Vejret i Cómpeta

Cómpeta hænger 638 meter oppe på Sierra de Almijaras sydside og har et klima, som hverken kysten eller det indre fastland kan efterligne: bjerghøjdens kølighed kombineret med havudsigtens milde vintre. Somrene topper ved 30 grader — fem grader under Guadalhorce-dalens — og selv i januar når dagene 13-14 med solen stående lige på den sydvendte bjergside. Det er muskatel-druernes og de hvide landsbyers klima, og her er det, måned for måned.

Bjergsiden med havet i ryggen

Cómpeta ligger højt, men vender mod syd og ser Middelhavet 15 kilometer nede — og den kombination bestemmer klimaet: højden holder temperaturen nede om natten og somrene friske (kun 34 dage over 30 grader, mod dalenes 70+), mens havets nærhed og sydvendingen holder vintertemperaturerne milde med under én frostnat om året. Nedbøren er bjergsidens: 540 millimeter om året, lav luftfugtighed imellem, og med marts som våd topmåned (119 millimeter), når fronterne presses op ad Almijaras vægge — og med en tør sommer, hvor druetørring i solen er en to tusind år gammel selvfølge.

Januar: 13 grader og vinen i hvile

Dagene når 13, nætterne 5, og de sjældne frostmorgener sætter rim på vinmarkernes stokke. 39 millimeter regn — mindre end kystbyerne, for januar-fronterne kommer tit vestfra og tømmes før Almijara. Klare dage med havet blåt for enden af dalen og sne på toppene bagved.

Februar: mandler over vinmarkerne

14 grader og bjergsiden hvid af mandelblomst mellem vinstokkene — sammen med udsigten til det blå hav landsbyens fineste vinterbillede. Vandreruterne mod El Lucero og Puerto Blanquillo er kolde men klare; sneen kan ligge på de højeste stier.

Marts: 119 millimeter mod bjergvæggen

Den våde måned: Almijara maler fronterne tomme over landsbyen, kilderne fyldes, og terrasserne står grønne som ingen anden årstid. 16 grader mellem bygerne — og de brostensbelagte gader kræver ordentligt fodtøj, når de er våde.

April: bjergforårets fulde register

17-18 grader, aftagende byger og blomstring over hele bjergsiden: citrus i dalene, vilde blomster på stierne, vinstokke i udspring. Vandresæsonens bedste måned begynder — kølig nok til heldagsture, grøn som bjerget kun er kort.

Maj: 22 grader og lange aftener

Tørrere, lunere og med solskin fra morgen til aften — 12-13 timer — og nætter, der endelig slipper trøjen. Næsten. Vinmarkerne står i fuldt løv, landsbyens tagterrasser åbner for aftensæsonen, og havudsigten holder sig klar, før sommerdisen sætter ind.

Juni: sommer med bjergluft

26 grader om dagen, 17 om natten: fuld sommer uden dalenes tyngde. Sankthans fejres med bål som på kysten — bare med udsigt ned til den — og de høje stier mod Maroma-massivet har deres sidste kølige uger.

Juli: 30 grader — og aldrig mere

Cómpetas juli er højsommerens milde udgave: 30 om dagen, 20-21 om natten og en konstant termik op ad bjergsiden, der holder luften i bevægelse. Druerne modner, landsbyens pladser lever fra otte, og kysten nedenfor føles pludselig som det varme alternativ.

August: høst i solen

29-30 grader — mens Malaga og dalene bag kysten sveder ved 32-34 — og månedens store øjeblik sidst i august: druehøsten begynder, og muskatel-druerne lægges til tørre på paseros — de skrå tørrepladser i solen — præcis som fønikerne gjorde det. Noche del Vino den 15. august fejrer vinen på pladsen med gratis skænk og flamenco i den lune bjergnat.

September: rosinernes måned

25 grader, tørt til sidste uge og paseros fulde af tørrende druer over hele bjergsiden — Axarquías muskatel-rosiner er på UNESCO's liste over landbrugsarv, og september er deres måned. Vandresæsonen genåbner i takt med, at varmen slipper stierne.

Oktober: vinens nye årgang

21 grader, 60 millimeter mest sidst på måneden og den nye vin på fad i landsbyens bodegaer. Bjergets efterår er kort men markant: klar luft, lange skygger og de første kolde nætter, der sender røgen op af skorstenene.

