Meson El Cochinillo

Alt kød på Meson El Cochinillo kommer fra en brændefyret grill og lander på tallerkenen med bagt kartoffel og grøntsager ved siden af. Alligevel er den ret, flest gæster selv fremhæver, en dessert: tærten bagt på byens egen torta de Algarrobo. Det er et køkken, folk kører efter — ikke et sted, man falder over på strandpromenaden.

Maden og menuen på Meson El Cochinillo

Køkkenet er andalusisk grillmad i sin klassiske form. Carne a la brasa, kød over gløder fra en brændefyret grill, er hele husets omdrejningspunkt, og kortet er bygget stramt op om det: forretter, supper, grillkød og en enkelt fiskeret. Hver eneste kødret kommer med bagt kartoffel og grøntsager — huset skriver det selv nederst på kortet, så du behøver ikke bestille tilbehør ved siden af, og netop grøntsagerne er noget af det, gæsterne oftest hæfter sig ved.

Svinekødet er den billige og mest bestilte ende. Solomillo de cerdo, svinemørbrad, koster godt seksten euro for knap fire hundrede gram, det samme gør den som brocheta, altså spyd, og pluma iberica de bellota — nakkefilet fra agernfodrede iberiske grise — ligger omkring toogtyve euro. Husets navneret, cochinillo eller pattegris, sælges som racion, altså som portion og ikke som hel eller halv steg, og koster i underkanten af tredive euro. Den er grillet over gløder som resten af kødet og ikke bagt i lerovn på castiliansk manér, og den er langtfra det, flest bestiller: i knap fire hundrede gennemgåede gæsteomtaler nævner kun cirka hver tyvende den. Ved siden af står grillet ribbenskotelet af iberisk gris, codillo, som er skank, og en portion kanin.

Oksekødet er husets dyre ende og det, kenderne kommer efter. Entrecot de ternera koster omkring treogtyve euro, solomillo de ternera omkring tredive, og en entrecote af vaca retinta eller black angus godt tredive. To udskæringer sælges efter vægt og skal derfor bestilles med et øje på regningen: chuleton, den store ribeye på ben, ligger omkring tres til femoghalvfjerds euro kiloet alt efter, om det er kalv eller voksen ko, og en chuleta de wagyu nacional omkring femoghalvfems euro kiloet. Lam findes som chuletillas de cordero lechal, små koteletter af diende lam, til i underkanten af femogtyve euro, og som hel kølle eller bov til mellem femogtyve og godt syvogtyve. Har du ikke appetit til en hel portion, fører huset halve portioner af både svine- og kalvemørbrad, og det er værd at vide, hvis I er flere, der gerne vil smage bredt hen over kortet.

Forretterne deles som regel på bordet. Ensalada mixta, den blandede salat næsten alle starter med, koster omkring fjorten euro. Croquetas caseras, hjemmelavede kroketter, som huset laver med kylling, kalv og blodpølse, sælges stykvis fra et par euro med mindst fire ad gangen, og chorizo eller morcilla a la brasa — grillet pølse og grillet blodpølse — kommer otte stykker ad gangen til under otte euro. Dertil skiveskåret jamon de bellota, lomo og coppa, manchegoost, cecina de wagyu, som er lufttørret oksekød, carpaccio af oksemørbrad, pimientos de padron, en blækspruttearm bagt i ovn og setas con iberico: svampe i kastanjesauce med iberisk skinke og spejlæg. Suppesektionen er kort og hjemlig med salmorejo, sopa de picadillo, caldo de puchero og et skiftende plato cuchara, altså dagens gryderet med bønner, callos eller berza. Den eneste fiskeret er ovnbagt torskeryg til omkring seksogtyve euro.

Desserterne er husets stille styrke og bør ikke springes over. Målt på gæsternes egne anbefalinger er den mest fremhævede ret på hele kortet ikke en bøf, men tarta de torta de Algarrobo — en tærte bagt på byens egen torta, den mandel- og anisduftende oliekage af maurisk oprindelse, som Algarrobo er kendt for i hele provinsen. Ved siden af den står chokoladetærte, ostekage med hindbær, sachertærte, hjemmelavet æggeflan, mangotærte og brownie med is. Ordet hjemmelavet går igen både i gæsternes omtale og i Andalusiens officielle turistportals beskrivelse af huset, hvor de autentiske hjemmelavede desserter nævnes side om side med grillen.

To ting om regningen er værd at kende på forhånd. Brød, alioli, sauce og oliven står som selvstændige poster på kortet og koster fra en enkelt euro og opefter — de følger ikke gratis med. Til gengæld er kortets priser inklusive moms, så det tal, du læser, er det, du betaler. Der er ingen menu del dia, altså ingen fast frokostmenu til rund pris; huset lever udelukkende af kortet. Regn med omkring femogtredive til halvtreds euro pr. person, hvis I deler forretter, tager en hovedret hver og slutter med dessert og kaffe, og mindre hvis I nøjes med kød og salat. Vegetarer kan gå efter salaten, padronpeberne, den bagte kartoffel med grøntsager og supperne, men køkkenet er bygget om en grill, og svamperetten kommer med skinke. Kortet markerer allergener med ikoner ret for ret — gluten, nødder, fisk, mælk, sennep og sulfitter — så det er til at overskue, hvis nogen ved bordet skal tage hensyn.

