Restaurante Antonio

Husets eget flagskib hedder sinfonía de marisco, et fad med dagens skaldyr til to personer til omkring halvfems euro. Det er også et sted, hvor tjeneren gerne kommer med dagens fisk i hånden, før du har åbnet kortet — og hvor svaret på det spørgsmål er det, der afgør, hvad regningen lander på. Siger du ja med åbne øjne, får du noget af det bedste grillede fisk i El Palo.

Maden og menuen på Restaurante Antonio

Huset skriver selv sin specialitet på forsiden af kortet: pescado a la brasa og marisco fresco del día, altså fisk over gløder og dagens friske skaldyr. Det er dér, køkkenet lægger sin ære, og det er dér, du skal bestille, hvis du kun spiser her én gang. Hel fisk og calamar a la brasa sælges efter vægt til omkring tredive euro kiloet, og netop dét er værd at forstå, før du nikker: en fisk fra disken kan sagtens veje flere kilo, så bed om at få vægten at vide, mens den stadig ligger på fadet. Vil du hellere have en fast pris, står pata de pulpo — en hel grillet blækspruttearm — til godt tyve euro, og gambones, de store røde rejer, til omkring tolv.

Espetoen hører med. Sardiner spiddet på rørpinde og stegt over olivenbrænde i en gammel robåd fyldt med sand er El Palos kendemærke, og Antonio er et af de huse, den spanske presse peger på, når den anbefaler espetos i Málaga. Brasero-båden står ude på sandet foran terrassen, så du kan se dem blive vendt, mens du venter.

Friturekortet er husets bredeste afsnit og den billigste vej ind i køkkenet. Her står boquerones victorianos og boquerones al limón, jurelitos, salmonetitos, bacalaíllas, calamaritos, pota, jibia, adobo og pez plata — den slags småfisk, som i Málaga friteres hele i en let melbelægning og spises med fingrene. De fleste af dem koster omkring otte-ni euro for en ración, og skal I dele, findes den klassiske fritura malagueña til to personer til omkring femogtyve euro. Paella bestilles også kun fra to personer og ligger i samme leje.

Skaldyrssiden er lang for et hus af den her type. Coquinas og almejas, altså små sandmuslinger og hjertemuslinger, mejillones efter styk, langostinos al pilpil i hvidløg og chili, peregrinas — kammuslinger — og conchas finas og bolos, der sælges enkeltvis til tre-fire euro stykket. Kogte eller pandestegte gambas kommer som tolv stykker til omkring femten euro. Og så er der altså sinfonía de marisco til to, husets store fad, som huset selv reklamerer med hver uge.

Fra pladen kan du få pez espada, sværdfisk på cirka 250 gram, til omkring femten euro, chopitos, de bittesmå blæksprutter, til under ti, og bagt laks til omkring atten. Salatafsnittet er større, end man skulle tro, og flere af salaterne fås som media ración, en halv portion, til omkring fem og en halv euro — praktisk, når man i forvejen har bestilt for meget fisk. Ensalada malagueña med appelsin, torsk og oliven og den mere moderne timbal de aguacate, bacalao y langostinos, en tårn af avocado, klipfisk og rejer til omkring ni og en halv euro, er de to, gæsterne oftest nævner. Sidstnævnte er samtidig den ret, kritikken oftest rammer: flere gæster synes, portionen er beskeden i forhold til navnet.

Spiser nogen ved bordet ikke fisk, er der en hel kødside med solomillo og entrecot på cirka 250 gram til henholdsvis omkring atten og godt tyve euro, hjemmelavet san jacobo — den paneret skinke-og-ost-rulle, spanske børn vokser op med — kødboller, escalope og kotelet fra otte til fjorten euro. Et spejlæg oveni koster halvanden euro ekstra. Desserterne oplyses ved bordet, men huset laver selv sine tærter og lægger dem jævnligt på sine egne opslag; en portion koster omkring fem og en halv euro.

Til drikke er en caña, en lille fadøl, omkring to euro, en jarra til bordet lige under ti, og huset har cerveza sin gluten, glutenfri øl, på kortet. Husets røde på flaske koster under ti euro, mens flaskevinene — Rueda, Rioja, Ribera, Barbadillo, en Málaga-vin og en albariño — ligger fra omkring sytten til omkring femogtyve euro. En jarra sangría til bordet er omkring femten. Priserne på kortet er med moms, men brødet er ikke gratis: det afregnes pr. styk til under en euro. Kortet er trykt på både spansk og engelsk, ret for ret, så du kan bestille uden at gætte.

Reservation er en god idé, og huset opfordrer selv til det. Det er et stort sted med mange borde, men det fyldes, og det er netop i de travle timer, at ventetiden på maden vokser. Ringer du, får du samtidig afklaret dagens fisk, inden du kommer.

