RESTAURANTE MARBELLA PATIO

Patioen bagest i huset ligger klods op ad den gamle bymur fra Marbellas castillo. Den er glasoverdækket, og taget lukker automatisk, når det begynder at regne, så en byge ikke flytter selskabet indenfor midt i middagen. Køkkenet er andalusisk med en moderne kant: ajoblanco malagueño med grønt æbleis og druer, andeconfit vendt i Málaga-vin med rosiner og svesker, og et rabo de toro — braiseret oksehale — efter den traditionelle opskrift. Og så en detalje, det er værd at kende på forhånd: tapas og raciones serveres kun indtil klokken 19.30.

Maden og menuen på Marbella Patio

Huset beskriver selv sit køkken som traditionelt andalusisk med moderne strejf, og kortet holder, hvad beskrivelsen lover. Der er to måder at spise her på, og de er adskilt af klokkeslættet. Frem til 19.30 kan du blive ved tapas og raciones, og det er den billigste og mest afslappede vej ind i huset. De traditionelle tapas ligger fra omkring to og en halv til fire og en halv euro stykket: boquerones en vinagre (ansjoser i eddike), hjemmelavede croquetas, albóndigas de ternera (kalvekødboller), ensaladilla rusa med tun, arroz del día (dagens ris) og montaditos med svinemørbrad eller kylling. Har du svært ved at vælge, sender køkkenet en bakke med seks af husets traditionelle tapas ud til omkring femten euro. Ved siden af står en decideret vegetarisk tapasafdeling med tortilla española, patatas bravas, spinatkroketter, piquillopeber fyldt med grøntsager og en vegetarisk ris — også den fås som bakke med seks stykker.

Under overskriften especialidades ligger husets egne småretter, som er dér, den moderne kant tydeligst viser sig: en tako med kylling i Madras-karry, en tosta med Bismarck-sild og yoghurtsauce, og en tosta med piquillopeber og ventresca de caballa, altså makrelbugen, som er den fedeste og mest smagfulde del af fisken. Vil man have mere på bordet, går man op i raciones til fra omkring tretten til godt tyve euro: gambas al pil-pil, boquerones fritos al limón (friturestegte ansjoser med citron), laksetatar på russisk salat, konfiterede artiskokker med soltørret tomat og foie, samt jamón ibérico de cebo de bellota skåret i hundredgramsportioner.

Efter 19.30 er det à la carte-kortet, der gælder, og det er bygget som et klassisk spansk restaurantkort. Blandt forretterne står et blandet fad med otte cremede kroketter i fire fyld — skinke, ost, kylling og boletus — friterede calamares, og en grillet artiskokblomst med ibericoskinke, der sælges pr. stykke. Salaterne rummer to retter, huset har opkaldt efter sig selv: Marbella Patio med kammuslinger, langustiner og mangovinaigrette, og en timbal med courgette, aubergine, karamelliseret and og andefoie. De kolde supper er de rigtige andalusiske — gazpacho andaluz, salmorejo cordobés og den malagueñiske ajoblanco af mandler og hvidløg, som her får selskab af grønt æbleis og friske druer.

Risretterne fortjener et ord for sig, for de er husets mest bestilte. Paella de marisco y pescado, paella de pollo y chorizo, arroz negro med blæksprutte, muslinger og langustiner samt en vegetarisk paella står alle på kortet — og de er prissat pr. person, så du kan bestille paella til én. Det er ikke en selvfølge på kysten, hvor paella som regel kræver mindst to. Prisen ligger omkring tyve euro pr. person. Ved siden af dem står to risotti, den ene med jomfruhummercreme, langustiner og gambón, den anden med boletus og braiseret græskar.

Fiskekortet trækker på lokale og vilde arter: lubina a la espalda (havbars flækket og grillet med skiveskåret hvidløg og guindilla), en ovnbagt lubina i husets egen version med kartofler, løg og peberfrugt, vild corvina med fennikel, vild søtunge og en grillet blæksprutteklo på kartoffelpuré med sød pimentón de la Vera. De ligger fra godt tyve til knap tredive euro. Kødet kalder huset selv carnes de proximidad, altså kød fra nærområdet, og her finder du rabo de toro med karamelliseret æble, oksemørbrad med andefoie- og champignonsauce, entrecote på grill, en oksetatar skåret i hånden og et cochinillo a la segoviana — ovnstegt pattegris efter castiliansk tradition — som er kortets dyreste ret til omkring tredive euro. Går man lettere til værks, er der en burger på oksekød til omkring atten euro og en kylling i rød karry.

Børn har deres eget kort med burger, kyllingenuggets, spaghetti i tomatsauce, kalveschnitzel, fiskepinde og to pizzaer, alt sammen fra omkring seks til godt otte euro. Desserterne er hjemmelavede og ligger omkring syv euro: mousse af hvid og mørk chokolade, ostekage på coulis af røde bær, brownie med valnødder og vaniljeis, husets æbletærte og en citronsorbet med cava. Vil du have den voksne udgave, hedder den coronel og er citronsorbet med vodka.

Vinkortet er større, end huset ser ud til. Husets egen vin koster omkring fire euro glasset og fra omkring femten euro flasken, og derfra går listen op gennem Rioja, Ribera del Duero og Rueda til albariño fra Rías Baixas og godello fra Ribeira Sacra. Bemærk især en rød coupage fra D.O. Ronda, altså vinmarkerne i bjergene halvanden times kørsel oppe bag Marbella — det er den flaske at bestille, hvis du vil drikke lokalt. Sangria fås som glas, halv liter og kande i tre udgaver, herunder én på cava, og cocktailkortet rummer både en Marbella Sunrise og en champagnecocktail med husets navn samt fire alkoholfrie varianter.

