv i salen, forklarer kortet, fortæller hvad dagens forslag er, og svarer personligt på anmeldelser — og det er den enkeltfaktor, gæsterne nævner oftest efter maden selv. Et smalt kort, der laves fra bunden hver dag, plus en ejer på gulvet, er en ret god opskrift på 4,9 i snit. Den tredje del af forklaringen er prisen: flere lokale gæster fremhæver direkte, at et sted som dette er nødvendigt i en by, hvor centrum er begyndt at tage turistpriser, og en del af dem har fundet stedet gennem lokale Facebook-grupper frem for gennem guider.

Oplevelsen på terrassen

Lokalet er lille og lyst med hvide vægge, og bagved ligger terrassen ud mod pladsen. Den er skyggefuld midt på dagen, hvilket gør den brugbar hele sommeren, og der står terrassevarmere til de kølige måneder, så udeserveringen også fungerer om vinteren. Tonen er afslappet snarere end fin, og det er et af de steder, hvor sondringen mellem frokost og siesta gerne flyder ud i en lang eftermiddag ved bordet.

Huset er udpræget børnevenligt på en måde, der er mere end en høflighedsfrase: der er højstole, en børnemenu til seks euro og et legeområde lige uden for, så børnene kan komme ned fra bordet, mens de voksne bliver siddende. Familier med barnevogn har plads. Personalet taler engelsk, kortet er tosproget, og en del af de faste gæster er nordeuropæere, der bor i Estepona dele af året.

Praktisk: åbningstider, reservation og hvem stedet passer til

Åbningsmønstret fortæller sin egen historie om huset. Der er frokostservering hver dag fra middag til klokken 17, mens aftenservering fra 20 til midnat kun køres mandag, torsdag, fredag og lørdag. Tirsdag og søndag er der kun frokost, og onsdag holder huset helt lukket. Det er en drift, der er lagt efter et kvarter, ikke efter en turistsæson, og det betyder i praksis, at du skal tjekke dagen, før du går derhen om aftenen.

Reservation er en god idé i weekenden, hvor huset er blevet svært at få bord i uden varsel, og der tages bestilling både på telefon og gennem husets WhatsApp. Kommer du en hverdagsfrokost uden for de travleste timer, er der som regel plads. Stedet passer bedst til dig, der vil spise godt uden at bruge et halvt feriebudget, til par der vil dele mange små retter, og til familier med børn. Har du derimod sat næsen op efter fisk og skaldyr med havudsigt, skal du længere ned mod vandet — her er grillen og det argentinske køkken hovedsagen, og det er netop derfor, huset er værd at gå de par hundrede meter væk fra de gennemgående gader. Flere andre spisesteder i Estepona ligger inden for gåafstand, hvis I er flere om at bestemme.