Sådan ligger Restaurante Antonio ved Playa del Chanquete

Adressen er C/ Playa del Chanquete 41-43, altså direkte på promenaden i El Palo, Málagas østlige bydel og byens gamle fiskerkvarter. Restauranten ligger ud til Playa de El Dedo, også kaldet El Chanquete, en 550 meter lang strand med mellemkornet, mørkt sand, badevagt, brusere og en promenade hele vejen langs vandet. Stranden er certificeret for universel tilgængelighed og har markerede adgangsveje for kørestolsbrugere, hvilket er værd at vide, hvis nogen i selskabet har svært ved sandet.

Mod vest fortsætter kysten ind i Playa de El Palo og videre til Pedregalejo; mod øst er der en kort spadseretur til lystbådehavnen Puerto Deportivo El Candado. Ind til Málagas centrum er der cirka seks kilometer langs kysten — tæt nok på, at en frokost her kan klemmes ind mellem to museer, og langt nok væk til, at gæsterne ved bordene omkring dig taler spansk.

Espetoens kvarter — og hvad det betyder for huset

El Palo var indtil for få årtier siden en landsby af fiskere med jábegas, de karakteristiske malagueñiske robåde, trukket op på sandet. Det er den tradition, husets eget logo henviser til: en jábega med latinersejl. Kvarteret er stadig det sted i Málaga, hvor espeto-kulturen står stærkest, og hvor naboerne til Antonio hedder ting som El Tintero, det berømte hus, hvor tjenerne råber retterne ud som på en auktion. Antonio gør ikke noget af den slags. Her er det et almindeligt, stort spisehus med hvide duge, papirserveringsdug og en carta — men med braseroen ude på sandet og fisken solgt efter vægt fra disken, præcis som chiringuitoerne omkring det.

Det er værd at holde fast i, når man læser navnet: det her er en rigtig restaurant og ikke en strandbod. Der er indendørs sal, terrasse, fuld bar, kortbetaling, højstole til de mindste og trinfri adgang. På sine egne kanaler præsenterer huset sig kort og kontant som stedet med stor variation i fisk og skaldyr, og mere behøver det heller ikke at være.

Oplevelsen i dag og de mønstre, gæsterne beskriver

Restaurante Antonio har 4,2 af 5 på Google fra 3.767 anmeldelser, og det tal dækker over et hus, som folk enten elsker eller går skuffede fra. Læser man mange anmeldelser igennem, tegner der sig et ret klart billede af hvorfor. Espetoen og den grillede fisk er det, der oftest fremhæves — omkring en tredjedel af de gennemgåede anmeldelser nævner espetos direkte — sammen med beliggenheden få meter fra vandkanten og det venlige personale.

Det tilbagevendende kritikpunkt handler derimod næsten altid om det samme: regningen. Gæster beskriver gennemgående, at de blev tilbudt hel fisk eller mariscada efter vægt uden at få oplyst størrelsen først, og at slutbeløbet derfor blev noget andet end forventet. Det er ikke svært at komme udenom, men det kræver, at du selv spørger til vægt og pris, inden fisken går på gløderne. Gør du det, får du typisk både en bedre oplevelse og en regning, der stemmer med kortet. Det andet mønster er ventetid i spidsbelastningen — er stedet fuldt, kan der gå længe mellem retterne, og især den store fisk tager tid.

Brug det som det er: kom med tid, bestil selv fra kortet frem for at lade tjeneren styre bestillingen, og læg pengene på det, huset er bedst til.

Praktisk: åbningstider, transport og parkering

Huset serverer frokost og aften det meste af ugen med gennemgående køkken fra middagstid til sen aften, og søndag er en ren frokostdag, hvor der lukkes midt på eftermiddagen. Mandag er normalt husets hviledag. Vil du sidde på terrassen med udsigt over vandet, så bed om det, når du reserverer.

Med offentlig transport er El Palo let at nå: EMT's bylinje 11 kører fra centrum langs Paseo Marítimo og ud gennem kvarteret, og fra stoppestedet er der få minutters gang ned til promenaden. Kommer du i bil, har huset ikke egen parkering. Til gengæld har El Palo både gadeparkering — dels blå zone, dels frit — og en kommunal parkeringsplads med omkring 140 pladser, videoovervågning og ladestandere til elbiler; derudover er der offentlig parkering ved lystbådehavnen El Candado cirka ti minutters gang væk. Om sommeren og i weekenderne skal du regne med at køre en runde eller to for at finde plads.

Stedet passer bedst til den lange frokost i selskab: familier, vennegrupper og alle, der gerne deler et par fritureretter og et fad skaldyr frem for at bestille hver sin hovedret. Regn med et sted mellem femogtyve og fyrre euro pr. person, alt efter om I holder jer til fritura, salat og øl eller går efter marisco og hel fisk efter vægt. Kommer du uden for højsæsonen, i maj eller oktober, får du samme køkken, samme udsigt og markant kortere ventetid — og espetoerne ryger stadig over gløderne på sandet. Flere andre restauranter i Málaga ligger tæt på, hvis du vil sammenligne kvarterets huse, og hele kysten øst for byen er beskrevet på vores guide til Málaga.