Af hensyn ud over den vegetariske afdeling fører huset glutenfrit brød, der på kortet står mærket som særligt til cøliakipatienter, og kortet oplyser allergener efter EU-forordning 1169/2011. To ting er værd at vide, før regningen kommer: alle priser er med moms, og brød og olivenolie koster ekstra og lægges altså oven i. Reservation anbefales — huset har ikke mange borde, og især i patioen bliver de bestilt.

Hvor Marbella Patio ligger i Marbellas casco antiguo

Adressen er Calle Virgen de los Dolores 4, en smal gade i Marbellas gamle bydel, der løber bagom sognekirken. Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación ligger kun tyve meter væk, og den appelsintræsbeplantede Plaza de los Naranjos er godt hundrede meter derfra. Det er en gågadedel af byen, så du kommer til fods de sidste minutter uanset hvad. Alameda-parken og Avenida del Mar med Dalí-skulpturerne ligger under tre hundrede meter mod syd, og går du videre samme vej, står du ved Playa de La Bajadilla efter omkring ti minutter. Kombinationen af eftermiddagstapas her og en tur ned til stranden bagefter er nem at få til at hænge sammen. Flere andre af Marbellas restauranter ligger inden for samme kvarter, men de færreste af dem har mur fra 1500-tallet i ryggen.

Huset, patioen og muren

Marbella Patio har ligget på adressen siden 1980, og lokalerne er ældre endnu. Både restauranten selv og Andalusiens officielle turismeportal beskriver bygningen som et gammelt palacete fra 1500-tallet, der ligger op ad murene fra byens gamle castillo. Det er netop den mur, patioen er bygget omkring: gården er lukket med glas for at bevare murværket, og loftet kan lukkes automatisk, når vejret slår om. Derfor fungerer patioen hele året og ikke kun i sommerhalvåret — en forskel, der betyder noget i en by, hvor mange terrasser står tomme fra november til marts.

Huset kalder selv sig det eneste i Marbella med en patio direkte op ad slotsmuren, og det er svært at finde en anden adresse i den gamle bydel, hvor bymuren er en del af spisesalen. Indenfor er indretningen holdt i klassisk andalusisk stil, enkel snarere end pyntet. Ejeren Pedro står selv i restauranten og svarer på gæsternes anmeldelser under sit eget navn, og det præger tonen: gæsterne nævner ham ved navn igen og igen, og det er hans runde ved bordene, der oftest bliver fremhævet.

Sådan opleves Marbella Patio i dag

Stedet står med 4,3 af 5 fra 565 anmeldelser på Google, og fordelingen bag tallet er værd at forstå. Det, der går igen på tværs af portalerne, er servicen, den familiære tone og selve patioen — mange gæster kommer tilbage flere gange på samme ferie eller år efter år, og en del beskriver stedet som deres faste adresse i Marbella. Paellaen er den ret, der nævnes klart oftest, efterfulgt af gambas al pil-pil og rabo de toro.

Det tilbagevendende kritikpunkt er prisniveauet. En mindre gruppe gæster synes ikke, at regningen står mål med portionerne, og nogle af dem bruger ordet turistfælde om beliggenheden midt i den gamle bydel. Det er en reel indvending: kortet er ikke billigt målt på andalusisk gennemsnit, og hovedretterne ligger på niveau med det, kysten tager i højsæsonen. Til gengæld er tapaskortet frem til 19.30 markant billigere end à la carte-kortet, og bestiller du tapas og en ración eller to, lander du typisk omkring femogtyve euro pr. person. Går du efter forret, hovedret, dessert og vin fra kortet, skal du snarere regne med fyrre til halvtreds euro pr. person.

Huset er godt til børn. Der er både børnekort og høje stole, og gæster med små børn fremhæver, at personalet tager sig af dem. Der er fri wifi, fuld bar, og kort — også American Express — tages imod.

Praktisk: reservation, tidspunkter og parkering

Marbella Patio tager imod bordbestillinger online gennem sit eget bookingsystem, hvor du kan booke op til tyve personer ad gangen; er der optaget, kan du skrive dig på venteliste. Frokostservicen kan bookes fra 12.45 til 17.00, og aftenservicen fra 17.15 til 23.00, med et kvarter mellem hvert tidspunkt. Søndag er lukkedag — det gælder både husets eget bookingsystem og de åbningstider, portalerne fører. Vil du sidde i patioen, så bed om det, når du bestiller.

Kom tidligt, hvis du er ude efter tapasprisniveauet: køkkenet skifter til det store kort klokken 19.30, og det er dét, der afgør, hvad aftenen kommer til at koste. Vil du have den roligste oplevelse, er frokosten midt på ugen bedre end lørdag aften, hvor både lokale og turister fylder gaden.

Du kan ikke parkere ved døren — Calle Virgen de los Dolores ligger i den bilfrie del af casco antiguo. Nærmeste løsning er de underjordiske p-huse i udkanten af den gamle bydel, blandt andet ved Plaza de la Victoria og ved Plaza de los Naranjos, hvorfra der er få minutters gang. Menukortet findes på både spansk og engelsk, og personalet klarer engelsk uden problemer, så du behøver ikke spansk for at bestille. Stedet passer bedst til par og familier, der vil spise andalusisk mad i historiske rammer uden at skulle klæde sig på til det — og til regnvejrsdage, hvor patioen stadig er en mulighed.