Chiringuito Malapesquera

Arroz de pulpo y alcachofas — ris med blæksprutte og artiskok, kogt efter bestilling og solgt pr. person med to gæster som minimum — er den ret, folk vender tilbage efter på Chiringuito Malapesquera. Espetoen ligger stadig på gløderne, men køkkenet leverer mere end en strandbar plejer, og det er dét, gæsterne skriver om. Kortet er til gengæld kort, og det er den indvending, der går igen.

Maden og menuen på Chiringuito Malapesquera

Køkkenet er andalusisk og middelhavs med fisk og skaldyr i centrum, og det holder fast i de to ting, et chiringuito skal kunne: grillen og friturekurven. Espeto de sardinas — sardiner spiddet på et rørspyd og stegt over gløder ved siden af bordene — koster omkring syv euro og er husets billigste vej til dét, folk kommer til stranden for. Ved siden af ligger gambones a la brasa, grillede kongerejer, til godt tyve euro, og lubina a la brasa, grillet havbars, der sælges til dagspris efter markedet, så prisen skal du spørge om, før du bestiller. Fritura malagueña har sin egen rubrik på kortet: boquerones (ansjoser) og calamares til omkring fjorten og en halv euro og chipirones nacionales, små spanske blæksprutter, til omkring seksten — alle tre med alioli ved siden af.

Arroces er husets anden søjle og den ret, der oftest bliver bestilt til hele bordet. De koges efter bestilling, og de sælges pr. person med to personer som minimum — det står som en fast regel på kortet og er værd at vide, hvis du er alene eller havde tænkt at dele én portion. Prislejet går fra omkring nitten euro pr. person for arroz de verduras med grøntsager op til omkring otteogtyve for arroz de pulpo y alcachofas med blæksprutte, artiskok, løg og salmorreta, den peber- og hvidløgsbase risene bygges på. Derimellem ligger arroz señoret til omkring tyve euro pr. person med rejer, chipirones og havtaske, hvor skaldyrene er pillet på forhånd, så du slipper for at have fingrene i det; arroz negro til omkring treogtyve, sortfarvet af blæksprutteblæk og serveret med bagt hvidløgs-alioli; og en gambón-ris til omkring otteogtyve med alioli rørt på skaldyrenes egen sky.

Forretterne er den mest personlige del af kortet. Porra — den tykke, kolde tomatcreme fra Antequera, en fætter til salmorejo — findes i tre udgaver: med tun til omkring ti euro, med jamón ibérico til omkring elleve og med chipirones til omkring tolv og en halv, og gæsterne nævner den næsten lige så tit som espetoen. Dyrest blandt forretterne er Tomate Malapesquera til omkring femten euro, husets egen tomatret med sæsonens tomater, jomfruolie, konfiteret bug af rød tun og negi, det japanske forårsløg. Ellers er det klassikerne i en pænere udgave: croquetas de jamón ibérico og croquetas de gambas al pil pil til omkring elleve-tolv euro, ensaladilla rusa (kartoffelsalat med tun og mayonnaise) til omkring tolv og en halv, og guacamole med tortillitas de camarones, de sprøde andalusiske rejefritter, til omkring elleve. Under snacks står to små retter, der ikke ligner resten af kortet: en calamarsandwich med hvidløgs- og limemayonnaise og friterede løg til godt ti euro, og en tuntatar-sam, en lille vietnamesisk taco med limemayonnaise og teriyaki, til under seks euro — husets billigste ret og en fin måde at begynde på.

Blandt hovedretterne står pulpo Malapesquera, husets blæksprutte, til omkring seksogtyve euro. Resten er til dem ved bordet, der ikke skal have fisk: tre smash burgere til godt tretten euro stykket — én med karamelliseret løg kogt i hvidvin, flødeost og cheddar, en amerikansk med burgerdressing, grillet bacon og cheddar, og en mexicansk med guacamole, jalapeños, nachos og cheddar, alle med pommes frites — plus tiritas de pollo, kyllingestrimler, til omkring ti euro. Ekstra kød og cheddar i burgeren koster et par euro oveni. Der er ikke en egentlig børnemenu, men kyllingestrimlerne og burgerne er dem, børnefamilierne typisk lander på.

Vegetarer kan spise her uden at nøjes med en salat: grøntsagsrisen, grillet edamame med togarashi til omkring seks og en halv euro og guacamolen dækker både forret og hovedret. Kortet nummererer allergenerne ud for hver eneste ret — fjorten numre fra gluten, skaldyr og æg til sesam, lupin og bløddyr — så du kan læse dem direkte på siden i stedet for at spørge, og der findes en engelsk udgave af kortet. Desserterne er hjemmelavede og bliver fremhævet igen og igen: to slags cheesecake, den ene med ristede hasselnødder og honning, den anden med mascarponecreme og amarenakirsebær, og en banoffee med banan, fløde, kiks og toffeesauce, alle omkring syv euro. Samlet skal du regne med tyve til tredive euro pr. person, når I deler et par forretter og en ris, og mere, hvis der kommer skaldyr eller havbars på bordet. Bordbestilling anbefales, især til frokost midt på dagen om sommeren; huset tager reservationer på telefonen, og gæsterne skriver gennemgående, at man venter, hvis man møder op uden.