November: stilhed på bjergsiden

16-17 grader om dagen, 9 om natten og 67 millimeter i portioner. Landsbyen er tilbage på helårsbeboernes hænder — en betragtelig del af dem nordeuropæere, der valgte netop dette klima — og de klare dage giver vinterudsigtens fulde spænd: hav, dal og snetoppe i samme blik.

December: bjergjul med havudsigt

14 grader midt på dagen, kolde nætter og 51 millimeter. Julekrybber i gaderne, den unge vin til højtidens måltider og — på de klareste dage — formiddagssol varm nok til frokost på tagterrassen med havet som baggrund. Fastlandsjul og middelhavsvinter på én gang.

Havet: synligt, ikke tilgængeligt — næsten

Cómpeta har ingen kyst, men strandene ved Torrox og Nerja ligger 25-35 minutter nede ad bjergvejen, og kombinationsdagen — formiddag på bjergstien, eftermiddag i havet — er landsbyens bedst bevarede sommerformel. Vandet dernede følger østkystens varme kurve med 25-27 grader i august; heroppe kompenserer landsbyens pooler og enkelte flodkulpe i bjergbækkene, hvor vandet er koldt, klart og på eget ansvar.

Vandringernes bjerg

Almijara er landsbyens baghave og et af Andalusiens fineste vandreområder: hvide marmorstier, El Luceros pyramidetop og Maroma-massivet med provinsens højeste punkt. Klimareglerne er bjergets: fem grader koldere pr. 1.000 meter, vejrskifte hurtigere end kystens, og sommerture kun med tidlig start — stierne er skyggeløse, og kalken reflekterer. Forår og efterår er sæsonerne; vinterture på de høje ruter kræver at regne med sne og is over 1.500 meter.

Regn, kilder og paseros

Bjergsidens 540 millimeter falder i vinterhalvåret og forsvinder hurtigt ned i kalken — for at dukke op igen som kilder, der har forsynet landsbyen siden maurertiden. Sommertørken er til gengæld total, og det er den, rosinproduktionen bygger på: fra august til oktober skal paseros have uger uden regn, og statistisk får de dem. De sjældne septemberbyger udløser til gengæld travlhed på bjergsiden, når presenninger skal over druerne i en fart.

UV på den sydvendte side

Indekset topper på 9-10 i juni-juli, og den sydvendte bjergside får solen i stejl vinkel dagen igennem — det er derfor, druerne tørrer så godt, og derfor, vandrere og terrassegæster skal smøre sig som på stranden. Højden lægger sit nøk til, de hvide facader reflekterer, og vinterens klare dage giver farve i 14 graders kølighed. Hat og solcreme året rundt.

Nabolandsbyernes mikroklimaer

Cómpeta deler bjergside med en kæde af hvide landsbyer, og få hundrede højdemeter flytter mærkbart på vejret: Sayalonga og Algarrobo længere nede er lunere og tættere på kystens strande, Canillas de Albaida ovenfor er koldere og nærmere de høje stier, og Sedella og Salares mod vest ligger i Maroma-massivets eftermiddagsskygge med køligere aftener. Landsbyhoppet ad MA-vejene er derfor også en klimatur — og om vinteren kan den planlægges efter solen: formiddag i de østvendte landsbyer, eftermiddag i de vestvendte, med Cómpetas sydvendte terrasser som det lune midtpunkt hele dagen.

Kufferten til vinlandsbyen

Hele året: sko med greb — gaderne er stejle, brostensbelagte og glatte i regn — og lag på lag; døgnspændet er bjergets. Sommer: let tøj plus en varm overdel til natten, badetøj til kystture og vandreudstyr med tidlig vækning. Vinter: rigtig varm aftengarderobe, regnjakke til marts og november — og solbriller til det lave lys over havet.

Og et sidste ord om natten: Cómpetas højde og afstand fra kystens lys gør landsbyen til et af de bedste steder i området at se stjerner — augustnætternes Perseide-regn ses fra tagterrasserne med mælkevejen som baggrund, og vinterens kolde, klare nætter er endnu skarpere for den, der tør trøjen udenpå trøjen.

Hvornår Cómpeta er bedst

Vandreture: marts-juni og september-november. Vin og høst: sidst i august (Noche del Vino) til oktober. Kombineret bjerg og strand: juni og september. Vinterophold: december-februar for de klare dages udsigt og landsbylivet uden turister — byens overnatningssteder med tagterrasse og pejs dækker begge behov, tit på samme dag.