Café Lemour

Kaffen er grunden til, at halvdelen af gæsterne kommer, og til den følger der ofte en småkage eller en donut, ingen har bestilt. Den anden halvdel kommer efter midnat, når de samme lokaler er blevet til dansegulv med dj. Café Lemour er ikke en restaurant: her er intet køkken, ingen dagsmenu og ingen tapas, og døren åbner først halv tre om eftermiddagen.

Maden og menuen på Café Lemour

Det ærlige svar er, at der ikke er nogen menu i restaurantforstand. Huset beskriver sig selv som café y copas — kaffe og drinks — med musik og sport på skærmene, og den beskrivelse holder hele vejen igennem: der er ingen menú del día (dagens menu til fast pris), ingen tapasliste, ingen carta og hverken takeaway eller udbringning. Bag disken står en kaffemaskine og en bar, og det er dét, huset er bygget til. Skal du spise i Alhaurín el Grande, hører du hjemme et af de andre steder blandt restauranterne i Alhaurín el Grande; skal du drikke en kaffe eller en kop noget stærkere og blive siddende, er du det rigtige sted.

Til gengæld er kaffen dét, gæsterne vender tilbage til igen og igen, og de nævner den med navn: café con nata, altså kaffe med flødeskum, og en latte macchiato med hasselnød er blandt dem, der bliver fremhævet. Ved siden af kaffen står batidos — de tykke milkshakes, spanierne drikker om eftermiddagen — og enkelte gæster nævner også crêpes og vafler, selv om det søde er et sidespor. Når eftermiddagen bliver til aften, skifter disken til copas: øl i caña, cocktails og de spanske likører, man slutter aftenen med.

Det, der overrasker nordeuropæiske gæster mest, er dét, der kommer med uden at stå på regningen. Bestiller du kaffe, kan der komme en småkage eller en donut på underkoppen, og bestiller du en sodavand eller en drink, følger der popcorn eller nødder med. Det er ikke en tapa, og det er ikke noget, huset gør et nummer ud af — men flere gæster nævner det som noget af det første, de husker, og det er en god grund til at sætte sig ud på terrassen frem for at tage kaffen med videre.

Gaden hedder Gerald Brenan og var engang vejen til Málaga

Café Lemour ligger i nr. 74 på Calle Gerald Brenan, den gade, der tidligere hed Camino de Málaga, og som stadig omtales som den gamle Málaga-vej. Alhaurín el Grande opkaldte den efter den britiske forfatter og hispanist Gerald Brenan, der boede sine sidste sytten år i byen, og som naboerne kaldte Don Gerardo. Gaden er ikke et turiststrøg, men den strækning, hvor byens eget udgangsliv ligger: fireogtyve numre længere nede, i nr. 50, ligger rockstedet Zeppelin Bar med livekoncerter om fredagen siden 1995, og også dét sted slår først dørene op midt på eftermiddagen. Det er den rytme, hele gaden kører efter — lukket til frokost, åben fra eftermiddagen og til sent.

Selve byen ligger inde i Guadalhorce-dalen, under en halv times kørsel fra både Málaga lufthavn og stranden ved Fuengirola, og Alhaurín el Grande er stor nok til at have sit eget natteliv frem for at sende folk til kysten. Bor du i en af urbanisationerne omkring Alhaurín Golf, er du ti minutter væk i bil — men regn med at parkere på gaden og et stykke fra døren, for der hører ingen p-plads til huset, og gæsterne beskriver gennemgående parkeringen som svær tæt på.

Om aftenen bliver Café Lemour til byens diskotek

Huset kalder sig selv discoteca de noche — diskotek om aftenen — og det skal tages bogstaveligt. Der er dj'er i stedet for baggrundsmusik, der bliver danset, og reggaeton fylder meget på playlisten. På de store aftener i den andalusiske kalender er stedet en institution i byen: juleaften og aftenen før nytårsaften er Café Lemour et af de steder, unge og voksne fra Alhaurín samles, før eller efter familiemiddagen, og gæsterne beskriver det som fyldt til sidste plads. Det er også dér, kritikken sætter ind: på de travleste aftener er der ifølge flere gæster så mange mennesker inde, at man knap kan bevæge sig, og der står dørmænd og vagter ved indgangen.

Netop døren er husets ømme punkt, og det skal du kende, før du kommer. Det tilbagevendende kritikpunkt i anmeldelserne handler næsten aldrig om kaffen, servicen eller musikanlægget, men om at være blevet afvist eller mødt hårdt af dørmanden på en travl aften. Et par ældre anmeldelser klager desuden over, at musikken kører i det samme spor time efter time, og en enkelt nabo har over årene klaget over støjen fra gaden ud på natten. Kommer du i en stille uge midt på eftermiddagen, møder du intet af det — så er stedet en almindelig, velholdt kaffebar med sport på skærmene.

Karakteren, og hvem der giver den

Google giver Café Lemour 4,5 af 5 fra 439 anmeldelser, og det tal er bemærkelsesværdigt stabilt. Deler man anmeldelserne op efter, hvor gamle de er, ligger snittet mellem 4,2 og 4,6 hvert eneste år tilbage til 2017; kun det allerseneste år ligger lavere, og det hviler på en håndfuld anmeldelser og på netop døren. De dårligste karakterer er altså ikke en glidebane i kvaliteten, men en samlet kritik af adgangspolitikken på de travle nætter.

Og de 439 anmeldelser er skrevet af naboerne. Tæller man de anmeldelser med tekst, der ligger offentligt på tværs af Google og Facebook — 186 i alt — er 131 af dem skrevet på spansk, mens kun en håndfuld er på engelsk, tysk eller hollandsk, og resten er stjerner uden ord. Alhaurín el Grande har en stor britisk og nordeuropæisk fastboende befolkning, men Café Lemour er ikke deres sted. Det er byens eget, og det er værd at vide på begge måder: du kommer ikke til at møde en engelsk menutavle, men du kommer til at sidde et sted, hvor byen selv sidder. Flere spanske gæster fremhæver netop, at udenlandske veninder og venner blev taget godt imod, og huset svarer selv på sine anmeldelser på spansk.

Praktisk: åbningstid, terrasse og hvem stedet passer til

Åbningstiden er den ene ting, alle kilder er enige om: Café Lemour åbner klokken halv tre om eftermiddagen, og det gør huset dag efter dag. Lukketiden ligger sent — et sted mellem to og fire om natten, senest fredag og lørdag. Der er ingen morgenmad og ingen frokost; skal du have kaffe før middag, hører du hjemme hos Cafetería y Heladería El Mori eller et af byens øvrige morgensteder.

Der tages ikke bordbestilling — man kommer ind og finder en plads — og der tages kort. Der er terrasse ude foran, som er det bedste sted at sidde på en sommeraften, og lokalet er indrettet, så det kan bruges med kørestol. Sport vises på skærmene, og det er en del af husets egen beskrivelse af sig selv, ikke noget, det gør en sjælden gang.

Stedet passer bedst til to slags aftener. Den ene er den rolige: en kaffe eller en batido midt på eftermiddagen med et par venner, hvor man kan tale sammen, og hvor der kommer noget sødt med på tallerkenen. Den anden er den høje: fredag eller lørdag efter midnat, hvor der er dj, dansegulv og kø ved døren. Vil du hellere have en pub med et roligere tempo hele aftenen, ligger Pub Bolin i samme by. Og skal du spise først, så gør det et andet sted — på Café Lemour begynder aftenen efter maden.