Bar Restaurante CASA PARRE

Husets egen specialitet hedder solomillo de cerdo al Parre — svinemørbrad i køkkenets egen sauce til omkring fjorten euro. Fra tirsdag til fredag kan du i stedet nøjes med husets menú del día, dagens menu, til omkring ti euro, og så er der ni forretter, ti hovedretter og seks desserter at vælge imellem. Casa Parre er et af de steder i Estepona, hvor byens egne spiser frokost, og hvor du sjældent hører andet end spansk ved nabobordet.

Maden og menuen på Casa Parre

Køkkenet er andalusisk husmandskost med tapas som omdrejningspunkt, og næsten hele kortet er bygget op om tre portionsstørrelser. Det er værd at forstå, før du bestiller: en tapa er en enkelt smagsportion, en media ración er en halv portion, og en ración er den hele, som to-tre personer kan dele. En tapa ligger typisk mellem tre og fire euro, en media ración omkring seks til syv og en halv, og en hel ración mellem ti og femten euro. Det gør det billigt at prøve mange ting, og det er præcis sådan, husets faste gæster spiser: fire-fem raciones midt på bordet, som alle langer ind i.

Kødsiden er den, huset selv fremhæver. Ud over solomillo al Parre står der cachopo de ternera, paneret kalvekød med fyld af skinke og ost, og carrillada ibérica, braiserede grisekæber, der er kogt så længe, at de falder fra hinanden. Dertil costilla barbacoa, spyd af lam, secreto og retinto-oksekød, entrecote og en chuletón til omkring atten euro, som er den dyreste ret på kortet. Til kødet vælger du sauce, og det er en hel liste for sig: pimienta med peber, roquefort, champiñón med svampe, salsa de pasas med rosiner, whisky, curry, mojo picón, chimichurri, barbacoa, bravas og alioli. De to churrascos — grillet kylling og grillet svinekød, serveret med salat og kartofler — koster omkring otte euro og er det, mange bestiller som en hel middag i stedet for tapas.

Fisken deler sig i to halvdele. Pescaíto frito, det friturestegte andalusiske udvalg, er langt: boquerones, som er ansjoser, jureles eller hestemakrel, bacaladilla, pota og chipirones af blæksprutte, puntillitas som er de allermindste blæksprutter, cazón en adobo med marineret hajkød i eddikekrydderi, chocos, gambas, merluza og abadejo — plus en fritura variada, hvor du får lidt af det hele på ét fad. Den anden halvdel er pescados a la plancha fra grillpladen: dorada, lubina, pez espada, lenguado, calamar, salmón, pulpo og sepia. De sælges til dagspris efter markedet, så der står ikke noget tal ud for dem på kortet. Spørg tjeneren om prisen, før du bestiller, hvis budgettet skal holde — det gælder også den friturestegte calamar.

Menú del día serveres tirsdag til fredag og koster omkring ti euro, drikkevarer ikke inkluderet. Forretterne er hjemmelavede gryder og supper: sopa de marisco med skaldyr, lentejas som er linsegryde, callos con garbanzos med kallun og kikærter, pisto con huevo med stuvede grøntsager og æg, estofado de pollo med kylling, sopa de picadillo, som er en klar suppe med skinke og æg, macarrones a la boloñesa, revuelto de ajetes con jamón med røræg, forårshvidløg og skinke, samt to salater. Blandt hovedretterne står bacaladilla, jureles og puntillitas side om side med svinekød i tomat, chistorra med spejlæg, svinekoteletter i salsa verde, champignoner fyldt med roquefort og to slags burgerbøf. Desserterne er af den slags, man ikke ser på turistkortene: flan med kiks, flan de queso med jordbær, arroz con leche som er risengrød med kanel, budding og banan — eller bare kaffen.

Uden for døren hænger to sorte tavler, og de er værd at læse, før du sætter dig, for de rummer det, kortet ikke har. Den ene har platos fuera de carta, retterne uden for kortet, typisk solomillo, secreto fra grillen, chuletón, cachopo, pulpo, salmón, salmonete og en ración coquinas med små muslinger. Den anden har tapas del día: almejas, boquerones al limón, pimientos de padrón, tortillita de camarones som er den sprøde rejepandekage fra Cádiz, navajas eller knivmuslinger, sardiner, gazpacho, salmorejo og kogte rejer. Huset skriver det i øvrigt selv på kortet: spørg tjeneren efter retterne uden for kortet.

