Bar La Antigua Estacion

Tolv nummererede tostas på sprødt pan cristal, alle til den samme pris på godt tre euro, og en kødliste, der åbner med retinto fra dehesaen. La Antigua Estación er den slags bar, hvor regningen lander helt forskelligt alt efter, om du bliver ved tapas eller bestiller oksehale til deling. Terrassen ligger midt på Plaza ABC, og pladsen fyldes af esteponeros, længe før turisterne har fundet vej ind fra strandpromenaden.

Maden og menuen på La Antigua Estación

Huset beskriver selv sit køkken som stedet, hvor det klassiske andalusiske tapeo møder originale tostas, retinto-kød og en kreativ hånd — og præcis sådan er kortet skruet sammen. Det er en bar og cafetería, ikke en restaurant med hvid dug, men kortet er langt, og næsten alt kan bestilles i den portionsstørrelse, du har lyst til. Spanske barer opererer med tre formater: tapa er den lille smagsportion, media ración den halve og ración den hele til deling, og på kødretterne er både halv og hel portion trykt på kortet.

Husets signatur er de tolv tostas, som huset kalder nuestras tostas en pan cristal. Pan cristal er det luftige, tyndskorpede spanske brød, der knækker som glas, og alle tolv koster det samme, godt tre euro stykket. De strækker sig fra det jordnære til det ret opfindsomme: nummer et er mørbrad af retinto med brie og figenmarmelade, nummer fem gedeost med kvædebrød og valnødder, nummer ti mousse af andefoie med valnødder og figenmarmelade, og nummer seks stabler klipfisk, piquillopeber, krabbe, mayonnaise, ansjos og kaviar oven på hinanden.

Kødet er husets anden specialitet, og det er retinto, der bærer den. Retinta er den oprindelige kvægrace i det sydvestlige Spanien, opdrættet på dehesaen — de åbne, stenegebevoksede græsgange i Extremadura og Vestandalusien — og kødet sælges under garantimærket Carne de Retinto. Kortet fører mørbrad på 250 gram til i underkanten af femogtyve euro, rabo de toro (braiseret oksehale) til omkring elleve euro som halv portion og omkring tyve som hel, carrillada (kalvekæber) i samme leje, en ragú af retinto lidt billigere og en brocheta, altså grillspyd, til omkring fjorten euro. En hjemmelavet burger på 200 gram med salat, tomat, løg og ost koster omkring tolv. Under otras carnes står presa ibérica de bellota og secreto ibérico — to udskæringer af den oldenfodrede iberiske gris — samt små svinefileter, lágrimas de pollo (friterede kyllingestrimler) og seks hjemmelavede kroketter med enten cocido eller oksehale. Kødretterne kommer med grønt, kartofler eller salat. Brød er ikke inkluderet: huset lægger en euro på pr. styk, og det står trykt på kortet.

Fisken deles i to lister. Under nuestro pescaíto frito ligger det friturestegte i halve og hele portioner: nationale blæksprutteringe, puntillitas (bittesmå blæksprutter), ansjoser, cazón en adobo (marineret pighaj, en klassiker fra Cádiz-kysten), rosada og choco (sepia). Her står også ortiguillas — panerede havanemoner, som er en udpræget gaditansk specialitet, og som ikke er nem at finde længere oppe ad kysten. Grillet fås filet af rød tun til omkring toogtyve euro, rosada, choco og et rejespyd til få euro stykket. Blandt de øvrige retter finder du pulpo a la gallega (blæksprutte på galicisk vis med paprika), langostinos al pil-pil og muslinger, alle omkring tolv til seksten euro for en ración.

Tapaslisten er den, de fleste ender i. Priserne ligger fra omkring to og en halv til fire og en halv euro, og udvalget blander det klassiske med noget nyere: patatas bravas eller alioli, ensaladilla rusa, salpicón de marisco, snegle i sovs, ansjoser fra Cantabrien, boquerones en vinagre, tortilla de camarones (den sprøde rejepandekage fra Cádiz) og carne con tomate. Ved siden af står albóndigas af retinto i mandelsovs, en ragú af samme kød, hjemmelavede kroketter og to slags pan bao — det dampede kinesiske bollebrød — med enten friteret blæksprutte og chilimayonnaise eller pulled pork. En tapa oliven koster en enkelt euro. Montaditos, de små sandwiches, ligger mellem to og en halv og tre og en halv euro og tæller blandt andet en miniburger af retinto og en af pattegris med gedeost og karamelliseret løg på briochebrød. Tilbehør som alioli, peber, tomat, serranoskinke eller ost lægges på for nogle få cents ekstra.

Under sugerencias, husets egne anbefalinger, ligger det mest gastronomiske: salmorejo, tartar af rød tun på regañá med trøffelmayonnaise, ajoarriero med røget klipfisk, anchoas en matrimonio (hvide og saltede ansjoser sammen) med sødet ristet peber, langostinos i panko med sweet chili, torrezno de Soria med salsa gaucha, blækspruttespyd med røget chipotle og en artiskokblomst med jamón ibérico. Der er også salater i fuld størrelse — husets egen, Antigua Estación, samler feldsalat, gedeost, kvæde, valnødder, solsikke- og græskarkerner og æble i en honning-sennepsvinaigrette. Skal I spise uden kød, kan I holde jer til gedeoste-tostas, minitortilla med karamelliseret løg, patatas bravas eller alioli, rosatomat med mozzarella og en tapa oliven.

