La Marmita

På La Marmita vælger du ikke retter, kun hvor mange. Du siger tre eller fem tapas og fortæller, hvad du ikke spiser, og så bestemmer køkkenet resten: måske en risotto med karl johan-svampe og trøffel, en fish and chips i miniformat med mynteærter eller en kold citronposset til dessert. Det er britisk køkken skruet ned i tapasformat, serveret i en lille gyde i Los Boliches, hvor bordene skal bookes i forvejen, og regningen betales kontant.

Maden og menuen på La Marmita

Huset kalder sit eget koncept Twisted Tapas og præsenterer det selv som tapas med et engelsk twist. Der er ikke noget trykt kort at vælge fra. Du bestemmer antallet, og køkkenet sender et udvalg af små, anrettede retter til deling. Fem salte tapas koster lidt over halvtreds euro, og ifølge huset selv er det normalt nok til to, så du lander på lige under tredive euro pr. person. Tre tapas koster knap tredive euro. Desserterne kører efter samme model: fem dessert-tapas for lige under tredive euro eller tre for omkring sytten. Er I ikke mætte efter første runde, kan I bestille flere, og flere gæster fortæller, at de så fik helt nye retter i stedet for gentagelser.

Fordi køkkenet skifter retterne løbende, kan ingen love dig en bestemt tallerken. Men når man læser flere års gæsteomtaler igennem, går en fast kerne igen, og den siger meget om køkkenets retning. Risottoen er den ret, der nævnes oftest, i skiftende udgaver med karl johan-svampe og trøffel, med butternut squash eller med tomat. Lige efter kommer husets fish and chips, en lille portion stegt hvid fisk med tykke fritter og mosede mynteærter, den klassiske britiske mushy peas. Dertil fiskefrikadeller, mørt svinekød med black pudding, den britiske blodpølse, og fyld, og en andepølse bagt i butterdej som en lille sausage roll. Blandt de nyere retter nævner gæsterne foie gras med blommer, and med appelsin i dej, langtidskogt peberokse, bøf med et trøffelstegt æg og majsfodret kylling med ærter og skinke. Anretningen fylder meget i omtalerne, og mange sammenligner måltidet med en smagsmenu snarere end med en almindelig tapasrunde.

Dessert-tapasene er for mange gæster aftenens højdepunkt. Den faste figur er lemon posset, en kold, syrlig citroncreme af kogt fløde og citron, og ved siden af den er der dukket crème brûlée, banoffee pie med banan, karamel og fløde og en dessert, der leger med smagen af en espresso martini, op. De to brætter, fem salte og fem søde, er det, de fleste par ender med at dele.

Det er her, La Marmita adskiller sig mest fra de andre spisesteder i kvarteret: kortet tilpasses den enkelte gæst. Når du booker, bliver du spurgt om allergier og ting, du ikke spiser, og køkkenet har ifølge gæsterne lavet hele forløb til vegetarer, pescetarer, glutenfri og laktoseintolerante. Veganere bør give besked et døgn i forvejen, så køkkenet kan forberede retter uden for den faste rotation. Der er ingen børnemenu, men køkkenet har på forespørgsel lavet enkle retter til børn. Til maden er der vin på glas og flaske, og værten giver gerne et bud på, hvad der passer til aftenens retter. Gæsterne beskriver vinpriserne som rimelige, og menukortets pris er den samme, uanset hvilke retter køkkenet sender ud.

Hvor La Marmita ligger i Los Boliches

Pasaje Pedroza er en kort gangsti i Los Boliches, Fuengirolas østlige bydel, mellem Avenida de Los Boliches og strandpromenaden Paseo Marítimo Rey de España. Der er under hundrede meter ned til promenaden og et par hundrede meter til Playa de Los Boliches, så stedet passer fint efter en eftermiddag på stranden. Huset ligger få skridt fra Skandinaviska Turistkyrkan på Paseo Marítimo 77, den nordiske kirke og mødested i Fuengirola, og omkring 120 meter fra kvarterets sognekirke, Parroquia del Carmen y Santa Fe.

Du kommer let dertil uden bil. Togstationen Los Boliches på nærbanen mellem Málaga og Fuengirola ligger omkring 300 meter væk, og fra Fuengirolas centrum er der omkring tyve minutters gang langs promenaden. Gyden er så diskret, at flere gæster har haft svært ved at finde den første gang, og et par stykker troede, at stedet var lukket, da de kom forbi udenfor åbningstid. Indgangen ligger i en stille sidegade væk fra de travle restaurantgader, og det er netop roen, mange fremhæver.