Casa Parre åbner allerede om morgenen, og morgenmaden er den billigste måde at prøve stedet på. Du vælger mellem en pitufo, som er et lille rundstykke, og en mollete i lille eller stor udgave, den bløde andalusiske brødtype, og fylder den med olivenolie og tomat, manteca colorá som er krydret svinefedt, carne mechá med marineret svinekød i skiver, jamón ibérico, chorizo eller bare smør og marmelade. Den simpleste koster omkring en euro. Senere på dagen er der serranitos og montaditos, små varme sandwich til et par euro, hvis du kun skal have noget lille til en øl. Drikkevarerne er ukomplicerede: fadøl i flere størrelser fra godt en euro, husets vin i glas eller flaske, og en kort liste med Rioja og Ribera del Duero omkring femten euro flasken. Vinkortet er ikke grunden til at komme her, men det er heller ikke dyrt.

Hvor Casa Parre ligger i Estepona

Adressen, Camino del Padre Cura, lyder som om den ligger ude på landet, men det gør den ikke. Huset ligger midt i byen, i kvarteret lige bag den gamle bydel, og det nærmeste holdepunkt er parkeringshuset La Viña, som ligger omkring hundrede meter væk. Det er den store fordel ved at spise her: du kan sætte bilen i etageparkering nærmest for enden af gaden i stedet for at lede efter en plads i de smalle gader inde i centrum. Der ligger desuden en gratis grusplads endnu tættere på.

Derfra er der cirka fire hundrede og halvtreds meter til Plaza del Reloj og de brostensbelagte gågader omkring Calle Real, hvor Esteponas berømte vægmalerier og murmalerier begynder, og under fem minutters gang ned til Playa de La Rada og strandpromenaden Paseo Marítimo. Lystbådehavnen ligger godt en kilometer mod vest. Det er med andre ord en adresse, du sagtens kan gå til fra hotellerne i centrum, men som ligger et par gader inde i det almindelige Estepona i stedet for ude på den turistvendte promenade — og det er hele forklaringen på, hvorfor prislejet ser ud, som det gør.

Gæsterne, karakteren og hvad de fremhæver

Casa Parre har 4,4 af 5 på Google fra 694 anmeldelser, hvilket er et højt tal for et kvarterhus uden hjemmeside. Til gengæld er huset næsten usynligt på de internationale rejseportaler, hvor det kun har en brøkdel så mange anmeldelser. Den skævhed er selv en oplysning: gæsterne er lokale. Fire ud af fem af de anmeldelser, der overhovedet indeholder tekst, er skrevet på spansk, og resten fordeler sig på engelsk og enkelte andre sprog.

Det, gæsterne skriver om, er bemærkelsesværdigt ensartet. Forholdet mellem pris og kvalitet nævnes i omkring en tredjedel af alle anmeldelser med tekst, og kvaliteten af maden i knap en fjerdedel — de to emner fylder mere end alt andet tilsammen. Derefter kommer betjeningen: tjenerne omtales i omkring hver ottende anmeldelse, næsten altid positivt, og hurtigheden nævnes særskilt af hver tolvte. Portionsstørrelsen er det tredje tilbagevendende tema. Kritikken er til gengæld sparsom og spredt og handler oftest om en enkelt ret, der ikke ramte plet, snarere end om huset som helhed. Blandt de navngivne retter går tapasbegrebet i det hele taget igen i omkring hver femte anmeldelse, mens cachopoen, solomilloen og ensaladillaen er dem, gæsterne oftest nævner ved navn.

Stemningen svarer til det. Casa Parre er ikke et sted med udsigt eller design — det er et bar-restaurante med en terrasse under markise, plastikstole, en vitrine med dagens tapas og et personale, der kender halvdelen af gæsterne. Det er værd at vide, hvis du kommer for at få en romantisk aften; og det er præcis grunden til at komme, hvis du vil spise, hvor esteponeserne selv spiser.

Praktisk: åbningstider, prisleje og hvem stedet passer til

Huset holder lukket om mandagen. Resten af ugen er der åbent fra morgenstunden, hvor morgenmaden serveres, og videre til om aftenen. Menú del día er en hverdagsordning fra tirsdag til fredag, så vil du prøve den, skal du komme midt på dagen i ugens løb — i weekenden er der kun kortet.

Prislejet er lavt efter kystens målestok. Deler I to-tre raciones og en flaske husets vin, lander regningen omkring tyve euro pr. person, og bestiller I menú del día eller et par tapas med en øl, kommer I langt under det. De eneste poster, der kan løbe op, er fisken fra grillpladen og chuletónen, og fisken skal du under alle omstændigheder spørge om prisen på først, fordi den sælges til dagspris.

Stedet passer bedst til dig, der vil have mængde, spansk hverdagskøkken og en lav regning, og som ikke har noget imod at bestille på spansk eller pege på tavlen. Er I en gruppe, er tre-portionssystemet en gave, fordi I kan sammensætte et bord af mange små retter uden at gætte på mængderne. Har du derimod brug for et roligt bord med havudsigt, ligger de steder nede ved promenaden — se de øvrige restauranter i Estepona eller vores samlede guide til Estepona.