MIA CAFE - Tapas & Bar

Du går op til disken, peger på seks tapas og betaler omkring ti euro for dem — det er den handel, der har gjort MIA CAFE til et af de travleste små spisesteder i Marbellas gamle bydel. Vælger du kortet i stedet, koster pil-pil-rejer omkring 11 euro og iberiske svinekæber i rødvinsreduktion knap 16, og netop svinekæberne, kødbollerne og de små burgere er dét, gæsterne vender tilbage efter. Stedet har 4,6 af 5 på Google fra godt 1.200 anmeldelser, og der tages ikke bordbestilling — man stiller sig i kø.

Maden og menuen på MIA CAFE - Tapas & Bar

Køkkenet er spansk og middelhavs med en tydelig international kant, og du kan spise her på to måder. Den ene er tapasdisken, hvor dagens udvalg står fremme, og du selv peger på det, du vil have; formatet har i flere sæsoner været seks tapas for omkring ti euro, og det er den løsning, de fleste gæster ender med, når de er flere sammen. Den anden er den trykte carta, der er delt i forretter til deling, hjemmelavede burgere, hovedretter, spanske klassikere, salater, bowls, toasts, børneretter og desserter. Priserne her er dem, kortet oplyser, og de er inklusive moms — men et kort er dateret, så regn med udsving.

De spanske klassikere er kernen. Langostinos al pil-pil, altså rejer i varm hvidløgs- og chiliolie, ligger omkring 10,90 euro og er den ret, flest gæster fremhæver. Ved siden af står croquetas med kylling eller skinke i portioner på otte stykker til omkring 9,50, albóndigas — oksekødboller i tomatsauce med pommes frites — til omkring 10,90, og huevos rotos, de knuste spejlæg over pommes frites, med iberisk skinke eller rejer til omkring 10,50. Salmorejo, den kolde, tykke tomatsuppe fra Córdoba med brød, æg og iberisk skinke, koster omkring 7,90, og patatas bravas og patatas ali-oli ligger begge omkring 6,90. Der er padrón-peberfrugter, ensaladilla rusa, krabbesalat og en spansk tortilla til omkring 4 euro, som kortet selv tager forbehold for ikke altid at have. Skal I dele noget større, findes der et iberisk mixfad med skinke, chorizo, fuet og manchego omkring 18,50, et rent ostefad med manchego, payoyo, blåskimmel og camembert omkring 16,90, samt burrata med iberisk skinke, fersken og trøffelolie og en ovnbagt camembert med valnødder, røde bær og honning.

Burgerne er husets anden signatur, og de laves alle på 180 gram oksekød. Classic med cheddar og karamelliseret løg ligger omkring 12,90, Valencian med manchego og soltørrede tomater omkring 13,90, og Andaluza med iberisk skinke og manchego omkring 14,90 — den sidste er den, gæsterne oftest nævner ved navn. Der er også en Fit-burger uden brød på en bund af babyblade og en helt vegansk burger af røde bønner og spinat med hummus og krydderier omkring 13,50. Miniburgeren til omkring 5 euro står på kortet med et lille guldsegl fra 2019 og fungerer i praksis som en tapa, man bestiller flere af. Af egentlige hovedretter er der entrecote med kartoffelbåde omkring 20,90, de iberiske svinekæber i rødvinsreduktion omkring 15,90, grillet laks teriyaki med basmatiris omkring 16,90 og en tuntatar med avocado, mango og balsamicocreme omkring 16 euro. Pasta og en asiatisk grøntsagswok ligger i den lette ende omkring 11-13 euro, og du kan få ekstra ris eller spaghetti til.

