The Boma

Husets kendetegn er en potjie: en sydafrikansk gryderet, der har stået seks timer over kul i en støbejernsgryde, og som kommer på bordet i sin egen lille potte med ris og salat ved siden af. Du vælger mellem lam og okse, og prisen ligger omkring tolv euro. Det er ikke en ret, du finder mange andre steder mellem landsbyen og kysten.

Maden og menuen på The Boma

The Boma kalder sig selv en sydafrikansk bar og restaurant, og kortet holder, hvad navnet lover. Menukortet er trykt på engelsk med spansk oversættelse ved siden af, det bærer det sydafrikanske flag og husets logo — et nguni-skjold — og det har en hel side, der kun handler om traditionelle sydafrikanske retter.

De to bærende retter dér er potjiekos og Cape Malay-karry. Potjien er den langtidskogte gryde i støbejern over kul, som huset selv forklarer på kortet, og den serveres i en lille potjie-gryde med ris og salatgarniture — lam til omkring tolv euro, okse til godt ti. Cape Malay-karryen fås med okse eller kylling til godt ti euro og har et mildt spark; huset skriver selv, at du bare skal sige til, hvis du vil have mere styrke i den. Karrytraditionen forklares på kortet med den historie, der ligger bag: cape malay-befolkningen i Kapstaden og de krydderier, den bragte med sig.

Grillsektionen er den anden søjle. Her står en argentinsk ribeye til omkring tyve euro, en hel bakke BBQ-ribben til lige under tyve euro og en halv bakke til omkring tolv, begge med hjemmelavet coleslaw, bladsalat og kartofler efter eget valg. Sauce koster tre euro ekstra, og det skal du regne med, når du bestiller: valget står mellem peberkorn, svampe og monkey gland — en sydafrikansk, let krydret barbecuesauce, som huset selv gør et lille nummer ud af på kortet. Boerewors, den grovhakkede sydafrikanske pølse, findes både som burger til omkring ti euro og som rulle til omkring otte, og kortet oversætter selv navnet fra afrikaans: boer for bonde og wors for pølse.

Husets specialiteter trækker mod Asien. Thai grøn karry fås med rejer, kylling eller grønt til henholdsvis omkring tolv, elleve og ni euro, og der er kylling wok med sesamolie og æggenudler samt pandestegt søtunge med rejer i citron-, kapers- og hvidløgssmør — begge omkring femten euro. En stor gryde muslinger til omkring fjorten euro koges enten i thaikrydderier eller i hvidvin og hvidløg.

Til at dele står hjemmelavet suppe til omkring fem euro, hvidløgsbrød til tre og fire med ost, en skål sydende gambas eller en rejecocktail til omkring tolv, en brødkurv med olier, lokale oliven og tapenade til omkring ni, kyllingeleverpaté med løgmarmelade til omkring ti og husets cheese 'n' onion — friturestegte brie-kiler med sprøde løgringe, salat og hjemmelavet chutney — også omkring ti euro.

Oven på det faste kort ligger en Chefs Summer Selection, der skiftes ud. I den aktuelle omgang står thailandske laksefiskefrikadeller, cajun-tunbøf, tandoori-kyllingespyd med naan og mynteyoghurt samt to salater med henholdsvis kylling og bagt gedeost, alle i lejet tretten til femten euro. Tidligere sæsoner har haft ting som svinebryst med Jack Daniels-sauce, gammonbøf og mac 'n' cheese, så det kan betale sig at kigge på tavlen, når du kommer.

Søndag er husets dag. Sunday roast serveres kun om søndagen og koster omkring tolv euro: oksekød, svinekød eller en halv kylling med sæsonens grøntsager, sprød svær, stuffing balls, rigelig hjemmelavet sauce og valget mellem ovnkartofler, mos eller husets kartoffelgratin. En kæmpe yorkshirebudding til deling lægges oveni for under to euro.

Huset kører ikke menú del día. I stedet er der en fast Lite Bites-sektion til omkring seks og en halv euro med blandt andet butterdejssnegle med spinat og flødeost, hjemmelavet lasagne, nachos med chili con carne og en røget makrelsalat med rødbede og peberrodsmayonnaise — den letteste vej til en frokost, hvis du ikke er sulten til en hel hovedret.

Vegetarer og veganere har deres eget kort. Der står chili med søde kartofler og kidneybønner, channa masala, linguine med broccoli og ærter, indisk grøntsagskarry og channa chat serveret i en poppadom-kurv, alle omkring ti euro, samt en thai grøn grøntsagskarry til omkring ni. Børn har deres eget kort med hjemmelavede kyllingenuggets, fiskestænger og to pastaretter mellem seks og syv og en halv euro. Desserterne koster seks euro og er hjemmelavede: honeycomb-is med sprøde karamelstykker, karamelliseret ananas med citrongelato, chokoladebrownie, omvendt blåbærcheesecake og mango shrikhand, en indisk yoghurtdessert med mascarpone og kardemomme. En ostetallerken til to koster omkring ti euro, og kaffe med likør koster fire og en halv — heriblandt en med Amarula, den sydafrikanske flødelikør.

