Pekes Pakos Park

Pekes Pakos Park bærer sit kvarter i navnet: huset ligger på Avenida de los Pacos, hovedgaden i Los Pacos — boligkvarteret på skråningerne i det nordøstlige Fuengirola, hvor et af byens mest blandede nabolag er vokset frem gennem tredive år. Finske, danske, britiske og spanske familier deles om skoler og supermarkeder heroppe (kvarteret huser blandt andet byens finske skole), og kvarterets chiquipark er derfor et af de steder på kysten, hvor et nordisk barn mest naturligt falder ind i legen.

Huset selv er formlen i kompakt kvartersudgave: klatremodul med boldbassin, rutsjebaner og tunneler, en blød zone til de mindste og bordene, hvor forældrene deles om eftermiddagen. Med 4,3 stjerner fra godt hundrede og tredive anmeldelser ligger stedet lunt i det gode midterfelt — roserne gælder venligt, fleksibelt personale og fair priser, forbeholdene det velkendte: weekendens fødselsdage, hvor lokalet arbejder på kapacitetsgrænsen, og slid, der følger med et hus i daglig drift. Rytmen er kvarterets: eftermiddage efter skoletid summer, weekendformiddage er frie, festerne ejer lørdag-søndag fra klokken fem.

Praktisk gælder standarden: skridsikre strømper i legezonen, venlige priser, gadeparkering på avenidaen og aldersgruppe fra ét til otte år. Fødselsdagspakkerne med merienda og piñata er husets rygrad — book i god tid i kommunions-foråret.

For danske familier er pointen beliggenheden mere end anlægget: bor I i Los Pacos, Torreblanca eller de øvre kvarterer — hvor mange langtidslejemål ligger — er dette legeaftalernes naturlige hjemmebane, stedet hvor klassekammeraterne fra kvarterets skoler alligevel mødes. Er I derimod på strandferie i centrum, dækker Pipo Park og Burbujas behovet uden turen op ad bakken. Det er kvartersbolas'ens ærlige rolle: uundværlig for sit nabolag, usynlig for alle andre.

Sprogmiksen er stedets stille charme og et lille kulturstudie i sig selv: i boldbassinet forhandles legens regler på en blanding af spansk, engelsk og nordiske sprog med det tegnsprog, børn altid har klaret sig med, og til festerne synges fødselsdagssangen ikke sjældent på to-tre sprog efter hinanden — kvarterets skoleliv i miniature. For tilflyttede danske familier er netop dét argumentet for at vælge kvartershuset frem for de større haller nede i byen: her møder børnene de samme ansigter igen næste uge, og legeaftalen efter skole opstår af sig selv. Merienda-kulturen binder det sammen — klokken fem fyldes bordene, og en halv time senere er klassens forældregruppe i praksis samlet uden at nogen har planlagt det.