Det er også et sted, der kan bruges til et let måltid midt på dagen. Salatafdelingen hedder Greens and Healthy og rummer blandt andet caesarsalat med grillet kylling og grana padano, en salat med gedeost, druer og valnødder, en caprese og en thai-inspireret rejesalat med chili og lime i intervallet 11 til knap 15 euro. Buddha bowls med rejer, rå laks eller en vegansk udgave med quinoa, kikærter og hummus ligger omkring 13,50. Toasts serveres to ad gangen — avocado med røget laks omkring 7,90, mozzarella med frisk tomat og en italiensk bruschetta omkring 6,90 — og sammen med juice og kaffe er det dem, der gør stedet til et brunchsted snarere end en morgenmadscafé; køkkenet åbner nemlig først ved middagstid og kører til sen aften. Børnemenuen er kort og reel: spaghetti med kødboller, hjemmelavede kyllingenuggets, skinke-ostetoast og is med M&M's fra omkring 4,90 til 8,50. Desserterne er hjemmelavede kager, en frugtbowl, naturyoghurt med müsli og belgiske vafler fra omkring 5 euro og op til 8, når de kommer med is, frugt og flødeskum.

Drikkevarerne fylder en hel side, og de er billigere, end beliggenheden lader ane. Husets vin koster omkring 4 euro glasset og 17 flasken, og der er spanske flasker fra Rioja, Ribera del Duero, Jumilla og Rías Baixas op til omkring 30 euro. Sangría koster omkring 5,50 glasset og 17,90 for en kande, cavasangría lidt mere, og tinto de verano — den lette blanding af rødvin og citronsodavand, spanierne selv drikker om sommeren — ligger omkring 3,90 glasset. Fadøl starter omkring 3 euro, og der er både alkoholfri Victoria og den glutenfri Daura på hanen eller flaske. På den anden side af kortet står friskpressede juicer fra omkring 4,80, hjemmelavet lemonade med eller uden ingefær omkring 4,50, smoothies omkring 8 euro og små detox-shots med ingefær til 2,70. Espresso koster omkring 2,50 og cappuccino omkring 4, og laktosefri, havre-, soja- eller mandelmælk lægger 80 cent oveni.

Hensynene er skrevet direkte ind i kortet. Hver ret er mærket med allergenikoner for blandt andet gluten, skaldyr, nødder, sesam og lupin, og bunden af kortet bærer både et vegan-mærke og et gluten free-mærke. Der er veganske retter i næsten hver afdeling, og glutenfri gæster melder gennemgående, at køkkenet tilpasser retter på forespørgsel — men det er ikke et dedikeret glutenfrit køkken, så sig det til personalet, hvis du er cøliakipatient. Reservation er ikke en mulighed: du møder op og venter, og et tilbagevendende punkt i anmeldelserne er netop køen i højsæsonen. Kommer du inden klokken otte om aftenen, plejer ventetiden at være kort.

Hvor MIA CAFE ligger i Marbellas casco antiguo

Adressen er Calle Remedios 7 ved Plaza del Puente de Ronda, og det er så centralt i den gamle bydel, som man kan komme. Der er cirka 110 meter til Plaza de los Naranjos, knap 50 meter til Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación og lige så kort til de rester af den gamle bymur, der stadig står nord for kirken. Gaderne heromkring er brostensbelagte og lukket for biler det meste af døgnet, så du kommer til fods uanset hvad.

Forskellen på denne del af Marbella og resten af kommunen er værd at kende, før du booker en aften. Puerto Banús ligger godt 6 kilometer vestpå og er dyrere, mere udstillingsagtig og fuld af yachter; Nueva Andalucía og San Pedro er boligkvarterer med deres egne spisesteder. Den gamle bydel er den fodgængervenlige del, hvor du kan gå fra sted til sted, og MIA CAFE ligger et lille hjørne væk fra den travleste akse — tæt nok på til at der er liv, langt nok væk til at man kan tale sammen. Vil du kombinere, ligger fiskerestauranten El Boquerón i Marbellas gamle bydel under hundrede meter væk, og Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación er nabo. Ned til vandet er der cirka 400 meter til Avenida del Mar med Dalí-skulpturerne og lidt over en kilometer til Playa La Fontanilla med solsenge og strandbarer. Flere andre restauranter i Marbella og resten af byguiden til Marbella finder du her på siden.

Puerta de Ronda — pladsen, huset ligger på

Plaza del Puente de Ronda er ikke en tilfældig lille plads. Den ligger dér, hvor den nordlige byport, Puerta de Ronda, sad i Marbellas middelalderlige bymur, og den var én af de tre ind- og udgange, den befæstede by havde. Det var her, rejsende fra det indre af provinsen kom ind, og porten markerede begyndelsen på vejen mod Ronda — den vej, der siden blev til Calle Ancha. I en bygning på netop Calle Remedios sidder der stadig et stykke mur og resterne af et tårn, som arkæologer har dateret til slutningen af middelalderen. Det forklarer, hvorfor gaden er så smal, og hvorfor pladsen er skæv: den er formet af en port, der ikke er der mere.