Vinkortet er kortere end madkortet, men bedre end en bar af den her type plejer at have. Der er Rioja fra Campillo, Ramón Bilbao og Muga og Ribera del Duero fra Celeste, Pruno, Emilio Moro og Matarromera, hvide fra Rueda og en albariño fra Martín Códax, rosé fra Marqués de Riscal samt cava og champagne. Glasprisen ligger omkring tre til fire euro, flaskerne fra omkring seksten til godt tredive, og champagnen omkring tres. Hele kortet er trykt på både spansk og engelsk med forklaring under hver ret, så du ikke behøver at gætte. Der tages ikke bordbestilling — kom i stedet tidligt, hvis I er en større gruppe.

Sådan finder du La Antigua Estación i Estepona

Baren ligger på calle San Roque 40 i Esteponas nyere bydel, nord for det gamle centrum og et par minutters gang fra vandet. Facaden vender ud mod Plaza ABC, en åben, træbeplantet plads, som kommunen selv beskriver som skabt "åben mod havet" — den ligger få skridt fra strandpromenaden i Estepona og fra Playa de La Rada, byens lange bystrand. Det er ikke en turistplads: den bruges først og fremmest af folk fra kvarteret, og det er en stor del af grunden til, at stedet føles anderledes end spisestederne nede ved havnen.

Du står desuden midt i Esteponas rute af vægmalerier. På selve Plaza ABC sidder Néstor Pradas mural "Siglo XXI" fra 2013, der samler kirken Nuestra Señora de los Remedios, Sierra Bermeja, havet og markens frugter i ét billede, og på Edificio Bustamante få meter nede ad calle San Roque hænger José Antonio Barrientos' "Ilusión" fra muralkonkurrencen i marts 2020. Midt på pladsen står en skulptur på omkring tre meter af billedhuggeren Santiago de Santiago.

Stationen i navnet er en rutebilstation, ikke en jernbane

Navnet lyder som et stykke jernbanehistorie, men det er det ikke. Frem til 2013 lå busselskabet Portillos rutebilstation netop her på calle San Roque. Da stationen blev flyttet — først midlertidigt til avenida Juan Carlos I — besluttede byrådet at rive den gamle bygning ned og lægge en plads på grunden. Den blev på over 2.000 kvadratmeter, kostede omkring 200.000 euro og skulle stå færdig inden Virgen del Carmen-festen i juli samme år. Selve nedrivningen krævede særlig tilladelse, fordi den gamle station var bygget i fibercement. Pladsen fik navn efter avisen ABC på dens 110-års dag, og skulpturen i midten er rejst til ære for netop den avis.

Arbejdet var en del af kommunens forsøg på at trække initiativet "Estepona, Jardín de la Costa del Sol" ud i kvarteret omkring calle San Roque, hvor gader siden er asfalteret, beplantet og gjort mere gangvenlige. Baren selv daterer sig til 2016 i sit eget logo — altså tre år efter, at pladsen kom til. Så navnet er ikke arvet fra en stationsbygning, huset har overtaget; det er en henvisning til, hvad esteponeros stadig kalder stedet.

Terrassen og tempoet

Terrassen er stedets største aktiv og noget af det, gæsterne oftest fremhæver: en rummelig udeservering under en stor markise i teltstørrelse suppleret af store parasoller, så der er skygge det meste af dagen. Det er den slags sted, hvor et bord til seks ikke er et problem.

Til gengæld går det travlt til. Et mønster, der går igen på tværs af gæsternes omtale, er, at baren er velbesøgt, og at betjeningen på de tætteste timer bliver presset — enkelte oplever, at der går tid, før man får bestilt, mens langt de fleste roser personalet for at være hurtige og imødekommende alligevel. Vil du være sikker på et bord i skyggen, så kom lidt før den spanske frokosttid i stedet for midt i den. Stedet ligger højt på Google med 4,5 af 5 fra over 600 anmeldelser, hvilket er mange for en bar, der næsten udelukkende lever af lokale gæster.

Praktisk og for hvem

Baren holder lukket mandag og tirsdag og har åbent fra middag til omkring kl. 23 resten af ugen, lidt længere fredag og lørdag. Der tages ikke bordbestilling, og man kan få maden med hjem. Der er gadeparkering i kvarteret omkring pladsen, og selve pladsen er bilfri, hvilket gør den rolig at sidde på med børn — huset tager imod både grupper og familier.

Prismæssigt er det en af de venligste adresser i Estepona. Holder I jer til tapas, tostas og montaditos, slipper I billigt, og selv med et par raciones, en salat og vin til bordet skal I regne med noget i retning af tyve euro pr. person. Husk brødet, der lægges oveni pr. styk. Stedet passer bedst til dig, der vil spise som byens egne frem for med havneudsigt, og som vil smage retinto, oksehale og cazón en adobo uden at booke bord eller sætte en hel aften af. Vil du se, hvad Estepona ellers byder på af spisesteder, kan du gå videre til restauranter i Estepona eller til guiden til Estepona.