Restaurante Casa Eladio

Tre linjer på kortet står under overskriften Tradicionales de la Casa desde 1965: iberisk bellota-skinke fra Valle de los Pedroches, seks croquetas og hvide Marbella-rejer i hvidløgsolie. Resten er barnebarnets køkken — tunnakke ved lav temperatur, kannelloni af gråand med foie og trøffel, pighvar med ristet blomkål. Casa Eladio er stedet i den gamle bydel, hvor den samme familie har stået i køkkenet siden 1965, og hvor tredje generation har flyttet huset fra folkelig spisestue til smagsmenu uden at smide de tre gamle retter ud.

Maden og menuen på Restaurante Casa Eladio

Køkkenet tager udgangspunkt i det andalusiske opskriftsforråd og i råvarer fra kysten og bagbygden, og vægten ligger tydeligt på havet, suppleret af den iberiske bellota-gris. Blandt forretterne (entrantes) er tartar de atún rojo, rå rødtun med ajoblanco malagueño — den kolde, hvide mandelsuppe fra Málaga — samt spæde skud og mango. Gamba blanca de Marbella er de lokale hvide rejer serveret med en sauce kogt på deres egne hoveder, syltet forårsløg og ají amarillo, den milde gule chili. Dertil kommer pez limón acevichado, en ceviche af gulhalemakrel med citruscreme af vild fennikel og aloreña-oliven fra Álora, samt albóndigas de rabo de toro, frikadeller af oksehale glaseret i deres egen krydrede sky med misoløg og anisfersken. Tataki de ventresca er den fede tunbug fra grillen med ristet pisto, og canelón de pato azulón er gratineret kannelloni af gråand med foie mi cuit og trøffel. Flor de apio nabo, en blomst af knoldselleri med salviesmør og en hjemmelavet barbecuesauce på dadler og sort hvidløg, er kortets tydeligste grøntsagsret.

Blandt hovedretterne (principales) er fisken i overtal: morrillo de atún rojo, tunnakken tilberedt ved lav temperatur, rodaballo (pighvar) med ristet blomkål og en salt crumble af hasselnødder, basilikum og sukkerrørssirup, lubina (havbars) med pastinak og en klæbrig gryde af blæksprutte og klippefisk, samt rape — havtaske — i gazpachuelo malagueño, den varme Málaga-suppe jævnet med mayonnaise og kartoffel, her med Viña AB-sherry. Der er også en pescado del día, dagens fisk, og det er værd at spørge til, hvad der er kommet ind. På kødsiden står presa ibérica fra grillen, pichón de Bresse med boghvederisotto, glaseret paletilla de cordero lechal (bov af mælkelam) og carrilleras de cerdo ibérico confitadas en manteca colorá, altså grisekæber konfiteret i den røde, paprikakrydrede fedt, der er en klassiker i andalusiske hjem. Tilbehør bestilles separat: grillede sæsongrøntsager, Robuchón-kartoffelmos med trøffel eller pommes frites.

Prislejet ligger, hvor et gastronomisk hus i Marbella ligger. Forretterne går fra omkring tyve euro for sardin- og sellerietterne til godt tredive for andekannellonien, hovedretterne fra knap tredive til lige under fyrre euro, og tilbehør koster under ti euro. En forret og en hovedret lander dermed omkring tres euro pr. person, før drikkevarer. Huset oplyser selv, at priserne er inklusive moms, og at retterne kan ændre sig efter sæson og tilgængelighed. Vær opmærksom på, at brød, olie og en indledende snack afregnes særskilt med tre og en halv euro — det er husets eget servicio de pan, aceite y aperitivo, og det står med småt nederst på kortet.

Smagsmenuerne Esencia og Caminos del Sur

Den egentlige anledning til at komme her er de to smagsmenuer, og de bærer navnene Esencia og Caminos del Sur. Den korte, Esencia, er tolv serveringer — fem snacks, tre mellemretter, en hovedret, to desserter og til slut mignardises — og koster firs euro. Den lange, Caminos del Sur, er atten serveringer med otte snacks, fire mellemretter, to hovedretter og tre desserter, og den koster godt hundrede euro. Begge indledes med husets langtidshævede brød og to jomfruolivenolier, og snacksene serveres sammen med en manzanilla pasada en rama fra Sanlúcar. Vil man have vin til hele forløbet, koster den korte menu med vinmenu omkring hundrede og femogtredive euro og den lange omkring hundrede og firs — altså mellem halvtreds og femoghalvfjerds euro oveni for maridajen. Køkkenet skifter menuerne ud løbende: den nuværende udgave rummer blandt andet en steak tartar af retinto-kød på butterdej, en gilda andaluza af melon, vermouth og ansjos, og som afslutning en milhoja af malagueñiske mandelfliser med hasselnøddepraline og gammel Pedro Ximénez.

To ting skal man vide, før man reserverer. Smagsmenuen serveres kun til hele bordet, så alle skal være enige, og huset beder om at få besked på forhånd om allergier og intolerancer. Menuerne kan i øvrigt forudbestilles og betales gennem husets egen webshop, hvor de også sælger gavekort, og hvor en bestilling kan afbestilles indtil en uge før. Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost, og det er værd at vide, hvis man går forbi i middagsstunden og forventer et billigt tretrinsmenukort — det findes ikke her, hverken på kortet eller i noget, gæsterne beretter om. Bordbestilling anbefales; huset tager reservationer via sin egen hjemmeside og over telefonen.