Selve restauranten er derimod ung. MIA CAFE dukker op i registre og gæsteomtaler fra 2019 og frem, og kortet bærer et lille segl fra samme år ved miniburgeren. Stedet drives af Alvaro, som gæsterne nævner ved navn i anmeldelserne, og som selv svarer på både ros og kritik — også skarpt, når han er uenig. Det siger noget om huset: det er drevet tæt på, af nogen der står i lokalet.

Det, gæsterne fremhæver — og det, de kritiserer

Mønsteret på tværs af mange hundrede anmeldelser er ret tydeligt. Pil-pil-rejerne, kødbollerne i tomatsauce, miniburgerne og patatas bravas nævnes igen og igen, og de iberiske svinekæber roses gennemgående for at være møre. Prisniveauet fremhæves som rimeligt i forhold til beliggenheden, hvilket er usædvanligt midt i en turistby. En gruppe på otte kan lande omkring 150 euro i alt, og to personer med tapas og et par glas vin ligger typisk i intervallet 45 til 60 euro.

Kritikken går også igen og er værd at kende. Servicen bliver langsom, når der er fuldt hus, og enkelte gæster oplever, at retterne kommer til bordet med lang afstand imellem. Nogle synes, tapasportionerne er små i forhold til prisen, og croquetterne deler vandene. Endelig irriterer køen enkelte, fordi der ikke tages imod bordbestilling. Det er ikke et sted, du går hen, hvis du har halvanden time og et fly at nå — det er et sted, du går hen, når du har tid til at sidde.

Terrassen og stemningen på MIA CAFE

Det meste af servicen foregår udenfor. Der er nogle få borde indendørs, men de fleste pladser står på terrassen ude på pladsen, og indretningen er lys og plantetung med kurve, grønt og pærer i snore over bordene. Musikken er lav og afslappet, og fordi pladsen er lille og bilfri, er lydbilledet folk, der går forbi, frem for trafik. Om aftenen er der liv til sent; midt på dagen er det roligere, og de fleste borde har skygge fra bygningerne omkring.

Stedet er børnevenligt i den forstand, at der er en rigtig børnemenu og plads til, at børn bevæger sig rundt på pladsen. Til gengæld er der trangt mellem bordene, og en barnevogn er besværlig — det nævner både danske og andre gæster. Vil du have en rolig aften uden kø, så kom tidligt: klokken halv otte er der som regel bord inden for få minutter, mens klokken ni er højdepunktet.

Praktisk — parkering, prisniveau og hvem stedet passer til

Der er ingen egen parkering, og det skal du ikke regne med i den gamle bydel. De to nærmeste undergrundsparkeringer er Parking La Alameda, som er den billigste med omkring 1,80 euro i timen og en dagstakst omkring 12 euro, og parkeringen ved Plaza de los Naranjos til omkring 2,40 euro i timen. Gadeparkering i den blå zone er reguleret mandag til lørdag i to intervaller om formiddagen og sidst på eftermiddagen, så et P-hus er som regel den billigste løsning, hvis du bliver hængende. Fra Málaga lufthavn tager turen omkring tre kvarter ad AP-7, og bybusserne fra Puerto Banús og San Pedro standser få minutters gang fra den gamle bydel.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise godt i Marbellas gamle bydel uden at betale Puerto Banús-priser, og til grupper, der gerne deler. Det passer også usædvanligt godt til rejsende med hensyn: veganere har flere retter at vælge mellem end de fleste andre steder i kvarteret, og glutenfri gæster får hjælp, hvis de spørger. Kortet findes på engelsk, personalet taler engelsk og spansk, og betaling med Visa og Mastercard er ingen sag. Vil du have terrassen for dig selv, er april-maj og oktober de bedste måneder — så er der stadig lunt nok til at sidde ude om aftenen, men uden augustkøen på pladsen.