Restaurante El Sombrero

Espetoen med sardiner og gambones er den ret, flest gæster fremhæver hos El Sombrero: sardinerne på spid over gløderne, de store kongerejer ved siden af, og et bord få meter fra vandkanten. Huset har ligget samme sted på strandpromenaden siden 1973, og køkkenet laver stadig det samme — dagens fisk, ris og fritura, uden krumspring.

Maden og menuen på Restaurante El Sombrero

Køkkenet er andalusisk kystkøkken med Málaga-traditionen i midten, og kortet er langt: godt 130 nummererede retter, hvor hav og gløder fylder mest.

Espetos er husets kerne — fisk stukket på spid og grillet over gløder i sandet. Sardiner ligger under ti euro, gambones omkring femten, og den blandede portion med begge dele omkring seksten. Der er også espeto af hel calamar og af blæksprutteben til i underkanten af femogtyve euro, og lubina (bars) og dorada (guldbrasen) som ración til nogenlunde samme niveau. Vil du have den store fisk, sælges vildfanget fisk efter vægt til omkring tres euro kiloet, og huset tilbereder den al espeto, a la sal i saltkappe, a la roteña eller marinera — men kun til mindst to personer. Dagens fangst står ikke på kortet, så det er værd at spørge efter sugerencias del día, før du bestiller.

Den anden søjle er pescaito frito, den andalusiske friturestegte fisk. Fritura malagueña med blandet småfisk koster i underkanten af femogtyve euro, boquerones fritos og boquerones al limón — ansjoser stegt eller marineret med citron — omkring fjorten, og tortillitas de camarones, sprøde småpandekager med rejer, omkring tolv euro for seks stykker. Dertil puntillitas (bittesmå blæksprutter), acedías (småtunger) og pez plata, husets chanquetes, som kommer med spejlæg og stegte peberfrugter oven på.

Til deling står raciones af coquinas og almejas, muslinger i marinera, gambas de Huelva i underkanten af femogtyve euro, pulpo a la gallega og hjemmelavede croquetas. Blandt de kolde forretter er der carpaccio af både oksekød, blæksprutte, vild reje og carabinero, tartar af tun og af laks, jamón de bellota og anchoas del Cantábrico. Gazpacho og salmorejo står kun på kortet fra april til september; det skriver huset selv på kortet, så byder du dig til i februar, skal du regne med noget andet.

Ris er den tredje søjle og det, gæsterne nævner næsten lige så tit som espetoerne. Paella mixta begynder omkring seksten euro pr. person, paella de marisco og arroz caldoso af skaldyr ligger omkring atten, paella negra med blæksprutteblæk omkring sytten, og de dyre med hummer eller carabineros omkring seksogtyve til syvogtyve euro pr. person. Der er også fideuá på tynde nudler i stedet for ris, og en arroz a banda, hvor risen kommer med en gryde fisk og skaldyr ved siden af. Alle risretter kræver mindst to personer, og prisen på kortet er pr. person — det er værd at have med, når du regner regningen sammen på forhånd.

Kortet er ikke kun hav. Fra grillen kommer entrecote og lammekoteletter i underkanten af femogtyve euro, oksemørbrad omkring tredive, chuletón de vaca efter vægt til omkring femoghalvtreds euro kiloet og en tomahawk til omkring femogtres. Der er pizza fra omkring tretten til godt seksten euro, spaghetti i fem udgaver, og en børnemenu med kødboller i tomat, kyllingeschnitzel, pasta og nuggets fra omkring seks til ni euro. Vegetarer kan holde sig til paella de verduras, de fjorten salater, berenjena con miel de caña (friturestegt aubergine med sukkerrørssirup), pimientos de padrón og patatas bravas. Glutenfrit brød koster et par euro og skal bestilles.

To ting skal du vide, før regningen kommer. Brød og smør koster omkring halvanden euro pr. person og sættes på bordet af sig selv, og saucer som alioli, peber og bearnaise koster ekstra. Til gengæld står der sort på hvidt på kortet, at ingen af retterne indeholder nødder, og at personalet har et allergenark liggende, hvis du beder om det — en oplysning, det er værd at have med, hvis nogen i selskabet har nøddeallergi. Der er ingen menú del día; huset kører på à la carte-kortet og dagens forslag. Bord kan bestilles online, og systemet tager selskaber på op til tredive personer ad den vej.

Sådan ligger El Sombrero på Playa La Fontanilla

Restauranten ligger direkte på strandpromenaden ud for Playa La Fontanilla, i stueetagen under Hotel Puerto Azul. Det er Marbellas centrale bystrand vest for lystbådehavnen, og det gør beliggenheden usædvanlig praktisk: du kan gå dertil fra den gamle bydel på et kvarter, forbi Alameda-parken og Avenida del Mar, og du sidder ikke i en turistgade, men på promenaden med sandet foran bordet. Det er hverken Puerto Banús eller de store beach clubs længere østpå — det er byens egen strand, hvor lokale familier og feriegæster sidder blandet.

