Sacay Beach - Restaurante y Chiringuito en primera línea de playa en Marbella

Fiskeafsnittet på kortet slutter med en linje, der siger meget om huset: alle fisk kan serveres som espeto. Din pighvar eller din blæksprutte kan altså komme spiddet over gløderne i stedet for på panden, og sardinspyddet er samtidig det billigste, der overhovedet står på kortet — omkring otte euro. Sacay Beach er en chiringuito, altså en strandrestaurant, på Playa del Cable i Marbella, hvor køkkenet er andalusisk og bygningen balinesisk.

Maden og menuen på Sacay Beach

Huset beskriver selv sit køkken som middelhavs- og fiskerkøkken, og kortet holder linjen: ris, friturestegt fisk, skaldyr, espetos og grillmad. Risretterne er tyngdepunktet, og de bestilles pr. person med mindst to personer. Der er paella de marisco med skaldyr, paella negra farvet af blæksprutteblæk og serveret med alioli, den blandede paella mixta med kylling og skaldyr, arroz del señorito, hvor køkkenet har pillet alle skaller og ben fra på forhånd, og fideuá de marisco, som er den samme ret lavet på korte nudler i stedet for ris. De ligger alle omkring sytten til atten euro pr. person. Vil man højere op, findes arroz caldoso — den suppeagtige, våde ris — med hummer eller med carabinero-rejer, og den sælges til dagspris.

Espetoene er den anden grundpille. Sardinspyddet er klassikeren og det billigste, men køkkenet spidder også guldbrasen og havbars i stykker på fire til fem hundrede gram, blæksprutte på et halvt kilo, gambones og pighvar. Den grillede blæksprutte har en fast pris omkring syvogtyve euro, mens de øvrige hele fisk sælges efter vægt til dagens pris — det samme gælder dagens fisk fra auktionshallen, pescado de lonja, som man må spørge om ved bordet. Vil man have fisken på anden vis, kan havbars og guldbrasen fås grillet, bagt eller i saltskorpe, og der er tunge, sværdfisk, laks og tunryg på panden. Både i saltskorpen og på panden følger sauterede grøntsager og kartofler med, uden at man skal bestille dem særskilt.

Friturafsnittet er der, hvor mange gæster lander. Fritura malagueña, den blandede fiskefritur, sælges til to personer, og ved siden af den står ansjoser med citron, adobo — pighaj marineret i eddike, hvidløg og spidskommen — puntillitas, som er de helt små babyblæksprutter, og hele nationale calamares. Blandt de varme forretter finder man croquetas de marisco med stegte løg, buñuelos de bacalao, gambas pil-pil vendt med tequila og parmesan, huevos estrellados med skinke og padrón-peberfrugter, pulpo a la gallega og friterede auberginer med sukkerrørssirup. De kolde forretter trækker mod det lettere: ensaladilla rusa med kejserrejer, tartar af laks eller tun med avocado, ventresca — tunbugen — med tomat og appelsinvinaigrette, og husets egen Sacay-salat med palmehjerter, majs, asparges og avocado. Kødsiden er kortere og mere forudsigelig: mørbrad og entrecote fra grillen eller med peberssauce, spyd af svinemørbrad og to burgere, alle serveret med kartofler, grøntsager eller stegte peberfrugter.

En ting, der er værd at vide, før regningen kommer: brød og smør er ikke inkluderet, men står som en selvstændig post på kortet til halvanden euro. Til gengæld er der morgenmad fra kortet åbner — ristet brød med tomat og olie, tostada a la catalana med serranoskinke og manchego, avocado med frisk ost eller røræg — og en rigtig børnemenu med kyllingenuggets, paneret kyllingeschnitzel og mini-skinkekroketter. Den blandede sandwich med pomfritter serveres kun om eftermiddagen, hvilket står trykt på kortet. Desserterne er hjemmelavede, med cheesecake, brownie med is, varm æbletærte og crêpes, og at portionerne er store er noget af det, gæsterne gennemgående nævner både om desserterne og om resten af kortet.

Alt på kortet står på både spansk og engelsk, og hver eneste ret er mærket med allergenikoner for gluten, laktose, æg, fisk, skaldyr, bløddyr, sennep og flere. Det vegetariske udvalg er til gengæld tyndt — tomatsalat med hvidløg og oliven, aubergine med sukkerrørssirup, mango- og avocadosalaten og den lune gedeostesalat er nogenlunde, hvad der er, og paellaen med grøntsager er lavet med kylling. Fra baren er der fadøl til omkring to euro, glutenfri øl på flaske, sangría og tinto de verano i kander, cocktails omkring ti euro og alkoholfrie cocktails lidt under. Bordbestilling sker gennem formularen på husets egen side eller på telefonen, og huset gør selv udtrykkeligt opmærksom på, at en anmodning først er en reservation, når de har svaret tilbage.