Sådan ligger Chiringuito Malapesquera på stranden

Chiringuitoen står på sandet ved Paseo Marítimo de Bruselas på Playa Malapesquera, strandstrækningen i Benalmádena Costa, der begynder lige ved siden af lystbådehavnen. Bygningen er trukket ind bag et bælte af træer og er ikke let at få øje på nedefra sandet — flere gæster beskriver den nærmest som gemt væk — men fra terrassen har du vandet foran dig og strandpromenaden lige bagved. Der er få minutters gang til Puerto Marina med Sea Life Benalmádena, og hotellerne langs Avenida Antonio Machado ligger så tæt på, at de fleste gæster kommer gående; Hotel Best Triton er blandt de nærmeste, et par hundrede meter væk. Málagas lufthavn er omkring tyve minutters kørsel mod nordøst, og nærmeste togstation er Benalmádena-Arroyo de la Miel på cercanías-linjen C1 mellem Málaga og Fuengirola, halvanden kilometer inde i landet.

Et chiringuito, der har flyttet sig opad

Malapesquera er ikke et gammelt familiehus med årstal på facaden, men en moderne strandbar, der har arbejdet sig opad. Huset driver sine egne profiler under navnet Malapesquera Beach og er medlem af Aeplayas, brancheforeningen for strandvirksomheder på Costa del Sol. Tilbagevendende gæster — også nordeuropæere, der kommer igen sæson efter sæson — beskriver, at niveauet er steget mærkbart: hvor stedet før mest levede i weekenderne, er der nu godt fyldt op på almindelige hverdage, og køkkenet får ros for at lave noget mere gennemarbejdet end den sædvanlige strandmad. Det er også dét, der gør kortet atypisk for et chiringuito: en tuntatar i vietnamesisk indpakning og grillet edamame med togarashi står side om side med espetoen og porra antequerana.

Stemningen på terrassen

Hele serveringen foregår udendørs under skyggesejl og stråtag, med lyse stole, trætoppe over hovedet og udsigt til vandet fra næsten alle borde — det er den del, gæsterne giver de højeste karakterer. Musikken bliver nævnt påfaldende ofte og med tilfredshed: den kører i et lydniveau, hvor man stadig kan tale sammen ved bordet. Om eftermiddagen glider stedet over i noget, der mere ligner en bar med drinks og udsigt end en frokostrestaurant, og det er også dér, sangría og cocktails kommer ind i billedet. Hunde er velkomne på terrassen, og huset beskriver selv stemningen som familieagtig og uformel frem for stilet.

Praktisk og for hvem: åbningstider, service og priser

Malapesquera er først og fremmest et dagsted. Køkkenet kører sammenhængende hen over middagen og eftermiddagen — huset har haft åbent fra ved elleve-tolv-tiden til sidst på eftermiddagen — og uden for højsæsonen har det holdt lukket i begyndelsen af ugen, mens sommeren strækker aftenerne længere. Kommer du uden for juli og august, så ring før turen.

Servicen er stedets stærkeste kort og samtidig dens mest omtalte svaghed. Langt de fleste roser tjenerne for at være opmærksomme uden at være påtrængende og for at anbefale godt, når kortet er ukendt. Men i spidsbelastningen omkring klokken to kommer retterne ikke altid samtidigt til bordet, og risene tager den tid, de nu tager, når de koges fra bunden. Det andet tilbagevendende kritikpunkt er portionsstørrelsen i forhold til prisen: det er ikke et sted, hvor man bliver mæt af mængde, og en mindre gruppe gæster synes, det er for dyrt for det, der lander på tallerkenen. Huset ligger på 4,4 ud af 5 på Google fra over 700 anmeldelser, og fordelingen ligner præcis det billede — mange meget tilfredse og en lille, men tydelig gruppe, der er blevet skuffet på en travl dag. Det samme går igen om kortet: flere gæster ville gerne have haft flere fisk at vælge imellem, og i perioder kan en ret være udgået.

Stedet passer bedst til dig, der vil have en ordentlig frokost med fødderne i sandet uden at skulle klæde om — børnefamilier, par og små selskaber, der deler forretterne og bestiller en ris til bordet. Personalet taler spansk og engelsk. Toiletterne ligger i underetagen ad en trappe ved siden af baren, så det er værd at have med, hvis nogen i selskabet er dårligt gående. Kommer du i bil, må du regne med at lede efter gadeparkering i gaderne bag promenaden; de fleste gæster går fra hotellerne langs Avenida Antonio Machado eller fra Puerto Marina. Vil du sammenligne med resten af byens spisesteder, ligger de samlet på siden om restauranter i Benalmádena, og du finder strandene, promenaden og resten af kysten i guiden til Benalmádena.