Fra strandpromenaden til gyden: La Marmitas historie

Navnet er ældre end de nuværende ejere. En dansk madblogger beskrev allerede i 2011 en La Marmita på strandpromenaden i Fuengirolas sydvestlige ende, nær Hotel Las Pirámides, dengang med andre ejere og et mere almindeligt spansk kort. De to britiske værter, der driver huset i dag, overtog efter alt at dømme lokalet og navnet i slutningen af 2015. Gæster, der kendte stedet før, skrev i foråret 2016 om en genåbning under ny ledelse, og allerede dengang var tapas med et twist omdrejningspunktet. Den ene står i køkkenet og skaber retterne, den anden tager imod i salen.

I sommeren 2019 flyttede restauranten fra strandpromenaden til Pasaje Pedroza i Los Boliches. Lokalet her er større og indrettet mere omhyggeligt, og flere stamgæster skrev dengang, at de var lettede over, at huset ikke var lukket, men blot flyttet. Det forklarer også, hvorfor ældre omtaler taler om havudsigt og borde ud mod stranden: det gælder de gamle lokaler. I dag sidder du i en gyde uden udsigt til vandet. Navnet betyder i øvrigt gryde på spansk, men huset er ikke et sted for gryderetter, for navnet fulgte med lokalet. Googles 4,7 fra 265 anmeldelser dækker begge adresser, men samme ejere og samme koncept.

Gæsterne og stemningen på La Marmita

La Marmita er først og fremmest et sted for feriegæster og fastboende udlændinge. Af de omkring tusind anmeldelser på de store portaler er fire ud af fem skrevet på engelsk, og dansk er det næststørste sprog med omkring halvtreds. Lægger man svensk, norsk og finsk til, er omkring hver tiende anmeldelse nordisk, mens spansksprogede udgør godt tre procent. Mange gæster kommer igen år efter år, og det er ikke usædvanligt, at et par spiser her flere gange på samme ferie. Huset har åbent hele året, men vinteren er mærkbart roligere end foråret og efteråret.

Salen er lille, med dæmpet lys og en blandet, personlig indretning, og musikken er et kapitel for sig: flere gæster har bemærket, at der kun spilles Pink Floyd. De fleste borde står inde, men i lune perioder har der også været dækket op ude i gyden. Værten i salen er en stor del af oplevelsen. Han forklarer konceptet, tager imod med humor og har en mening om vinen, og langt de fleste omtaler roser netop servicen. Enkelte gæster har oplevet hans tørre facon som spids, og det er værd at vide, hvis du foretrækker en mere formel betjening.

De få kritiske stemmer handler sjældent om kvaliteten, men om forventningen. Kommer du for at få traditionelle spanske tapas til spanske priser, er La Marmita det forkerte sted. Prisen ligger nærmere en lille smagsmenu end en tapasrunde, og et par gæster har syntes, at portionerne var små for prisen. Andre savner muligheden for selv at vælge, og en enkelt stamgæst har efterlyst mere fornyelse. Til gengæld giver godt ni ud af ti anmeldere topkarakter, og billedet har været det samme, siden huset flyttede. Vil du hellere have klassiske tapas, er der rigeligt at vælge imellem blandt de øvrige restauranter i Fuengirola.

Praktisk: booking, kontanter og åbningstider på La Marmita

La Marmita er et aftensted. Der er åbent tirsdag til lørdag fra klokken seks, sidste bestilling er ved nitiden, og søndag og mandag er der lukket. Bordbestilling er reelt nødvendig, og gæster, der prøver at komme ind uden, bliver ofte afvist, især i højsæsonen. De fleste booker via WhatsApp eller Facebook Messenger, og det er også her, du fortæller om allergier og ønsker.

Huset tager kun kontanter, og det står udtrykkeligt i husets egen præsentation. Nogle portaler skriver, at der tages kort, men det gør der ikke, så find en hæveautomat på vejen. Regn med omkring firs euro for to personer for fem salte og fem søde tapas, før drikkevarerne, eller med fyrre til halvtreds euro pr. person med et par glas vin.

Stedet passer bedst til par og mindre selskaber, der er nysgerrige på mad og gerne vil overraskes, og til danske feriegæster i Los Boliches, der vil prøve noget andet end de faste kort langs promenaden. Personalet taler engelsk. Børn er velkomne, men der er ingen børnemenu, og den lille sal egner sig bedst til en rolig aften. Bor du længere væk i Fuengirola, er toget til Los Boliches den nemmeste vej.