Hvor Casa Eladio ligger i Marbellas gamle bydel

Adressen er Calle Virgen de los Dolores 6, en smal, brolagt gade midt i det gamle Marbella, få minutters gang fra Plaza de los Naranjos og lige om hjørnet fra Marbellas gamle sognekirke Iglesia de la Encarnación. Hele kvarteret er gågade, så man kommer til fods. Den nemmeste fremgangsmåde er at stille bilen i en af p-kældrene nede ved Alameda-parken og Avenida del Mar og gå de sidste fem minutter op gennem de hvide gader. Fra restauranten er der cirka en kilometers gang ned til strandpromenaden og videre vestpå til Playa La Fontanilla, så en frokost her kan sagtens kombineres med en eftermiddag ved vandet.

Tre generationer Cabello siden 1965

Huset blev grundlagt i 1965 af Eladio Cabello Serrano og var i begyndelsen en casa de comidas — en folkelig spisestue, der efter familiens egen beskrivelse serverede dagligt menukort for over 300 mennesker om dagen. I 1979 overtog sønnen José Eladio Cabello Santaella, og under ham blev stedet gradvist til en egentlig restaurant med traditionelt køkken. Tredje generation, Carlos Cabello Jiménez, tog over i 2017 efter en uddannelse på kokkeskolen La Cónsula i Málaga og flere år i andre spanske køkkener; han peger selv på Daniel López fra Kokotxa i San Sebastián som den kok, der har præget hans måde at tænke mad på mest. Den 8. april 2017 åbnede et ombygget Casa Eladio, og siden har broderen Jose Eladio Cabello Jiménez også været en del af driften. Den sektion på kortet, der hedder Tradicionales de la Casa desde 1965, er husets egen bro mellem de tre generationer.

Michelin-anbefalingen og hvad gæsterne fremhæver

Casa Eladio står i dag opført i Guide MICHELIN som anbefalet restaurant — altså med i guidens udvalg, men uden stjerne — og guiden fremhæver netop rødtunstartaren med ajoblanco. På Google har huset 4,3 af 5 fra 486 anmeldelser. Ser man på et større, dateret udsnit af anmeldelserne, tegner der sig et mønster, som er værd at kende, før man booker.

De gæster, der selv bringer Michelin på banen i deres anmeldelse, giver markant lavere karakterer end de øvrige, og de deler sig skarpt: omtrent lige mange giver topkarakter og bundkarakter. Det ligner en forventningsafstand snarere end en dom over køkkenet — kommer man for at få en stjernerestaurant, kan man blive skuffet, og kommer man for at få velfremstillet andalusisk mad i en lille sal, bliver man det sjældent. Karakteren har desuden ligget lavere i de seneste fire år end i tiden før, med en let bedring i det seneste år; hvorfor, kan ikke afgøres af kilderne. Spanske gæster giver gennemgående lidt højere karakterer end de engelsksprogede, og spanske og engelske anmeldelser fylder omtrent lige meget — det er hverken et rent turiststed eller et rent lokalt sted, men et hus, hvor marbellier og tilrejsende sidder om hinanden.

De tilbagevendende roser handler om betjeningen, om smagsmenuen og om croquetaerne og de grillede iberiske udskæringer. De tilbagevendende kritikpunkter er få, men konsekvente: portionsstørrelsen på à la carte-retterne og ventetiden mellem serveringerne trækker begge gennemsnittet ned dér, hvor de nævnes. Vinen fylder meget i anmeldelserne, og de gæster, der har valgt maridajen til smagsmenuen, er blandt de mest tilfredse overhovedet.

Lokalet, terrassen og praktiske detaljer

Salen er lille og indrettet i en moderne, maritim tone, og det er noget af det, gæsterne oftest bemærker — det er et intimt sted snarere end en stor restaurant, hvilket gør bordbestilling til mere end en formalitet i højsæsonen. Der er en terrasse ude i gaden, som guiden også noterer sig, og som er den bedste plads en lun aften i den gamle bydel. Huset tager kort, har trådløst net og kan stille høje børnestole frem, men formatet med lange smagsmenuer taler først og fremmest til voksne; skal man med børn, er à la carte-kortet den fleksible vej.

Åbningstiden er gennemgående fra klokken 13 og frem til sen aften alle ugens dage undtagen torsdag, hvor der er lukket. Netop torsdagslukningen er værd at notere, hvis man planlægger en uge i byen — det er en usædvanlig lukkedag, og huset holder til gengæld åbent både lørdag og søndag. Hjemmesiden og menukortet findes på både spansk og engelsk med identiske priser, og betjeningen klarer engelsk uden problemer.

Skal man sætte Casa Eladio ind i et større billede: det er et af de huse i den gamle bydel, hvor man betaler for køkkenteknik og råvarer frem for for udsigt, og det er en anden slags aften end en strandklub ude ved kysten. Vil man sammenligne med resten af byens udbud, findes der en oversigt over restauranter i Marbella og en samlet guide til Marbella.