Acueducto del Águila

Acueducto del Águila — Ørne-akvædukten — spænder over Barranco de la Coladilla ved Maro og er østkystens mest fotogene bygningsværk: fire etager af rundbuer i mursten, 37 buer i alt, kronet af et lille tårn med en støbejernsørn, som har givet monumentet navn.

Det ser romersk ud, men er fra 1879. Bygherren var Francisco Cantarero, ejer af sukkerfabrikken San Joaquín i Maro, og formålet rent industrielt: at føre vand fra kilderne i Sierra Almijara frem til fabrikkens vandhjul og til vandingen af sukkerrørsmarkerne. Stilen er neo-mudéjar — 1800-tallets romantiske genoplivning af maurisk formsprog — og udførelsen så solid, at akvædukten stadig fungerer: kanalen på toppen fører fortsat vand til afvanding af markerne omkring Maro.

Sukkerhistorien er egnens glemte kapitel. Fra 1500-tallet til begyndelsen af 1900-tallet var kysten fra Nerja til Motril Europas sukkerkammer, med rørmarker på terrasserne og fabrikker — ingenios — i hver landsby. Skorstene, kedelhuse og akvædukter langs kysten er, hvad der er tilbage; Maros fabriksbygning står stadig få hundrede meter fra akvædukten.

Besøget er kort og gratis: monumentet ses bedst fra vejen mellem Nerja og Maro, hvor der er en holdeplads og en sti til udsigtspunktet — det klassiske fotostop med buerne mod den grønne kløft. Selve akvædukten kan ikke betrædes, da den er i privat eje og fungerende. Regn med et kvarter.

Kombinationen ligger lige for: Maro-landsbyen, Cueva de Nerja og Maro-Cerro Gordo-klipperne med deres bugter ligger inden for få kilometer, og akvædukten er det naturlige første stop på vejen østpå fra Nerja. Kommer du sidst på eftermiddagen, står solen ind mellem buerne og gør murstenene orange — den bedste time for fotografiet, og et af de motiver, der oftest dukker op, når nogen vil vise, hvordan Axarquía-kysten ser ud.

Byggeriet tog fire år og kostede efter datidens forhold en formue — et privat industrianlæg af en størrelse, der siger noget om, hvor lukrativ sukkerproduktionen var på sit højeste. Ingeniøren bag var Francisco Cantarero selv, som havde studeret vandbygning, og akvædukten regnes i dag som et af Spaniens fineste eksempler på industriarkitektur i historicistisk stil. Den blev fredet som kulturminde i 2011.

Detaljerne er værd at kigge efter fra udsigtspunktet: de fire etager har hver sit buemønster, og de blændede felter mellem buerne har mønstermurværk i mudéjar-manér. Ørnen på toppen er ikke original, men en rekonstruktion. Vil du kombinere, ligger både Maro-landsbyen med sin kirke, Cueva de Nerja og stien mod klippekysten inden for få minutters kørsel — og den lille bar i Maro serverer en kold øl med akvædukten i baggrunden.