Det meste af maden kan bestilles med hjem. Har du en allergi eller en intolerans, beder huset dig sige det til personalet; det står trykt på hver eneste side af kortet på både spansk og engelsk. Reservation er en god idé, og især til søndagsstegen.

Hvor The Boma ligger på landevejen mod Mijas

Adressen er en kilometerangivelse og ikke en gade: Avenida de Mijas km 2,5, altså landevejen A-387, der løber fra Alhaurín el Grande op over bjergryggen mod Mijas og Fuengirola. Du er cirka to en halv kilometer sydøst for landsbyens centrum, ude i det åbne landskab og ikke i et boligkvarter. Kun omkring tre hundrede meter længere ude ad samme vej ligger golfbanen Alhaurín Golf, og de to er reelt naboer.

Det betyder to ting for besøget. Terrassen ligger frit med udsyn til bjergene og det bakkede landbrugsland omkring Alhaurín — huset fremhæver selv udsigten som en af grundene til at komme — og der er parkering ved restauranten, hvilket ikke er en selvfølge i landsbyens smalle gader. Til gengæld kommer du hertil i bil. Det er et landevejshus, ikke et sted, du falder over på en gåtur gennem byen.

Historien bag The Boma

Huset skriver selv, at det har serveret mad på stedet siden 2008, og det har hele tiden været drevet under samme navn og samme sydafrikanske profil. Værtinden Lisa går igen som den, gæsterne husker, og hun står også som afsender på husets egne beskeder til gæsterne.

Navnet er ikke tilfældigt valgt. En boma er i det sydlige og østlige Afrika en indhegning — den plads, hvor man samles omkring bålet, når dagen er slut. Det er præcis den rolle, huset spiller for sit kvarter, og det er også derfor, at både logoet, flaget og forklaringerne på kortet trækker linjen tilbage til Sydafrika i stedet for at nøjes med et engelsk navn uden indhold.

Hvem spiser på The Boma

Alhaurín el Grande har en af provinsens største britiske bosætterkolonier: kommunen har omkring 26.000 indbyggere, og knap 2.750 af dem er briter. Det kan man mærke på kortet. Det er skrevet på engelsk først og oversat til spansk, søndagsstegen med yorkshirebudding er en fast institution, og retter som lasagne, gedeostsalat og cajun-tun ligger side om side med potjien. Sydafrikansk er husets hjerte, britisk er dets hverdag, og de asiatiske retter er den tredje ben, huset er blevet kendt for.

At kortet findes på både engelsk og spansk gør det nemt at bestille, hvis du kommer som dansk gæst — du behøver hverken kunne spansk eller gætte dig til, hvad der ligger i retterne, for hver eneste ret er beskrevet med sine ingredienser.

Oplevelsen i dag

The Boma har 4,5 af 5 på Google efter 743 anmeldelser, og det gennemgående i dem er ikke én enkelt ret, men kombinationen: hjemmelavet mad, en vært der kender sine gæster, og en terrasse man bliver siddende på. Huset har levende musik med jævne mellemrum, og det er en del af stedets identitet snarere end et tilfældigt indslag — lokale musikere spiller her, og aftenerne med musik er dem, huset fylder mest.

Køkkenet er åbent fra middag og ud på aftenen fra onsdag til søndag, mens huset holder lukket mandag og tirsdag. To lukkedage midt i ugen er et sigende mønster: det er et sted, der lever af weekend og af faste gæster i nærområdet, ikke af gennemkørende turisttrafik.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Regn med tyve til tredive euro pr. person for mad, hvis du tager en forret eller en dessert med. Der tages kort, der er wi-fi, og lokalet er kørestolstilgængeligt. Maden kan bestilles med hjem, men huset kører ikke udbringning.

Stedet passer godt til dig, der vil have noget andet end tapas og fritura en aften på Costa del Sol, og til børnefamilier, der har brug for et rigtigt børnekort og plads til at parkere. Vil du have søndagsstegen, skal du komme om søndagen og helst have reserveret. Vil du prøve det, huset egentlig er sat i verden for, så bestil potjien eller Cape Malay-karryen — og bed om den ekstra chili, hvis du kan tåle den.

Vil du have kontrasten en anden dag, holder Restaurante Venta Los Morenos den spanske venta-tradition i live i samme kommune, og resten af udvalget finder du på oversigten over restauranter i Alhaurín el Grande.