Kommer du i bil, skal du regne med, at parkering ved Fontanilla er noget af det sværeste i Marbella i højsæsonen. Der er betalt parkeringsplads i nærheden og gadeparkering langs promenaden, men begge dele er hurtigt fyldt op midt på dagen. Kommer du fra hotellerne øst for centrum, er det ofte hurtigere at gå eller tage en taxa end at lede efter en plads.

Fra 1973 til i dag

El Sombrero åbnede i 1973 og er dermed et af de ældste spisesteder på Marbellas promenade — fra tiden før byen fik sit ry som luksusdestination. Huset fører selv sin historie tilbage til grundlæggeren Juan Brea og har været i familiedrift i over halvtreds år. På sin egen Facebook-side kalder stedet sig stadig en chiringuito, og det er dækkende: det er en strandrestaurant med gløder i sandet, ikke en gastronomisk scene.

Størrelsen er en del af forklaringen på, hvordan huset har overlevet. Der er plads til omkring 300 gæster mellem sal og terrasse, og det gør stedet brugbart til store selskaber, dåb, fødselsdage og firmafrokoster — men det betyder også, at der er mange borde at betjene på én gang, når solen står højest.

Chiringuito om dagen, restaurant om aftenen

El Sombrero fungerer som to steder i ét. Ude på sandet driver huset sin egen strandservice med liggestole og parasoller, som kan reserveres, og hvor personalet kommer ud med drikkevarer og en lettere kort med sandwich, salater og burgere. Inde på terrassen og i salen kører det fulde kort fra middag til aften.

I weekenderne og hen over sommeraftenerne spiller en lokal musiker live — guitar og sang til frokosten og ud på eftermiddagen. Det er en del af stedets charme for mange, men ikke for alle: sidder du for at snakke, kan det være højt, og timingen er fast, ikke til forhandling.

Et praktisk forbehold, som ingen bookingside skriver: espetoerne grilles over åbne gløder lige uden for, og røgen trækker ind over de nærmeste borde, når vinden står forkert. Det er en del af oplevelsen på en rigtig espeto-restaurant, men tøjet lugter af det bagefter. Vil du undgå det, så bed om et bord i den ende af terrassen, der ligger længst fra grillen.

Fire stjerner ud af fem — hvad tallet dækker over

El Sombrero står til 4,0 af 5 på Google ud fra 1.129 anmeldelser. Det er lavere, end maden alene lægger op til, og forskellen er værd at forstå, før du booker.

Roser man gæsterne igennem, samler de sig entydigt om det samme: espetoerne — især sardiner og gambones — nævnes klart oftest, derefter risretterne, den friturestegte fisk og skaldyrene, og i næsten lige så mange tilfælde beliggenheden lige ned til vandet. Mange fremhæver også navngivne tjenere ved navn, hvilket sjældent sker på et sted, hvor betjeningen er ligegyldig.

Kritikken samler sig ikke om ét enkelt punkt, men om fire, der optræder næsten lige tit blandt de utilfredse: prisen målt mod forventningen, ventetid når huset er fyldt, poster på regningen man ikke selv har bestilt — brødet er det hyppigste eksempel — og en betjening, der bliver ujævn i pressede timer. Selve madkvaliteten kritiseres sjældnere end de tre andre. Med andre ord: køkkenet og stemningen holder, mens det er service og forholdet mellem pris og oplevelse, der trækker tallet ned. Ejerne svarer i dag på stort set alle nye anmeldelser, også de hårde, hvilket tyder på, at de kender billedet.

Det praktiske råd følger af det: kom uden for spidsbelastningen, bestil bord, og hav prislejet med fra start, så bliver regningen ikke en overraskelse. Regn med omkring tredive til fyrre euro pr. person for to retter og noget at drikke — mindre, hvis I deler en fritura og en salat, og en hel del mere, hvis I går efter hel fisk efter vægt eller en paella med carabineros.

Praktisk og for hvem

El Sombrero har åbent alle ugens dage fra middag og et godt stykke ind i aftenen; om vinteren lukker køkkenet tidligere end i højsæsonen, hvor der serveres til sent. Bord kan bestilles online eller på telefon, og i juli og august er det ikke en overdrivelse — det er nødvendigt, hvis du vil sidde forrest.

Stedet passer bedst til dig, der vil have andalusisk strandmad i det format, kysten er kendt for, og som gerne bruger et par timer på det: familier med børn (der er både børnemenu og højstole), større selskaber, og par, der vil spise med fødderne næsten i sandet uden at ende på en beach club med minimumsforbrug. Personalet klarer engelsk uden problemer, og kortet er let at gå til, også hvis du ikke taler spansk.

Er du på jagt efter flere muligheder i samme kvarter, kan du se de øvrige restauranter i Marbella eller læse mere om Marbella som feriemål.