Sådan ligger Meson El Cochinillo ved Trayamar

Huset ligger hverken oppe i det gamle Algarrobo mellem de smalle, stejle gyder fra maurertiden eller nede på strandpromenaden. Det ligger midtvejs, på landevejen mellem kysten og landsbyen, ved Trayamar, som er en af kommunens fire bydele ved siden af selve pueblo, Algarrobo Costa og Mezquitilla. Huset opgiver selv adressen som Carretera de Algarrobo, kilometer 1, og det er den form, der fører dig rigtigt frem. Fra Algarrobo Costa er der cirka en kilometer op ad floddalen, fra stranden halvanden kilometer, og fra landsbyen godt to kilometer ned. Til Torre del Mar og Velez-Malaga er der fire-fem kilometer, og til Malaga cirka en halv times kørsel ad A-7.

Selve bygningen er et lavt, hvidkalket vejhus med navnet malet direkte på facaden og et skilt over døren, og der er en overdækket terrasse med træstole ud mod vejen. Der hører fri parkering til, men pladsen er ikke stor: blandt de gæster, der overhovedet har noteret sig noget om parkering, melder omtrent halvdelen, at det kan være svært at finde plads, når huset er fyldt. Kommer du i bil på en travl søndag, så regn med at holde et stykke fra døren. Til gengæld ligger et af Vestmiddelhavets vigtigste fønikiske fund kun et par hundrede meter væk: Necropolis de Trayamar, gravkamre fra 600-tallet før vor tidsregning, som gav navn til hele kvarteret. En frokost her og en kort gåtur derhen hænger naturligt sammen, og Playa de Algarrobo Costa med sin mørke sand ligger få minutters kørsel nede ad samme vej.

Et vejhus, som hele Axarquia kender

Algarrobo har knap syv tusind indbyggere. At et enkelt hus på landevejen har samlet 4,6 af 5 fra 650 anmeldelser på Google fortæller derfor noget om, hvor langt væk fra folk kommer. Gennemgår man et korpus på knap fire hundrede af dem, er billedet entydigt: næsten alle er skrevet på spansk, og huset optræder kun med en brøkdel af det antal omtaler på de internationale rejseportaler. Det er altså ikke de badegæster, der bor tre hundrede meter fra stranden, som fylder salen — det er spanske familier fra Velez-Malaga, Torre del Mar og resten af Axarquia, der sætter sig i bilen for at spise kød. Flere gæster beskriver selv huset som lidt skjult ude på landevejen og alligevel velkendt, og enkelte er kørt forbi, set skiltet og er standset.

Huset er ikke nyt. De ældste gæsteomtaler er omkring ti år gamle og beskriver præcis det samme køkken som i dag: kød over gløder, lam, mørbrad og hjemmelavede kroketter. Bindingen til byen rækker ud over køkkenet — Meson El Cochinillo står som officiel sponsor for det lokale fodboldhold U.D. Algarrobo, og huset er registreret hos Andalusiens turistmyndighed og optaget på regionens officielle turistportal, hvor det beskrives som et sted, man vender tilbage til, med grillet kød som referencen. Vil du sammenligne med et andet mesón i kommunen, ligger Meson Los Lobos i samme kategori, og resten af udvalget står samlet på oversigten over restauranter i Algarrobo.

Oplevelsen i salen: gløder, ventetid og et fyldt lokale

Stemningen er rustik og ligefrem: hvide vægge, mørkt træ, duge på bordene og papirservietter ovenpå. Lokalet er ikke stort, og det er den enkeltoplysning, der oftest afgør, hvordan et besøg går. Omkring hver ellevte gæsteomtale nævner ventetid eller et fyldt hus, og forklaringen er ligetil: kødet kommer fra en brændefyret grill og bliver stegt til bestilling, så en travl søndag kan der gå en halv times tid eller mere fra bestilling til hovedret. Til gengæld går det, gæsterne roser allermest, igen og igen på tværs af hele korpusset — betjeningen og maden er de to ord, der optræder hyppigst, og de går sjældent hver til sit i den samme omtale. Bestil forretter, når du sætter dig, så har du noget på bordet, mens grillen arbejder.

Det skal siges ærligt, at karakteren ikke er ensartet hen over kortet. Kritikken, når den kommer, handler næsten aldrig om oksekødet, men om enkeltretter, der ikke holder samme niveau som resten, og om at portionerne kan komme hurtigere ind end ud. Huset er heller ikke en fiskerestaurant, selv om det ligger halvanden kilometer fra havet — vil du have espeto og skaldyr, skal du ned på promenaden, og det er der rigelig plads til på kysten.

Praktisk: hvornår, hvordan og for hvem

Meson El Cochinillo har kun åbent i den sidste del af ugen. Frokost serveres fredag, lørdag og søndag, og aften kun fredag og lørdag; resten af ugen er der lukket. Det gør reservation til mere end en høflighed, især til søndagsfrokosten, som er husets travleste vagt, og huset tager bordbestilling på telefon. Kommer du uanmeldt en fredag aften, har du bedre chancer end søndag middag.

Stedet passer bedst til den, der gerne bruger to timer på et måltid og ikke er bange for at bestille kød efter vægt. Det er et oplagt mål for en køretur ind i Axarquia — også for danskere med feriebolig i Algarrobo Costa eller Mezquitilla, som gerne vil spise et sted, hvor gæsterne er spanske og kortet ikke er oversat til fire sprog. Familier er velkomne, og huset markedsføres selv som velegnet til familiefrokoster og selskaber; men er I småbørnsfamilie, så husk, at der ikke er nogen børnemenu, og at ventetiden på grillen er den samme for alle. Vil du kombinere besøget med resten af kommunen, giver guiden til Algarrobo overblikket over landsbyen, kysten og de gamle bydele.