Sådan ligger Sacay Beach på Playa del Cable

Adressen er C/ Tales de Mileto ved kilometer 1,68, og huset står i første række på sandet, halvanden til to kilometer øst for Marbellas centrum. Playa El Cable er en af de mest besøgte strande i byen: godt 1.250 meter fint, hvidt sand med Blåt Flag og kommunens Q for kvalitet, træbroer ud over sandet, brusere og toiletter — og et stort gratis parkeringsområde få meter fra vandet, hvilket er sjældnere i Marbella, end man skulle tro. Vestpå ligger fiskerihavnen og Playa de La Bajadilla, østpå fortsætter kysten mod El Pinillo. Strandens navn stammer fra resterne af et udskibningsanlæg fra 1957 — kablet — der lastede malm fra Peñoncillo-minen ud til skibene, og fundamentet ligger der stadig. Kommunen driver desuden en ordning med assisteret badning i amfibiestole på stranden i sommermånederne; den skal bestilles i forvejen.

Bali på en andalusisk strand

Sacay er ikke en tilfældig strandbar, der er vokset ud af en badebro. Huset blev tegnet i 2019 af det Marbella-baserede arkitektstudie, der i dag hedder OLAUT, som et samlet anlæg på 275 kvadratmeter, halvt restaurant og halvt beach club. Indgangen er lagt med fliser og mosaikker i petrolgrønt og hvidt, og de håndskårne træskulpturer, der bærer rummet, er købt hos en håndværker i det sydøstlige Indonesien og fragtet til Spanien. Hovedrummet har glasvægge fra gulv til loft på begge sider, som kan åbnes helt, så det ikke lukker gæsten inde væk fra stranden, men lader den komme ind. Terrassen ligger under en specialbygget pergola af hele træstammer og naturfarvede solsejl, og ude ved vandkanten står solsengene under tropiske parasoller. Ideen var udtrykkeligt at trække den indonesiske jungle og dens håndværk ned på den andalusiske strand i stedet for at gentage den sædvanlige chiringuito-skabelon.

Navnet hører med til den historie. Huset forklarer selv, at Sacay betyder øje, og at det skal forstås som det øje, der ser alt — fyret, der holder øje med havets bevægelse, solnedgangene og gløderne under espetoene. Logoet er derfor et ansigt med fjerkrone og to store, åbne øjne, og det går igen på alt fra menukortet til skiltningen.

Solsenge, livemusik og fester

Sacay fungerer som beach club om dagen og som restaurant hele vejen igennem. Solsengene langs vandkanten kan lejes, og man behøver ikke spise for at bruge dem, men de fleste gør begge dele. Huset lægger selv vægt på livemusikken mellem palmerne på linje med maden, og der har gennem årene været koncerter med spanske navne på scenen. Det er også et sted, folk lejer til noget: fødselsdage, polterabender, kønsafsløringsfester og familiemiddage efter kommunion står på husets egen liste over, hvad de holder. Udsigten er den samme hele vejen — vestvendt langs kysten, hvilket er grunden til, at solnedgangen er det tidspunkt, flest gæster fremhæver.

Oplevelsen på Sacay — og det, gæsterne er uenige om

Sacay Beach står til 3,9 af 5 på Google fra over 600 anmeldelser, og det tal er lavere, end både køkkenet og beliggenheden lægger op til. Grunden er værd at kende, før man tager derned, for karaktererne er usædvanligt delte: en stor gruppe giver topkarakter, og en mindre, men tydelig gruppe giver bundkarakter. Der er næsten ingen midte.

Rosen samler sig om det samme hver gang — risretterne, friturituren, espetoene, portionsstørrelserne og udsigten. Kritikken samler sig lige så konsekvent ét sted, og det er servicen, når huset er fuldt. Det, der går igen, er ventetid: lang tid mellem retterne, drikkevarer der ikke kommer, og en oplevelse af, at bordene ikke bliver holdt øje med, når terrassen er pakket. Nogle gæster oplever desuden dele af personalet som kort for hovedet. Det er ikke maden, der bliver kritiseret — flere af de hårdeste anmeldelser roser udtrykkeligt retterne og skælder ud over alt det andet. Mønsteret er tydeligst i højsommeren og i frokosttimerne, og de nyeste anmeldelser trækker opad igen.

Det giver et par konkrete råd. Kom uden for spidsbelastning, altså til tidlig frokost eller sen eftermiddag frem for klokken to en lørdag i august. Bestil hele bordets mad på én gang frem for i etaper. Og regn med, at en ris tager sin tid uanset hvad, fordi den laves fra bunden pr. bestilling.

Praktisk og for hvem

Sacay har åbent hver dag fra formiddag til sen aften, og køkkenet kører hele vejen igennem, så man kan lige så godt komme til morgenmad klokken elleve som til middag ved solnedgang. Prislejet ligger, hvor et beach club-køkken i Marbella typisk ligger: regn med omkring tredive euro pr. person, hvis I deler en forret og tager en risret med en øl til, og noget mere, hvis I går efter hummer, carabineros eller hele fisk til dagspris. Det er billigere end de store klubber ved Puerto Banús og dyrere end en hverdagsbar inde i byen.

Stedet passer bedst til den, der vil bruge en hel dag på stranden og spise ordentligt undervejs — børnefamilier har både børnemenu og sandet lige uden for terrassen, og par kommer for solnedgangen. Har man travlt eller kun en time til frokost, er det ikke stedet. Parkeringen er den letteste del af turen: der er et stort gratis areal bag stranden, og derfra går man ned ad træbroerne. Vil man sammenligne med andre spisesteder i byen, før man vælger, ligger de her: restauranter i Marbella.